Kategori: Musiknyheder

Der var nok mange, der blev overraskede, da DR Pigekoret ved indgangen til det nye år ikke blot sang de forventede klassiske sange, men også et stort hit fra det forgangne år. Vanen tro blev året indledt med rådhusklokker og pigekorets fremførelse af ”Vær velkommen, Herrens år” og ”Der er et yndigt land”. Men før de unge sangerinder fortsatte med ”Kong Christian”, fortolkede det også ”En drøm om et menneske”. Bandet Apacha har haft et uhyre begivenhedsrigt år med et bredt gennembrud, store koncerter, priser og flere hits, blandt andet ”En drøm om et menneske”. Sangen handler ikke ligefrem om årsskifte eller nytårsfester, men om en kærlighed, der aldrig helt blev forløst. Alligevel kan en del af teksten overføres til den udfordring, der ligger i at tage hul på et nyt år, for da sangen udkom i maj, sagde forsanger Rumle Kærså i en pressemeddelelse blandt andet, at ”den handler om kompromisets kunst, for det der er vigtigere og større end én selv. Og i et større perspektiv også om at være mere modtagelig og imødekommende for verden omkring os”. I et interview i Jyllands-Posten et par måneder senere omtalte trommeslager Noah Elias Rasmussen ”En drøm om et menneske” som ”en dannende sang”, og han undrede sig over, hvor klog på livet forsanger Rumle Kærså kan blive af at sidde på sit værelse og skrive sange. Til det svarede Rumle Kærså, at han ikke vil bilde nogen ind, at han har svarene på noget: ”Jeg stiller bare spørgsmålene”.

På dr.dk har DR Pigekorets kunstneriske leder Anne Karine Prip fortalt, at de inkluderer en nyere sang i deres nytårsrepertoire, fordi det er vigtigt og smukt at sætte fortid og nutid side om side. Sidste år valgte de ”Vi ku’ blive” af Lamin/Artigeardit, i 2024 ”Det’ kun vigtigt hvad det er” af Guldimund og i 2023 Oh Lands sang ”Sådan ligger landet”.

I 1975 udgav Pink Floyd et af deres største album, ”Wish You Were Here”, og kort før 2025 bliver til 2026, er der blevet lanceret en 50-års-jubilæumsversion af LP’en. Både titelnummeret og det omfattende værk ”Shine On You Crazy Diamond” handler i et vist omfang om Pink Floyds oprindelige forsanger Syd Barrett, som havde alvorlige psykiske problemer og kom i uføre med psykedeliske stoffer. Barrett forlod gruppen allerede i 1968, men dukkede op i Abbey Road-studierne i London i 1975, mens Pink Floyd arbejdede på materiale til ”Wish You Were Here”. Han havde barberet både hår og øjenbryn af, og han havde taget så meget på i vægt, at Pink Floyd-medlemmerne ikke kunne genkende deres gamle ven til at begynde med.

”Selvom Shine On You Crazy Diamond handler specifikt om Syd, mens Wish You Were Here har et bredere sigte, kan jeg ikke synge den uden at tænke på Syd”, fortæller David Gilmour om titelnummeret i dokumentarfilmen ”Pink Floyd: The Story Of Wish You Were Here”. Nu er det gamle mesterværk blevet restaureret og udvidet både på fysiske formater og bokssæt og i digital form. Alt efter hvilken version, man vælger, kan man få adgang til op til 25 bonusnumre i form af demoversioner, alternativer studieversioner og liveoptagelser samt hele tre koncertfilm fra Pink Floyds verdensturné i 1975.

Mariah Careys julesang ”All I Want for Christmas You” har i år sat en rekord, der understreger dens status som en moderne juleklassiker, for i sidste uge lå den på førstepladsen af den amerikanske hitliste for 20. gang. ”All I Want for Christmas You” udkom i 1994, men først i 2019 lykkedes det at indtage førstepladsen på den amerikanske singlehitliste, som i dag er en kombination af streamingtal, salgstal og radioafspilninger.

Til sin juleplade indspillede Mariah Carey i 1994 en række juleklassikere og tre nyskrevne sange, og hun fortalte for nogle år siden til musikmediet Billboard, at hun ikke havde nogen anelse om, hvor stort et aftryk ”All I Want for Christmas You” ville få. ”Da jeg skrev den, tappede jeg ind i en bittersød blanding af længsel og festligheder. Da jeg voksede op, ønskede jeg, at jeg kunne have en velfungerende familiejul ligesom dem, jeg så på tv eller i film, men sandheden er, at det aldrig skete! Så jeg skrev sangen til den lille pige inden i mig, der er fyldt op af julestemning”, har Mariah Carey sagt.

Med sine mange uger på førstepladsen har ”All I Want for Christmas You” nu overhalet både Shaboozeys “A Bar Song (Tipsy)” fra 2024 og Lil Nas X’s “Old Town Road” fra 2019. De har dog begge har haft deres maratonsucces i en samlet periode frem for Mariah Carey, som har fordelt sine 20 førstepladser over syv år.

Det har sin egen indre poesi, at manden bag julehittet ”Driving Home for Christmas”, Chris Rea, gik bort blot to dage før juleaften. Mandag oplyste Chris Reas familie til BBC, at han var død efter kort tids sygdom.

”Driving Home for Christmas” udkom første gang i 1986, selvom den blev skrevet allerede i julen 1978, mens Rea seriøst overvejede at forlade musikbranchen. Han havde haft et mindre hit med ”Fool If You Think It’s Over”, men han var ikke blevet den popstjerne, pladeselskabet havde håbet, han kunne blive. Han var på nippet til at miste sin kontrakt, og sammen med sin kæreste havde han overvejet at åbne en restaurant for at gøre noget andet end at jagte det store hit. En dag hentede hun ham ved Abbey Road-pladestudiet i London, så de kunne køre hjem på juleferie i Middlesbrough i det nordlige England, og på passagersædet af en iskold Morris Mascot griflede han nogle idéer ned, som skulle vise sig at få stor betydning senere i hans karriere. Ligesom alle andre trafikanter bevægede de sig gennem landet i en blanding af kø-kørsel og forventningens glæde, og undervejs skrev han ”Driving Home for Christmas”.

Udover julehittet havde Chris Rea succes med numre som “I Can Hear Your Heartbeat”, “On the Beach” og “The Road to Hell”. Han blev 74 år gammel.

I mere end 40 år har pladekøbere, radiolyttere og koncertgængere kunnet synge med på den kortfattede tekst til tv-2-nummeret ”Lanternen”, der begynder med det letgenkendelige ”Åh, åh, jeg ville gerne – tænde, tænde din lanterne – uh, uh, elske dig”. I disse dage er sangen på vej ud til et nyt publikum i en helt anden form med den elektroniske popgruppe Kind mod Kind. Gruppen, som tidligere har haft succes med blandt andet Medina-duetten ”Love Isn’t Easy”, er blevet inviteret til at deltage i et projekt, hvor unge musikere fortolker danske hits for at markere 100-års-jubilæet for virksomheden Bang & Olufsen. For eksempel har sangeren Skinz kastet sig over ”Den allersidste dans” fra 1950’erne, og sangerinden Dahlin fortolker ”Forelsket i København” fra 1960’erne. Kind mod Kind har fået lov til at vælge et hit fra 1980’erne og har ommøbleret ”Lanternen”, så den lyder mere som Kind mod Kind end som tv-2.

I bogen ”tv-2 – historierne, pladerne, sangene” kan man læse, at den originale version af ”Lanternen” kunne have været kasseret, allerede før den blev udgivet. Nummeret var nemlig tæt på ikke at blive inkluderet på tv-2’s album ”Nutidens unge” i 1984. Forsanger Steffen Brandt fik dog skrevet omkvædet om i sidste øjeblik, og derfor blev der alligevel plads til sangen, som i dag er en af de store klassikere i tv-2’s repertoire.

I disse år sker det jævnligt, at en gammel sang kommer op til overfladen og bliver et hit igen efter at have været brugt i en ny sammenhæng. Ofte er det trends og virale videoer på TikTok og Youtube, der bringer ældre musik ud til nye lyttere, men af og til spiller tv-serier samme rolle. Den meget populære netflix-serie ”Stranger Things” har i de fire hidtidige sæsoner gjort brug af musik til at tegne et billede af 1980’erne, hvor den foregår. Den tilbagevendende brug af ”Running Up That Hill” fik interessen for Kate Bush-sangen fra 1985 til at stige så voldsomt, at den ramte førstepladsen på hitlisterne i Storbritannien, Irland, Australien og flere andre lande.

De første afsnit i den femte og sidste sæson af ”Stranger Things” blev frigivet for et par uger siden, og det har man ifølge musikmediet Billboard også kunnet aflæse i musikstreamingen. Blandt andet kan man i tallene aflæse fornyet interesse for Abbas “Fernando” og Tiffanys version af “I Think We’re Alone Now”, som begge indgår i de nye afsnit af tv-serien. Men det er først og fremmest Diana Ross-sangen ”Upside Down”, der har fået ny luft under vingerne på grund af ”Stranger Things”. Sangen bliver ikke blot brugt som baggrundsmusik eller til at skabe et tidsbillede – den indgår aktivt som en del af handlingen i serien., og i løbet af de første dage efter premieren steg lytningen af nummeret med 373 procent.

“Upside Down” var lidt af et stilskifte for Diana Ross, men den endte med at blive hendes største hit. Efter mange år som både forsanger i The Supremes og som solokunstner var Diana Ross ramt af en vigende succes. Hun havde ikke haft et Top 10-hit siden 1976, så der var al mulig grund til at søge i en ny retning, da hun i 1980 skulle arbejde på et nyt album. Hun allierede sig derfor med folkene fra bandet Chic, som sidst i 1970’erne havde erobret dansegulvene med hits som ”Le Freak”, ”Good Times” og ”I Want Your Love”. Bandets hovedarkitekter Nile Rodgers og Bernard Edwards skrev og producerede samtlige numre på hendes nye album, musikerne fra Chic var med på indspilningerne og bandets to sangerinder sang kor. På mange måder var albummet ”Diana” et Chic-album, hvor Diana Ross agerede frontfigur, men på ét punkt satte hun et markant aftryk selv: Da pladen var færdig, var hun ikke glad for, hvordan hendes stemme lå i forhold til musikken, men producerne sagde, at hvis hun var utilfreds, måtte hun selv lave et nyt mix. Til deres store overraskelse tog hun dem på ordet, og sammen med en af producerne fra Motown-pladeselskabet skabte hun den endelige version. Albummet ”Diana” sendte med ekspresfart Diana Ross tilbage til toppen af hitlisterne. 45 år senere har en af sangene fra dengang samme kurs, efter den er blevet indlemmet i den længe ventede afrunding af ”Stranger Things”-sagaen.

En af de tilbagevendende julesange de seneste mange år har på sin vis en historie, der strækker sig helt tilbage til 1845. Cliff Richard-hittet ”Mistletoe and Wine” fra 1988 er nemlig beslægtet med H.C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne”, som i år er 180 år gammelt.

I 1970’erne blev den engelske musical ”Scraps” skrevet over det gamle eventyr. En af sangene var en traditionel julesang, der skulle synges af et sangkor, og selvom det var på tale blot at lade dem synge en klassisk, engelsk julesang, endte sangskriverne med at skrive en ny sang, ”Mistletoe and Wine”, der skulle lyde som en klassisk julesang. I 1986 viste BBC en tv-udgave af musicalen, og produceren fik idéen om, at netop sangen med sangkoret kunne være interessant for Cliff Richard. Idéen blev godt modtaget, men Cliff Richard lavede nogle justeringer i teksten for at styrke den religiøse del af julebudskabet – og fik et stort hit med ”Mistletoe and Wine” i 1988.

Historien om Cliff Richards succes med ”Mistletoe and Wine” har dog den krølle, at sangskriverne ikke var vilde med planen. I musicalen var sangen nemlig ment som en slags karikatur af en julesang, hvor de pæne medlemmer af sangkoret klichefyldt synger om julens glæder og gavmildhed, samtidig med at de ikke bekymrer sig om den forfrosne og sultende pige med svovlstikkerne. Sangskriveren Leslie Stewart fortalte for nogle år siden til BBC, at han ikke brød sig om Cliff Richards planer og hans ændringer i teksten:

”Jeg hadede det. Jeg syntes, teksten var fornærmende. Jeg er ikke selv udøvende kristen. Jeg vidste ikke noget om det, før jeg hørte demoen, og så hørte jeg om det vers, han ville lave. Men retfærdigvis skal det siges, at han gjorde sangen til sin egen”. I lang tid undgik han Cliff Richards version, men da han nogle år senere hørte den i radioen, overgav han sig og tænkte ”Det er okay”.

Og det var han ikke den eneste, der syntes. Cliff Richards version af ”Mistletoe and Wine” endte med at ligge nr. 1 på den britiske singlehitliste i juledagene, blev den bedst sælgende single i England i 1988 og betragtes i dag som en af popmusikkens juleklassikere.

Hele Danmark kendte Raquel Rastenni for hendes iørefaldende sange, men der var grænser for, hvor meget offentligheden kendte til hende som person. Sangerinden bag slagere som ”Her i vores hus er glæde”, ”Hele ugen alene” og ”Vovsen i vinduet” værnede om sit privatliv, men en ny bog forsøger at samle historien om hende. Det sker med hjælp fra folk som Jørn Hjorting, Henrik Krogsgaard og Dorthe Kollo, der kendte Rastenni, og gennem de interview og lignende, der trods alt findes fra hendes lange karriere.

I bogen ”Raquel Rastenni – en kvinde med solskin i hjertet” kan man også læse et af de sjældne tilfælde, hvor Rastenni selv forholdt sig til indholdet af en af de sange, der gjorde hende så afholdt. ”Heksedansen” fra 1960 – også kendt som ”Her kommer mutter med kost og spand” – havde i et menighedsblad fået nogle ord med på vejen fra en præst, som skrev, at der fra sangskriverens side nok ikke var nogen dybere mening med ”denne lille døgnflue”. Han tilføjede, at ”den nu godt kan give stof til eftertanke. Den kan minde os om, at vi skal passe på ikke at blive så fortravlede, at ’livet det går som en hexedans’ og den fare truer jo i vor tid adskilligt flere end husmødrene.”

Raquel Rastenni følte sig kaldet til at kommentere, at fordi ”tiden er så kort”, som der synges i ”Heksedansen”, så er det vigtigt, at man bruger den rigtigt: ”Jeg ved ikke, hvad forfatteren har tænkt på med bemærkningen om at komme for sent til livets ende, men jeg ved, at der kan komme til at stå ’for sent’ over et menneskeliv … Når en præst skriver det i sit menighedsblad, viser det jo, at selv enkle linjer kan fortælle noget væsentligt – måske mere end så meget poesi, der er så snørklet, at det aldrig når frem til læserne”.

”Heksedansen” var oprindeligt norsk, men fik en dansk oversættelse af ”Peter Mynte”, som i virkeligheden var et pseudonym for den meget produktive tekstforfatter Thøger Olesen. Det er journalist og forfatter Torben Kitaj, der har skrevet den første biografi om Raquel Rastenni, som udkom i torsdags.