Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Beethoven for aber

Hej Tor
Kan du hjælpe mig med et stykke musik af Beethoven. Stykket blev for nylig spillet på klaver for nogle aber i en nyhedsudsendelse. Det må være i uge 47 eller 48. Lasse Sjørslev var nyhedsvært så det må være på TV 2 Nyhederne om aftenen (forkortet, red.).
Hilsen Bodil Pedersen

Hej Bodil
Klippet viser en engelsk pianist, der spiller klaver omgivet af vilde aber i Thailand for at sætte fokus på de problemer, der er opstået, fordi aberne plejer at leve af mad fra turisterne, som jo i denne tid ikke kommer, som de plejer. Det blev bragt i TV 2 Nyhederne søndag d. 23. november, og værten nævner rigtigt nok, at han spiller Beethoven for dem. Det er et lille brudstykke af et af hans mest kendte værker “Für Elise”, som han komponerede i 1810, men som faktisk først blev udgivet i 1867, fyrre år efter hans død. 
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *