Kategorier
Musiknyheder

Ghostbusters går igen

Nogle
vil mene, at det er helligbrøde eller slet og ret unødvendigt, men i denne uge
bliver det virkelighed: Filmfænomenet ”Ghostbusters” vender tilbage, når der
fredag er verdenspremiere på en ny film om et hold af underholdende
spøgelsesjægere – denne gang en gruppe unge kvinder, der har overtaget
stafetten fra stjerner som Bill Murray og Dan Aykroyd, som udgjorde det
oprindelige Ghostbusters-hold i 1984 og 1989.

En del af populariteten i
1980’erne skyldtes også den let genkendelige temasang, som blev et stort hit
for Ray Parker Jr., men som også blev omdrejningspunkt for et økonomisk
slagsmål, fordi gruppen Huey Lewis and the News sagsøgte Parker for at have
kopieret deres nummer ”I Want a New Drug”. Her i 2016 er filmtemaet også blevet
kopieret, men denne gang uden samme problemer. Det er gruppen Fall Out Boy og
sangerinden Missy Elliott, der har genindspillet ”Ghostbusters (I’m Not
Afraid)” til den nye film, som også kan ses i de danske biografer fra 4.
august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *