Kategorier
Musiknyheder

Rugsted, Kreutzfeldt & Turèll

Onsdag aften i Aalborg bliver der sat handling til en række kendte sange fra
slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne. Forestillingen “Sad i
Parken – En Rugsted & Kreutzfeldt hyldest” binder nemlig nogle af de
største hits fra popduoen Rugsted & Kreutzfeldt sammen med en stribe
erfarne musicalkræfter både på og bag scenen. Titelnummeret vil nok være kendt
af de fleste som en populær Rugsted & Kreutzfeldt-sang, men færre er klar
over, hvem der er manden bag ordene til “Sad i parken”. Digteren Dan
Turèll havde over flere omgang et samarbejde med Jens Rugsted og Stig
Kreutzfeldt, og “Sad i parken” var et af resultaterne. Teksten findes
også i Tùrell-udgivelsen “Karma Cowboy” under titlen “Hello,
there”, og det var blot en blandt flere sange, som Dan Turèll bidrog til.
Også numre som “Da du var min helt alene” og “Tilfældigvis
forbi” stammer fra digterens pen, og de kan onsdag opleves i
forestillingen på Skråen i Aalborg sammen med andre Rugsted &
Kreutzfeldt-hits som “Jeg ved det godt” og “Spring op, tag
med”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *