Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Beatles i Eurovision

Hej Tor
Fra tidligere skriverier er det mit indtryk at du følger Melodi grand prix. Så måske kan du hjælpe mig med denne. Jeg leder efter en sang, der handler om The Beatles, og som nok er fra Norge eller Sverige. Jeg tror det er helt tilbage fra dengang, hvor dansk TV ikke viste det europæiske Grand prix, men så fulgte jeg det gerne på tysk TV i stedet.
Kh. Chr.

Hej Chr.
Det må helt bestemt være det svenske Eurovision-bidrag fra 1977, du tænker på. Gruppen Forbes havde flere succeser på Svensktoppen i de år, og i 1977 vandt de også det svenske Melodi Grand Prix kaldet Melodifestivalen med sangen, der blot hedder ”Beatles”. De europæiske landes juryer var dog knapt så begejstrede som svenskerne, og Forbes endte som nummer sjok blandt de atten deltagende lande.
Med venlig hilsen
Tor Bagger