Kategorier
Musiknyheder

Kennedy-minder 50 år efter

På fredag er det 50 år
siden, den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt, men myten om
Kennedy og mindet om begivenhederne fylder stadig meget den dag i dag. I
musikkens verden er en af de sejlivede historier, at Beach Boys skrev ”Warmth
of the Sun”
om Kennedy-mordet, men det er ikke helt korrekt. Brian Wilson og
Mike Love havde i fællesskab skrevet sangen kort tid før attentatet i Dallas.

Den melankolske melodi og teksten om at miste nogen, man holder af, fik dog en
ekstra betydning, da Beach Boys gik i studiet for at indspille sangen få dage
efter mordet, og Mike Love har senere fortalt, at han mener, man kan mærke
begivenhedernes betydning i stemningen på pladen. Sidenhen har Kennedys død
også været kædet sammen med sange som Simon & Garfunkels ”The Sound of
Silence”, Human Leagues ”Seconds” og Saxons ”Dallas 1 PM”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.