Kategorier
Musiknyheder

Valhallas fløjtegud er død


dage før årsskiftet døde den danske multikunstner Børge Ring. Hans navn siger måske
nok ikke de fleste ret meget, men Børge Ring var blandt andet ophavsmand til en
lille melodi, som mange stadig kan fløjte, selvom den er over 30 år gammel.
Ring var både jazzmusiker, komponist, animator og filminstruktør, og det var netop
i kombinationen af musik og tegnefilm, han i 1986 satte et varigt spor. Som en
af de dengang mest erfarne danske tegnefilmstegnere – endda med en Oscar i
bagagen som den allerførste dansker – var han med på holdet, der skabte tegnefilmen
”Valhalla” om livet blandt de nordiske guder.

En af filmens små genistreger er scenen,
hvor menneskebørnene Tjalfe og Røskva sammen med jætteungen Quark bygger en træhule,
og det var Børge Ring, der stod for både denne passage i filmen og for den
sejlivede fløjtesang
, der fulgte med: ”I en hytte af bark, Tjalfe, Røskva og
Quark…”
.

Til efteråret er der premiere på en filmatisering af tegnefilmen med
rigtige mennesker i alle roller, men om Quark og de andre igen skal fløjte
Børge Rings lille mesterværk, er der ikke på forhånd nogen meldinger om.

Børge
Ring blev 97 år gammel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *