Kategorier
Musiknyheder

Tilbage til Graceland med Paul Simon

For 25 år siden
blev musikeren Paul Simon i nogle kredse kritiseret for at overtræde FN’s
boykot af Sydafrikas apartheid-styre, da han sammen med en gruppe sydafrikanske
musikere indspillede pladen ”Graceland”. Men projektet nedbrød både musikalske,
kulturelle og samfundsmæssige barrierer, og i denne uge sendes en ny dokumentarfilm
om tilblivelsen af ”Graceland” på gaden.

Pladen blev blandt andet populær på
grund af det store hit ”You Can Call Me Al” med det mærkværdige omkvæd ”I can
call you Betty, and Betty when you call me, you can call me Al”. Navnene Betty
og Al stammer fra en episode ved en fest, som Paul Simon og hans hustru Peggy
holdt i 1970’erne. En af gæsterne havde en fransk ven med, som ikke havde fået
rigtigt fat i værternes navne, så da han forlod selskabet, takkede han ikke
Paul og Peggy, men ”Al og Betty” for en god aften.

Filmen ”Under African Skies”
havde premiere ved Sundance-filmfestivalen tidligere i år og kan nu også købes
på DVD.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *