Kategorier
Musiknyheder

Vi er stadig røde og hvide

Diskussionerne
om, hvorvidt Thomas Helmig med den officielle VM-sang ”Hele Danmark op at stå”
bidrager til fodboldfesten eller ej, så kan de fleste blive enige om, at man
let kan søge tilbage til 1986 for at skabe den rette stemning, inden Danmark
lørdag spiller sin første kamp ved VM i fodbold i Rusland. Dengang havde
musikeren og produceren Michael Bruun fået lov til at levere en sang til
landsholdet, og han havde besluttet, at melodien kun skulle indeholde fem
toner:

”Både fordi jeg gerne ville have, at den skulle være let at huske, men
også fordi fodboldspillerne overhovedet ikke kunne synge, så den skulle være
let at have med at gøre”, afslørede Michael Bruun for nogle år siden i bladet
Koda/DK. Han havde fået at vide, at landsholdsspilleren Frank Arnesen sang
udmærket og satsede derfor på at lade ham synge de to første vers – og selvom
det endelige resultat måtte klippes sammen af flere forskellige optagelser for
at kunne bruges, lykkedes det dog at få Arnesen i kassen.

Sanne Salomonsens
pladeselskab havde sagt nej til at lade hende synge den kvindelige del af
nummeret, så i stedet inviterede Michael Bruun en dengang helt ukendt
sangerinde fra bandet Dodo and the Dodos, hvis debutalbum han sideløbende var
med til at indspille. Resten er historie, og 32 år senere lever den
legendariske slagsang ”Re-Sepp-Ten” i bedste velgående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.