Kategorier
Musiknyheder

Støttesang i streamingens tidsalder

Efter musikdownload og streaming i
stor stil har skåret leddet med trykkeri, distribution og fysiske musikbutikker
væk, er der nu endnu kortere fra tanke til handling – og videre til hitlisterne
– når musikere går sammen om en god sag. Den 14. juni kunne verden følge de
uhyggelige nyheder om branden i Grenfell Tower-højhuset i London. Producer og
talentshow-dommer Simon Cowell samlede en stor skare af kendte musikere i et
studie mindre end en kilometer fra Grenfell Tower med det formål at indspille
en støttesingle, der skulle samle penge ind til arbejdet med de pårørende efter
dødsbranden. I løbet af tre dage havde de indspillet en ny version af Simon
& Garfunkels klassiker ”Bridge Over Troubled Water”, som lå klar til salg
og afspilning den 21. juni – en uge efter katastrofen.

På den nye ”Bridge Over
Troubled Water” kan man høre blandt andre popsangeren Robbie Williams, jazzstjernen
Gregory Porter, rapperen Stormzy og koret London Community Gospel Choir, og med
i bandet er blandt andre Brian May fra Queen og Pete Townshend fra The Who. Overskuddet
går til Grenfell-ofrenes efterladte via The London Community Foundation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *