Kategorier
Musiknyheder

Sades første plade i ti år

De fleste kender sange som ”Your Love Is King” og ”Smooth Operator”, og en del vil også kunne pege på, at disse bløde soulpop-numre er med Sade. Men modsat hvad mange tror, dækker navnet Sade ikke blot over en sangerinde, men over en hel gruppe. Forvirringen skyldes dels, at de mandlige medlemmer i gruppen altid har holdt sig ude af søgelyset, og dels at gruppen er opkaldt efter sangerindens kælenavn. Helen Folasade Adu går også under navnet Sade Adu, og hun er sammen med resten af gruppen nu klar med deres første plade i ti år. På mandag udsender Sade nemlig deres sjette album ”Soldier of Love”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.