Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Slåbrock Band på CD

Hej Tor

Jeg havde engang en lp med en gruppe som hed Slåbrockband, jeg tror
det var engang i 80. Nu har jeg ingen lp afspiller, men vil gerne havde den på
cd. Jeg tror kun de udgav 1 eller 2 lp. Jeg har søgt mange steder, så nu prøver
jeg dig.

Hilsen Margit Østergaard

Hej Margit

Slåbrock Band
nåede mellem 1977 og 1982 at udgive tre LP’er med titlerne “Provins
punk”, “Lev stærkt – dø tung” og “Sa’ do masochist?”.
De er desværre aldrig udgivet på CD, men i 90’erne udkom opsamlingspladen
“Bundskrab: 16 ligegyldige og intetsigende hits” med udvalgte sange
som “To gears Disella”, “Banko”, “Nørhalne” og
“Nej læger, gu’ fri os”. CD-opsamlingen kan nok desværre blive svær
at finde i de fleste musikbutikker, men om ikke andet vil den kunne skaffes
hjem til dit bibliotek. Jeg håber, at det i det mindste kan stille lidt af din
Slåbrock-sult.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *