Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Guardian Angel

Hej Tor

Jeg har søgt på nettet men uden held og derfor prøver jeg
dig. Sangen Guardian Angel med Masquerade var et kæmpehit omkring 1984 og
de optrådte bl.a. i Eldorado. Men hvem gemte sig bag maskerne på scenen og var
det, dem der sang. Mener at have fundet ud af teksten er af Drafi

Deutcher/Christopher Ironside Evans.

Mvh Anita Hansen

Hej Anita

Vejen rundt om
“Guardian Angel” er lidt snørklet, men lad mig prøve, så godt jeg
kan: Sangskriveren Drafi Deutscher havde i 1960’erne flere hits som
solokunstner, men gik på et tidspunkt i skjul efter en skandale med en dom for beruset
at have urineret fra en balkon, mens en flok skolebørn kiggede på. Herefter
arbejdede han for andre kunstnere og optrådte under pseudonym. ”Guardian Angel”
skrev han til Nino de Angelo, som udgav den på både tysk og italiensk (“Jenseits
von Eden”
og “La vallé del Eden”), inden Deutscher valgte selv at
indspille en engelsk version af sin sang. Han gemte sig bag navnet Masquerade sammen
med produceren og tekstforfatteren Christopher Ironside Evans, men det var
altså Drafi Deutscher, der sang “Guardian Angel”.

Med venlig
hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.