Musikbrevkassen.dk

Siden
1986 er det danske landshold ved alle EM- og VM-slutrunder blevet bakket op af
en officiel slagsang – med en enkelt undtagelse. Historien strækker sig fra
”Re-Sepp-Ten” i 1986 til dette års ”Hele Danmark op at stå” med Thomas Helmig,
men lige præcis i 1992, hvor Danmark endte med at vinde EM, var der ingen
officiel slagsang. Danmark var kommet med på et afbud på grund af borgerkrigen
i Jugoslavien, så forberedelsesfasen var kortere end normalt, og DBU nåede
derfor ikke at få en fællessang på plads. Til gengæld var der en gruppe
musikere, der agerede hurtigt og på egen hånd indspillede det tætteste, vi
kommer en EM ’92-sang, ”Gi’ dem no’en på frakken”. Den tidligere Melodi Grand
Prix-vinder Lonnie Devantier sang for i gruppen De Heftige Heppere, men selvom
den lynproducerede fodboldsang på ingen måde blev en landeplage, så var en del
af teksten for en gangs skyld retvisende, nærmest profetisk: ”Ta’ og gi’ dem
nogen på frakken, og få del i al virakken, det er guldet, der bli’r takken, er
I med?”.

På lørdag er
det Sankthansaften, hvor traditionen foreskriver, at folk alle steder i landet
samles til taler, hygge og fællessang – og bål, hvis brandvæsenet og kommunen
tillader det. Som altid vil Holger Drachmanns ”Midsommervisen” være det
foretrukne sangvalg de fleste steder, men den danske sangskat rummer faktisk
andre fine værker skabt til samme anledning. Et af dem gemmer på en næsten 500
år gammel fortælling bag den sigende titel ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”.

Sangen handler om, at ved midsommer ”til kilden vi drage”,
for ifølge overleveringerne opdagede den unge kvinde Kirsten Pil i 1583 en
kilde med helbredende virkning i den nordsjællandske by Klampenborg. Historien
gik på, at man i midsommernatten skulle overnatte ved kilden, og efterhånden
som denne jagt på helbredelse blev lidt af et tilløbsstykke, opstod der et
marked omkring kilden, som efterhånden voksede sig til det, der i dag kendes
som Dyrehavsbakken, også kendt som forlystelsesparken Bakken. Hvis nogen på
lørdag ved bålet istemmer den 200 år gamle ”Sankt Hansdag er glædens og
midsommers fest”, bliver der endda også sendt en tak til kvinden bag det hele:
”Den
fryd skyldes skovkildens mø, Kirsten Pil, og derfor det navn vi lovprise”.

Diskussionerne
om, hvorvidt Thomas Helmig med den officielle VM-sang ”Hele Danmark op at stå”
bidrager til fodboldfesten eller ej, så kan de fleste blive enige om, at man
let kan søge tilbage til 1986 for at skabe den rette stemning, inden Danmark
lørdag spiller sin første kamp ved VM i fodbold i Rusland. Dengang havde
musikeren og produceren Michael Bruun fået lov til at levere en sang til
landsholdet, og han havde besluttet, at melodien kun skulle indeholde fem
toner:

”Både fordi jeg gerne ville have, at den skulle være let at huske, men
også fordi fodboldspillerne overhovedet ikke kunne synge, så den skulle være
let at have med at gøre”, afslørede Michael Bruun for nogle år siden i bladet
Koda/DK. Han havde fået at vide, at landsholdsspilleren Frank Arnesen sang
udmærket og satsede derfor på at lade ham synge de to første vers – og selvom
det endelige resultat måtte klippes sammen af flere forskellige optagelser for
at kunne bruges, lykkedes det dog at få Arnesen i kassen.

Sanne Salomonsens
pladeselskab havde sagt nej til at lade hende synge den kvindelige del af
nummeret, så i stedet inviterede Michael Bruun en dengang helt ukendt
sangerinde fra bandet Dodo and the Dodos, hvis debutalbum han sideløbende var
med til at indspille. Resten er historie, og 32 år senere lever den
legendariske slagsang ”Re-Sepp-Ten” i bedste velgående.

Hvis
man kan tale om rock-relikvier, så hører en håndskreven side, der nu sættes til
salg, til i denne kategori. Om få dage bliver der nemlig mulighed for at
erhverve sig et ark fra en notesblok, hvor Bruce Springsteen midt i 1970’erne
nedfældede udkastet til sit store hit ”Born to Run”. Den håndskrevne tekst er
ikke helt identisk med den færdige version, som Springsteen efter sigende arbejdede
på i et halvt år, så omkvædet er en smule anderledes, og der er flere passager
på papiret, som ikke kom med på pladen. Bruce Springsteen har senere fortalt,
at da ordene ”Born to Run” poppede op i hans hoved, troede han, at det var en
filmtitel eller en reklametekst, han havde set et sted. Men ordene var altså
hans egne, og de satte gang i tankerne til det drama om udlængsel, som skulle
komme til at udspille sig i den endelige sang.

Fra den 18. juni er det håndskrevne
udkast til ”Born to Run” en del af en stor online-auktion hos auktionshuset Sotheby’s,
men hvis man er interesseret i at få det hjem i samlingen, skal man forvente at
lægge et sted mellem 1 og 2 millioner kroner for det.

Hej Tor

Kan du ikke hjælpe med at trykke på de rigtige
tangenter i min hukommelse? Forleden hørte jeg en ringetone på telefon, der var
starten på et hit fra – mener jeg – engang i 60érne: ”OH NOOOOO!”. Det var hvad
der var – råbt ud af en rå mandestemme (lige inden musikken starter). Jeg
kender den SÅ godt, men kan ikke komme på fortsættelsen. Jeg tjekkede først
Fire med Arthur Brown – han råber, før han starter, men ikke Oh No. Så prøvede
jeg Wild thing med Troggs – negativ. Hvis du er knap så forkalket, vil jeg
gerne høre dine bud.

Birthe Skantorp

Hej Birthe

Hvis jeg hørte ”Oh noooo”-råbet, ville jeg muligvis
kunne give dig et uforkalket svar, men når jeg bare ser det på skrift, er der
desværre ingen klokke, der ringer hos mig. Jeg sender derfor dit spørgsmål i
plenum hos Musikbrevkassens kollektive læserhukommelse og krydser fingre for gode bud
på tor@musikbrevkassen.dk.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

OPDATERET: Blandt andre Jørgen Nielsen fra Aalborg har ledt os på sporet af ”I
Can’t Control Myself” med The Troggs, som viste sig at være det rigtige svar.
Og Jørgen kunne på den måde gengælde den hjælp, han for en del af siden fik fra
Birthe Skantorp i sin søgen efter en sang, dengang hun var vært på Nordjyllands
Radio. Tak
for assistancen!

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Den danske sangskat rummer masser af hyldester til sommerdagene og i et særligt kendt tilfælde også sommernætterne. Digteren og redaktøren Thøger Larsen skulle i 1914 til sommerfest hos forfatterkollegaen Jeppe Aakjær, og Aakjær havde bedt ham skrive en lejlighedssang til arrangementet. Thøger Larsen medbragte teksten ”Den danske Sommer”, som sidenhen skulle blive navngivet efter digtets første strofe: ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Den kendte melodi skrev Oluf Ring i 1922, men der findes faktisk flere forskellige melodier til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Efter debat i Politiken blev den store komponist Carl Nielsen i 1929 bedt om at skrive endnu en melodi til teksten, men det er ifølge Det Kgl. Bibliotek usikkert, om Carl Nielsen på det tidspunkt kendte til Oluf Rings melodi. Det er dog sidstnævnte, som har stået stærkest i snart hundrede år, og som særligt i denne tid smukt beskriver ”sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter”.

For nylig fik vi vished for det, der
allerede havde floreret som rygter og formodninger: At den officielle, danske
sang til VM i fodbold leveres af Thomas Helmig. De unge landsholdsspillere har på
træningslejrene og i omklædningsrummet dyrket især de gamle Helmig-hits, så det
lå lige til højrebenet, at det skulle være den aarhusianske popveteran, der
skulle kreere en slagsang for DBU til sommerens VM-slutrunde.

Allerede i 2009
legede Thomas Helmig i et interview på TV 2 med tanken om at skrive en
landsholdssang:
– I stedet for det der ’fadøls-gang-i-den’, så vil jeg nok hellere
prøve at skrive en sang a la ’You’ll Never Walk Alone’. At skrive en smuk sang
i stedet for, som hylder fodboldspillet. Det, synes jeg, ville være lidt
sjovere, end dem med gang i den hele tiden, ikke? Problemet er så, hvis
landsholdet de vil ind og synge på lortet, det går ikke!

Om Thomas Helmig så
har skrevet en smuk fodboldhymne eller en festsang til fans og spillere får vi at
høre, når sangen ”Hele Danmark op at stå” udsendes. Dermed skriver Thomas
Helmig sig ind i rækken af landsholdsleverandører, der blandet andre tæller
Nephew, Nik & Jay, Big Fat Snake og Det Brune Punktum.

En
andet mindeværdigt indslag ved gallamiddagen på kronprinsens fødselsdag var, da
Københavns Drengekor og Lis Sørensen sang fra balkonerne over de indbudte gæster.
Sammen fremførte de en smuk udgave af ”Fuld af nattens stjerner”, som Lis
Sørensen oprindeligt sang på soundtracket til Sebastians musical ”Skatteøen”
fra 1986. Ikke blot fremstod sangen ved gallamiddagen helt anderledes end
normalt, den har også med årene ændret betydning for Lis Sørensen personligt.
For nogle år siden fortalte hun til Berlingske, at hun var kommet til at tænke
på ordene ”Endnu en sejler, moders søn, pakker sit grej og beder sin bøn, rejser
sin vej og finder løn”, da hun havde været helt knust over, at sønnen Sylvester
flyttede hjemmefra:

– Jeg kender jo den sang så uendelig godt, men det var, som
om den pludselig vendte sig og gav mig en helt ny betydning, en anden
dimension, der fik det til at eksplodere i mig. En oplevelse af, at sangen
efter alle de år meget loyalt havde flyttet sig sammen med mig, sagde Lis
Sørensen i 2013.

Lørdag flyttede Lis Sørensen sammen med Københavns Drengekor sangen
et helt nyt sted hen – foran et noget andet publikum, end hun normalt optræder
foran.