Kategorier
Musiknyheder

Glemt guld fra Cash-arkivet

Op gennem 1980’erne
ændrede countrymusikken så meget karakter, at selv en countrykæmpe som Johnny
Cash havde problemer med at holde fast i sin karriere og sit publikum i en
periode. Personlige problemer gjorde ikke tingene lettere, og undervejs blev
han droppet af sit pladeselskab.

Heldigvis havde Johnny Cash og hans hustru for
vane at indsamle og opbevare alskens optagelser, gaver og andet materiale, og
da deres søn gik på opdagelse i familiens store arkiv i årene efter farens død,
dukkede der pludseligt et helt album op, som verden aldrig havde hørt.
Optagelserne er fra starten af 80’erne, men af forskellige årsager endte hele
pladen i skuffen. Den 25. marts kan Cash-fans endelig høre det hidtil ukendte
materiale, når albummet ”Out Among the Stars” udkommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *