Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Jørn Hjorting og “Music Music Music”

Hej!
Du har hjulpet mig før så måske kan du igen. Tilbage til dengang ruder dame var knægt og Jørn Hjorting lavede Dansktop brugte han “Music, music, music (put another nickle in)” som kendingsmelodi i en instrumental version. Kan du fortælle mig hvem det er med.
Arne Glintborg

Hej Arne
Jeg har desværre ikke selv har et bud på den version, du spørger om, og DR’s lytterservice har heller ikke kunnet hjælpe. For nuværende må jeg blive dig svar skyldig, men skulle en af Musikbrevkassens læsere ligge inde med de rigtige oplysninger, bringer jeg dem gerne videre!
Med venlig hilsen
Tor Bagger

3 kommentarer til “Spørgsmål: Jørn Hjorting og “Music Music Music””

Hej Martin
Mange tak for hjælpen – og linket! Jeg vil bringe det videre til Arne.

Hej Martin – beklager at rive op i en gammel samtale, men jeg er nysgerrig!
Jeg sidder og finder gamle radioprogrammer frem hos DR og kan høre at der i de tidligere år i “Dansktoppen” blev spillet en anden version, ikke Leo Addeo’s version. Er der nogle der ved hvilken version dette kan være? Efter at have trevlet samtlige versioner af “Music Music Music” igennem har jeg stadig ikke fundet denne version. Den kan bedst høres i starten af jubilæumsprogrammet “Fem År Med Dansktoppen” fra 1973. Derefter må versionen være skiftet da programmerne fra 1974 og frem bruger Leo Addeos version. Jeg har nogle idéer om det enten kan være Joe Loss’ version eller Doowackadoodler’s version, men jeg har ikke kunnet finde musikeksempler på disse der passer. Den har mere blæseinstrumenter og lyder mere a la foxtrot/dixie og har også båthorn med. Håber nogle kan hjælpe! Tak!

Skriv et svar til Tor Bagger Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *