Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Nørhalne

Hej Tor
Kan det passe, at der findes en sang om Nørhalne? Eller rettere, jeg er ret sikker på, der er en sang om Nørhalne. Men kan du finde den?
Mvh Olsen

Hej Olsen
Det er det løsslupne musikfænomen Slåbrock Band, vi skal have fat i her. Sidst i 1970’erne og først i 1980’erne udgav de tre album – og senere også opsamlingspladen “Bundskrab: 16 ligegyldige og intetsigende hits”. Herpå findes perler som “Banko”, “To gears Disella” og naturligvis “Nørhalne”. Det var en fordanskning af countrystjernen Merle Haggards sang ”Okie from Muskogee”, som også var forlægget, da Jacob Haugaard nogle år senere indspillede “Malling” om at være ”en skalling ude fra Malling”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *