Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sprit er noget skidt

Hej
Tor

I
min ungdom udgav Nordjyllands Amt et kassettebånd i kampen mod spritkørsel og
der var en sang der hed ”Sprit er noget skidt” på mener jeg. Hvem er kunsterne
bag sangen og hvor kan jeg evt. høre den?

Med
venlig hilsen Kim B. T. Arentsen, Sæby

Hej
Kim

Jeg
tror, at alle nordjyder i en vis aldersgruppe har et forhold til “Sprit er
noget skidt”, og for at få styr på detaljerne har jeg været i kontakt med
Leif Andersen-Farmer, der stod bag kampagnen. Teksten var af Andersen-Farmer
selv, mens det var Bo Møller, der stod for musikken og i øvrigt også sang
omkvædet med opfordringer som “Hold dig fra sprut, Ruth, du kører forkert,
Gert, du bli’r sat ind Finn”. Rappen stod ANR-værten Carsten Schmidt for.
Leif Andersen-Farmer har givet os adgang til sangen, så den kan genhøres her. Baggrunden for kampagnen var, at ulykkestallet blandt de
unge var stigende i 1980’erne, så for 25 år siden landede ”Sprit er noget
skidt, når du selv vil køre” i postkassen ca. 25.000 unge nordjyder mellem 17
og 21 år. Kampagnen fik tallet til at falde en smule, men store ryk kom, da den
opfølgende kampagne med “Skytsengle” opfordrede pigerne til at tage
bilnøglen fra berusede fyre.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *