Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sang fra svensk prinsedåb

Hej Tor

Jeg vil høre om du kan finde ud af om der er udgivet DVD
eller CD med musikken eller den kirkelige handling fra de sidste 2 royale
svenske kirkelige handlinger, det er bryllup og barnedåb. Det er især den
svenske sang sunget på svensk, men jeg har ikke sangerens navn, det kan du
måske finde? Men den svenske sang “Tryggere kan ingen være”. Kan man
finde den på Youtube?

Bedste hilsner Rene Hansen

Hej Rene

Der findes ingen CD- eller DVD-udgivelser med kongeligt
bryllup eller barnedåb fra Sverige (i så fald skjuler de dem godt), men jeg kan
godt gøre dig en smule klogere på den sang, du omtaler. Det er en svensk salme
fra midten af 1800-tallet, skrevet af en af landets store salmedigtere, Lina
Sandell. Den hedder “Tryggare kan ingen vara”, og du kan gense
fremførelsen ved prins Oscars barnedåb for et par måneder siden på Youtube. Du kan også høre en egentlig indspilning af den fra albummet
“Blott en dag”, hvor Carola Häggkvist, der herhjemme mest er kendt
som svensk Grand Prix-vinder, fortolker salmer af Lina Sandell.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *