Kategorier
Musiknyheder

Vennerne tilbage i ”Venner”

Mange
serie-seere venter i denne uge spændt på en særlig udsendelse på den
amerikanske tv-kanal NBC. Den voldsomt populære komedieserie fra 1990’erne og
starten af dette århundrede, ”Venner”, bliver nemlig i et eller andet omfang
genoplivet på søndag. Det er dog ikke en ny opstart af serien og heller ikke et
egentligt serieafsnit, men de seks skuespillere bag Monica, Rachel, Phoebe,
Ross, Chandler og Joey skulle efter planen alle dukke op i et slags
hyldestprogram for instruktøren James Burrows.

Der er masser af sladder og
forhåndsforventninger, men meldingerne om, hvordan det kommer til at foregå, er
sparsomme, og der er derfor heller ingen løfter om, at den velkendte temasang
”I’ll Be There For You” nødvendigvis ruller over skærmen. Da serien startede i
1994 blev The Rembrandts hyret til at indspille den meget korte intromusik, og
først da efterspørgslen krævede det, gik de i studiet og lavede en fuld version
af ”I’ll Be There For You”. På den måde fik de også mulighed for at tjene penge
på rettighederne til sangen, for hvis ikke de selv havde skrevet et ekstra vers
til den, ville alle indtægter på den front gå til komponisterne Allee Willis og
Michael Skloff, som leverede det oprindelige udkast til sangen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.