Kategori: Musiknyheder

Det er de færreste, der skriver noget, som får lov til at blive stående i flere hundrede år, men de største salmedigtere lever videre gennem deres værker, og et af dem fylder denne jul 200 år. Julenat i 1824 forberedte Grundtvig den prædiken, han skulle holde ved julegudstjenesten næste dag, og i den forbindelse forfattede han den tekst, vi i dag kender som ”Velkommen igen, Guds engle små”. Højskolesangbogens hjemmeside beretter, at man tidligere mente, at salmeteksten var fra 1825, men Grundtvig-forskeren Kaj Thaning har påvist, at den må være digtet julenat 1824 under forberedelserne til juleprædikenen, som salmeteksten er tæt knyttet til. Grundtvig var i denne periode bekymret over den fornuftsprægede udlægning af Bibelen kaldet rationalismen, som for ham var en fornægtelse af den kristne tro. Linjen ”som sig med hjertet rimer” står således i modsætning til de ting, der blot er for forstanden, og bønnen om, at ”julesorgen” må slukkes, handlede for 200 år siden om hans bekymring over kirkens åndelige forfald.

Grundtvig forfattede “Velkommen igen, Guds engle små” på C.E.F. Weyses melodi til “Den signede dag”, og nogle år senere komponerede Weyse en ny melodi til teksten. I dag er det dog A.P. Berggreens melodi fra 1832, der er den mest kendte i denne sammenhæng.

En omfattende fejring kulminerer i denne uge, når bandet Moonjam fredag spiller årets sidste koncert på deres 40-års-jubilæumsturné. I princippet kunne jubilæet ligge på flere forskellige tidspunkter, for grundlaget for bandet blev egentlig lagt i 1983, og deres debutalbum udkom i 1987 – men de har selv valgt, at det er 1984, der tæller som Moonjams fødselsår. Det afgørende punkt i den sammenhæng er, at der blev afholdt en koncert i den daværende Alexandra-biograf på Strøget i København den 19. januar 1984. På plakaten kunne man dengang se, at der blev reklameret med et såkaldt “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”. Navnet var inspireret af spillestedet Månefiskeren på Christiania, men på dette tidspunkt havde brødrene Rasmus og Morten Kærså og deres venner endnu ikke fundet det endelige navn Moonjam, men debuterede i stedet det noget mindre mundrette “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”.

I årene, der fulgte, havde Moonjam stor succes med numre som ”Gennem ild og vand”, ”Ticket to Peace”, ”Sarai”, ”Shaida”, ”Baby du har det” og ”Midsommernat”, og nogle af de mange hits fra 1984 og frem kan høres til den afsluttende jubilæumskoncert på Bremen i København, hvor kollegerne fra Back to Back er gæstestjerner.

Gennem mange år har man hver jul kunnet høre linjerne ”Når sneen falder som krystaller på julemænd og på damer, og vinden fyger uendelig storm af tilbud og reklamer”, men fra i år findes den i to forskellige versioner. Et af de største danske julehits, ”Når sneen falder” med Søs Fenger og Thomas Helmig, udkom i 1988, hvor de var popmusikkens store kendis-ægtepar. Samme år havde de indspillet AIDS-kampagnesangen ”Den jeg elsker” sammen med Sanne Salomonsen og Anne Linnet, og de skrev deres juleklassiker sammen med Peter A.G. fra Gnags. Siden da har ”Når sneen falder” været fast decemberinventar på landets radiokanaler, men der gik lang tid, før Søs Fenger selv begyndte at optræde med den ved sine koncerter: ”Der var mange år, hvor jeg syntes, den var superpinlig, fordi vi så så dumme ud i musikvideoen”, fortalte hun til BT for nogle år siden. ”Det var jo en skidesjov tid, vi havde travlt, jeg var så småt i gang med min solokarriere og efterhånden har jeg lært at elske den (’Når sneen falder’, red.) meget højt, da jeg jo også ved, hvor meget den har betydet for andre mennesker igennem årene”.

Mange år senere er det især teksten, der taler til hende: ”Jeg er da superstolt over sangen og kan især godt lide, at den tekstmæssigt er samfundsrevsende og stikker til overforbruget. Den er jo stadig relevant i dag med for eksempel ’Black Friday’, hvor jeg synes, det kan blive helt vulgært. Sangen handler om at vise barmhjertighed overfor de svage i samfundet. Tænk på hvor rædselsfuldt det for eksempel må være at være hjemløs i julen. Der er så meget, vi kan bruge pengene på”, sagde Søs Fenger til BT i 2018 om nummeret, der efter alt at dømme er den eneste danske julesang, der indeholder ordet ”kævl”.

I år har sangeren Rasmus Walter indspillet en fin og afdæmpet version af ”Når sneen falder”, som han også skal fremføre med DR’s symfoniorkester i DR’s juleshow, der optages i denne uge.

Den er allerede begyndt at pible frem, og i de kommende uger bliver julemusikken allestedsnærværende i radioen, i butikkerne og på alverdens playlister. For 20 år siden afrundede spasmagerne fra tv-programmerne ”Drengene fra Angora” deres uhyre populære serie med musikvideoen til deres sang ”Jul i Angora”, hvor deres mange fiktive figurer hver især sang en linje eller to, og netop 20-års-jubilæet forholdt en af bagmændene sig til i et interview for mange år siden.

Esben Pretzmann fra Drengene fra Angora talte i 2008 med bladet Koda/DK om tilblivelsen af og fremtidsudsigterne for ”Jul i Angora”: ”Tiden vil vise, om den er lige så slidstærk som MC Einars ”Jul det’ cool” eller Gasolin’s ”Endelig jul igen”. Måske giver teksten ikke så meget mening om 20 år, hvis ingen kan huske programmerne. En sætning som ’Vi skal ha’ mad med lort og porrer’ er nok sjovest, hvis man har set kokken Solo Jan lave sin gourmet-sovs. Til gengæld rapper MC Einar om Dalle-Valle og andre 80’er-fænomener, men den sang må jo siges at være blevet en evergreen”, pointerede Esben Pretzmann.

Melodien bestod af et omkvæd fra Rune Tolsgaards skrivebordsskuffe og et supplerende vers fra Simon Kvamm, mens Angora-drengene fik hjælp udefra til den særlige julerocklyd: ”Vores producer Thomas Troelsen fandt på at give den et Slade-touch i stil med ”Merry Christmas Everybody” med shuffle-spade og klokker. Men sangen er i sin rene form egentlig bare en god popsang med den indbyggede melankoli eller nostalgi, som ethvert godt julehit indeholder”, har Esben Pretzmann fortalt om 20-års-jubilaren ”Jul i Angora”.

Man må formode, at der bliver et genhør med De Nattergales halvengelske juleklassikere, når ”The Julekalender” i denne uge tager skridtet fra tv-skærmen til teaterscenen. Torsdag har Herning Ny Teater nemlig danmarkspremiere på en teaterudgave af ”The Julekalender”, som kunne opleves på TV 2 for første gang i 1991. Denne gang er det dog ikke Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk fra trioen De Nattergale, der indtager dobbeltrollerne som nisserne Fritz, Günther og Hansi og som kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand og deres mystiske logerende Benny. Det gør i stedet Christian Damsgaard, Jesper Lohmann og Gordon Kennedy, og det er den erfarne Lars Knutzon, der instruerer det specielle julekalenderdrama. Hvis det for alvor skal blive jul på Herning Ny Teater, må man formode, at publikum også får lov til at opleve sange som ”The Støvle Dance”, ”It’s Hard To Be a Nissemand” og ”Thousands of Vendings”,

For 1990’ernes teenagere vil det måske komme som en ubehagelig påmindelse om tidens gang, men i år er det 30 år siden, rockgruppen Dizzy Mizz Lizzy udsendte deres voldsomt populære debutalbum. Jubilæet bliver markeret med to store koncerter senere på ugen, hvor bandet for første gang i mange år vil spille samtlige numre fra albummet så som ”Love Is a Loser’s Game”, ”Silverflame”, ”Glory”, ”Love Me a Little” og gennembrudshittet ”Waterline”. Som en del af optakten til jubilæumskoncerterne har forsanger og sangskriver Tim Christensen i de seneste uger fortalt små anekdoter om hvert nummer på Dizzy Mizz Lizzys Facebook-side, og her afslører han, at ”Waterline” tog sin begyndelse på hans 18-årsfødselsdag, hvor han fik en check af sine forældre, som kunne bruges på enten et kørekort eller et nyt guitaranlæg:

”Og de nåede dårligt nok at færdiggøre den sætning, før jeg sad i S-toget ind til Aage Jensen, den store musikforretning i København”, beretter Tim Christensen.

Han brugte fødselsdagspengene på Marshall-forstærker og -højttalerudstyr, som blev fragtet hjem samme dag, og i løbet af den første halve time, efter han havde fået sat udstyret op, skrev han det nu så velkendte guitarriff til ”Waterline”. Efter at have ringet til trommeslager Søren Friis for at præsentere sin nye kreation over telefonen, samledes de tre unge rockstjerneaspiranter:

”Samme aften var vi så ude i vores øvelokale ude i Hvidovre, og der spillede vi så det her nye riff sammen og kunne godt mærke, at nu var vi på vej et eller andet sted hen, som var noget særligt”.

Den 4. marts 1994 udkom debutalbummet med den simple titel ”Dizzy Mizz Lizzy”, som solgte mere end en kvart million eksemplarer, og som stadig står som en af de store danske rockudgivelser. Jubilæet bliver markeret jubilæumskoncerter på fredag i Royal Arena i København og lørdag i Jyske Bank Boxen i Herning.

I denne uge er der fyldt med dansk musik på radiostationer, på spillesteder, i skoler og mange andre steder på grund af den årlige udgave af Spil Dansk Ugen. På DR skiftes radiokanalerne til at have en hel dag med udelukkende dansk musik hver, og et gennemgående element på tværs af kanalerne er sangen ”Smuk og dejlig”, der fortolkes af vidt forskellige kunstnere.

”Smuk og dejlig” blev skrevet af Anne Linnet for 50 år siden i 1974 og udgivet af hendes gruppe Shit & Chanel i 1976. I bladet Ud & Se har hun fortalt, at ”Smuk og dejlig” var en af de første sange, hun skrev til det nye band i Aarhus kort tid efter, at hun var blevet gift med musikeren Holger Laumann. Men det var ikke hendes nyslåede ægtemand, der var smuk og dejlig:

”Der lå et diskotek inde i en tidligere købmandsgård på Vestergade 58, hvor jeg ofte kom for at danse. En aften fik jeg øje på den her smukke brunette, som bevægede sig helt vildt lækkert. Man kan altid se, om mennesker er i kontakt med musikken, når de danser, og det var hun i høj grad. Jeg kan stadig huske, hvordan sangen dukkede op på vej hjem i bilen. Med et stort smil og en glødende smøg ud gennem det åbne vindue. Jeg greb en guitar, som det første og skrev sangen færdig. Det tog et kvarter”, fortalte Anne Linnet i Ud & Se i 2011.

De andre medlemmer af Shit & Chanel var begejstrede for ”Smuk og dejlig”, og det samme var publikum, da sangen udkom i 1976, hvor det var klart, at den var skrevet af en kvinde, men ikke at den var skrevet til en anden kvinde. ”Det var også fløjtende ligegyldigt. Jeg skelnede ikke mellem køn. Det tiltrak sig i forvejen stor opmærksomhed, at vi var et pigeorkester med bassist, trommeslager og guitarist på. Det var ikke set før, og musikfyrene stod i en kødrand yderst i lokalet, når vi spillede. Med armene over kors skulle de lige se, om vi overhovedet kunne noget. Vi var måske ikke de store instrumentaliser, men vi øvede til gengæld som små svin, så vi var sammenspillet som gruppe”, sagde Anne Linnet i Ud & Se.

I løbet af Spil Dansk Ugen bliver ”Smuk og dejlig fortolket af blandt andre den klassiske duo Dybfølt på P2, Mads Langer på P4 og Cæcilie Norby på P5.