Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kom hjem lille far?

Hej!

Jeg leder efter en melodi, som jeg hørte op til flere gange om dagen,
(gramofon plade). Jeg kan noget af teksten, der lyder ca. sådan: ”kom hjem
lille far, mor hun går herhjemme og er så ked af det”. Mere kan jeg ikke huske.

Mvh. Ove Jensen

Kære Musikbrevkassen-læsere

Jeg har tjekket med Ove, at det ikke drejer sig om “Kom hjem
lille far” med Bakken-sangerinden Alvilda Ernst, og han tilføjer, at det var en mandlig sanger, og at
udgivelsen formentlig er fra 1950’erne. Men hvem er det så? Hvis du kan hjælpe
Ove og mig på vej, er du velkommen til at skrive til tor@musikbrevkassen.dk.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

TILFØJELSE:
I sidste uge
efterlyste jeg læserhjælp til at finde en sang, Ove Jensen husker fra
1950’erne, der skulle hedde noget i stil med ”Kom hjem, kære far”. Der er
kommet gode bud i flere retninger, men det ser ud til, at vi med hjælp fra
Gerda Olsen har pejlet os ind på ”Kom hjem lille far” med Victor Cornelius. Tak
for de gode ledetråde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *