Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Harmonika ved hollandsk prinsessebryllup

Hej Tor

Som abonnent læser jeg gerne din bagside. Længe har jeg søgt efter et
stykke harmonikamusik, som blev spillet i forbindelse med Prinsesse Maximas
bryllup i Holland. Min datter har i Amsterdam fundet en cd med musik fra
vielsen, men ikke dette stykke, som var en Argentinsk harmonikakunstners bidrag. Har du evt. mulighed for at
hjælpe mig på vej, hører jeg gerne. På forhånd tak.

Hilsen Mogens E. Madsen, Hjørring

Hej Mogens

Din søgen er
slut! Da den hollandske prinsesse blev gift i 2002, optrådte blandt andre Carel
Kraayenhof i kirken. Han er dog ikke argentiner, men hollænder, og hans
instrument er en bandoneon, dvs. en slags argentinsk harmonika. Værket, det fik
brudens tårer til at trille, var “Adiós Nonino” af Ástor Piazzolla.
Komponistens egen indspilning fra 1950’erne findes på masser af udgivelser, men
søger du Kraayendofs version, så kan du findes den på hans CD “Tango
Royal”
. Du kan gense den smukke optræden på Youtube.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.