Da Mette Frederiksen søndag aften holdt sin fjerde nytårstale som statsminister, blev samfundsbetragtninger og politiske planer ledsaget af tekstlinjer fra to kendte sange, eller mere præcist en salme og et digt, der senere blev til en popsang.
Hun er ikke den første statsminister, der har lånt fra musikkens verden for at give budskaber i nytårstalerne en anden bundklang. Helt tilbage i 1977 slog Anker Jørgensen tonen an med Kim Larsens ord om, at ”det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser”, og efter at Lars Løkke Rasmussen på Facebook havde efterlyst forslag til sin 2017-nytårstale, endte han med at citere Gulddrengs hit ”Se mig nu” med omkvædet ”Se mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”. Lars Løkke Rasmussen omskrev det, så det passede ind i talen: ”Man kan blive helt svimmel ved tanken. Få det lidt, som om man prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue”.
Både Anker Jørgensen og Lars Løkke Rasmussen henviste til sange fra deres egen samtid, mens Mette Frederiksen nu to gange har inddraget gamle tekster, som flere generationer har et forhold til. For tre år siden citerede hun med ordene ”livets skjorte bliver for kort” Shu-bi-dua-sangen ”Den røde tråd”, og i år var det salmedigteren B.S. Ingemann og forfatteren Tove Ditlevsen, der fandt vej til hendes nytårstale. Anledningen var statsministerens besøg i Vor Frelsers Kirke i København fjerde søndag i advent, hvor der blev sunget Ingemanns salme ”Dejlig er Jorden” fra 1850, og hvor Anne Linnet var gæst og blandt andet fremførte sin sang ”Barndommens gade” fra 1986 baseret på Tove Ditlevsens digt fra 1942. Mette Frederiksen brugte Tove Ditlevsens ord om ”de vagtsomme øjne” til at sætte fokus på socialpolitik og behovet for tillid til andre mennesker, men for Linnet selv var det en mere personlig oplevelse, der skabte båndet til digteren Tove Ditlevsen. I 2011 fortalte Linnet i bladet Ud & Se, at hun midt i 1970’erne besøgte en veninde, som netop havde hentet nogle gamle bøger i et antikvariat. Anne Linnet slog tilfældigt op i Ditlevsens digtsamling ”Kvindesind” og linjerne ”Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø / hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende / men hun stirrer imod mig fra spejlet, i øjnenes sø / som søger hun noget, hun ikke mere kan finde”. Hun fortalte, at hendes umiddelbare tanke var: ”Hvor fanden kender hun mig fra?”. Hun lånte digtsamlingen med hjem og gik i gang med at sætte musik til digtene. Skæbnen ville, at hun fjorten dage senere fik en henvendelse fra forlaget Gyldendal, der ville foreslå hende at sætte musik til digtene i ”Kvindesind”, og til det kunne Anne Linnet svare: ”Det har jeg allerede gjort”.
Små ti år senere gik hun atter ombord i nogle af Ditlevsens digte, og i den forbindelse blev ”Barndommens gade” en stor succes. Sangen udkom på albummet af samme navn og indgik også i filmatiseringen af Tove Ditlevsens roman ”Barndommens gade”.