Kategorier
Musiknyheder

Skotske rockklassikere samlet

Det hører formentlig til sjældenhederne, at et band
går i opløsning samme dag, som dets debutsingle udkommer. Men det skete i Skotland
i 1977, da gruppen Johnny & The Self-Abusers kastede håndklædet i ringen.
Nogle af bandmedlemmerne blev dog enige om at fortsætte samarbejdet, og med
hjælp fra en linje i David Bowie-sangen ”Jean Genie” navngav de det nye band
Simple Minds.

Trods udskiftninger i bandet eksisterer Simple Minds stadig 36 år
senere, og om en uge udsender de opsamlingen ”Celebrate – Greatest Hits” med
to nye sange og klassikere som ”Don’t You (Forget About Me)”, ”Belfast Child”
og ”Alive and Kicking”. Samlingen vil kunne fås både som dobbelt-CD og tredobbelt-CD.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.