Kategorier
Musiknyheder

McCartneys bryllupssang

Paul McCartney blev sidste år gift for tredje gang
og sang ved brylluppet en ny sang for sin hustru Nancy Shevell. Nu får resten
af verden mulighed for at lytte med, for ”My Valentine” er inkluderet på
McCartneys nye plade, der udkommer på mandag.

”My Valentine” er et af blot to
nyskrevne numre på pladen, der ellers indeholder sange fra eks-beatlens barndom
og ungdom. Numre som ”It’s Only A Paper Moon” og ”Bye
Bye Blackbird” har inspireret McCartney som komponist, og nu har han indspillet
de gamle sange på pladen ”Kisses On the Bottom”, der er opkaldt efter en linje
i Fats Waller-sangen ”I’m Gonna Sit Right Down and Write Myself a Letter”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.