Kategori: Musiknyheder

Skuespilleren Trine Dyrholm har før vist, at hun er en glimrende sangerinde. Det var sådan, familien Danmark oprindeligt lærte hende at kende, da hun som blot 14-årig deltog i Melodi Grand Prix med ”Danse i måneskin” i 1987. Og i Anders og Peter Lund Madsens teatershow ”Mr. Nice Guy” sang hun i 2004 blandt andet sangene ”Avenuen” og ”Stille i verden” med musik af Kim Larsen, som efterfølgende blev meget populære. I en islandsk tv-serie, som får dansk premiere i denne uge, kombinerer Trine Dyrholm sine evner som skuespiller med sin glæde ved musik. I komediedramaserien ”Den danske kvinde” spiller Dyrholm en tidligere agent fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som flytter til Island for at trække sig tilbage og leve et mere roligt liv, men som ikke helt kan slippe sin fortid og sine gamle arbejdsmetoder i mødet med de nye naboer i Reykjavik.

Et vigtigt element i serien er musikken, og der er blevet udgivet et helt soundtrack, hvor Trine Dyrholm synger islandske og skandinaviske sange i arrangementer, som er blevet til i samarbejde med islandske musikere. Det gælder blandt andet en dansk version af den svenske Eurovision-vinder ”Euphoria” og fortolkninger af danske pophits som ”Buster”, ”Smuk som et stjerneskud” og ”Vilde kaniner”. Trine Dyrholm har for nylig i et interview med Ekstra Bladet fortalt om arbejdet med serien og musikken: ”Sangene har egentlig på den måde ikke noget med serien at gøre. Hun er bare en, der godt kan lide at gå op på bjerget for at synge og danse, og så synger hun ligesom nogle skandinaviske sange, som hun gør til sine”, siger Trine Dyrholm.

På soundtracket til serien, som i Island går under navnet ”Danska konan”, findes også Dyrholms islandsk-inspirerede fortolkninger af flere Anne Linnet-sange, blandt andet ”Glor på vinduer” og ”Nattog”. Anne Linnet fortalt engang i et Ud & Se-interview, at netop disse to sange trak på inspiration på tværs af de nordiske lande, men på en lidt anden måde end Trine Dyrholms nye musikprojekt: ”Jeg skrev både ’Nattog’ og ’Glor på vinduer’ på Kronprinsessegade, lige ved Kongens Have. I nummer 2, og sjovt nok inde bag det skæveste vindue i København. Der havde jeg lejet mig ind, når jeg var i byen, og Holger passede børnene i Åbyhøj. Begge sange var inspireret af en meget, meget smuk svensk danserinde, som jeg så en smule til på det tidspunkt”.

De danske seere har måttet vente længe på at opleve ”Den danske kvinde”, som havde verdenspremiere på en seriefestival i marts sidste år, men på fredag er serien tilgængelig på DR TV, og på søndag vises første afsnit på DR1.

Han er en af musikverdenen mest erfarne folk, og i denne tid er den 84-årige Paul Anka atter aktuel – både med et nyt album og en dokumentarfilm. Det er ikke mange nulevende stjerner, der kan bryste sig af at have haft et gennembrudshit så langt tilbage som i 1957, men dengang udgav den 15-årige Paul Anka sangen ”Diana”, som han selv havde skrevet. Senere fulgte hits som ”Put Your Head On My Shoulder”, “Puppy Love” og “(You’re) Having My Baby”, og han har skrevet sange til blandt andre Michael Jackson, Tom Jones og Frank Sinatra. Samarbejdet med Sinatra fortalte Anka om, da han for nylig besøgte det amerikanske talkshow ”Jimmy Kimmel Live”. Selvom der var en aldersforskel på ca. 25 år mellem dem, kom de to sangere så godt ud af det med hinanden, at Sinatra flere gange foreslog Anka at skrive en sang til ham. Anka fortalte, at de blandt andet lavede sjov med, at man kunne omskrive Paul Ankas lidt naive sang ”Puppy Love” om teenageforelskelse i en mere voksen og resigneret tone som ”Love Is a Bitch”.

På et tidspunkt var Sinatra i Miami for at indspille en film, og han inviterede Anka til middag på hotellet, hvor han delte en hemmelighed: ”Jeg forlader show business. Jeg trækker mig tilbage. Jeg er træt”, citerede Paul Anka i talkshowet sin gamle ven for at sige. Sinatra havde tænkt sig at udgive ét album mere og derefter gå på pension.

Paul Anka tog hjem og hev den franske sang ”Comme d’habitude” op af skuffen. Anka havde hørt sangen i radioen i Frankrig og havde købt rettighederne til at oversætte og udgive den – uden på det tidspunkt at have en plan for, hvad han ville gøre med den. Den aften satte Anka sig ned og skrev en sangtekst, som om ordene kom fra Sinatra selv: ”And now the end is near and so I face the final curtain”. Da han havde sat det sidste punktum i sangen, som han navngav ”My Way”, ringede han til Frank Sinatra og fortalte, at han havde noget, Sinatra formentlig ville være interesseret i at høre. Dagen efter mødtes de i Sinatras kunstnergarderobe, hvor Anka spillede ”My Way” for Sinatra, som – i Ankas udlægning her mange år senere – straks erklærede, at han gerne ville indspille denne planlagte svanesang. ”My Way” blev så stor en succes for Frank Sinatra, at han endte med at blive i branchen, og den forlængede hans aktive karriere med flere årtier. Den livskloge sang, som Paul Anka skrev teksten til som 25-årig, er nu indirekte med i titlen på en ny dokumentar på HBO, ”Paul Anka: His Way”. Samtidig har han udgivet albummet ”Inspirations of Life & Love”, hvor han fortolker både egne og andres sange, blandt andet ”It Was a Very Good Year”, ”That’s Life” og ”Love Never Felt So Good”.

En af landets mest kendte vendelboer fylder i dag 70 år – og holder snart 100-års-fest! Musikeren Allan Olsen kom til verden i Grønholt ved Frederikshavn, og egnen har i meget høj grad formet både ham og hans sange. Efter at have bevæget sig rundt i musikbranchen i flere år udgav han i 1989 sit debutalbum med sange som ”Op til Alaska”, ”Rimmerby Strand” og ”Mergelgraven”. Albummet hed ”Norlan”, en af sangene hed ”Norlan”, det samme hed hans band, og for et par siden samlede han et orkester med navnet Nyt Norlan.

Navnet Norlan kan læses som et navn for den nordlige del af landet, men et egentlig stednavn er det ikke. I et interview fra 1989 på TV 2 Nord, som i dag kan findes på Youtube, bliver den pladedebuterende Allan Olsen spurgt, hvad Norlan er for et sted: ”Norlan, det ligger mig bekendt ikke på noget landkort. Norlan, det er sådan et sted, der som regel ligger så langt væk fra Danmarks Radios underholdningsafdeling, som man kan forestille sig, langt væk fra de vigtige beslutninger. Gerne med ryggen til land. Et sted, der ligger med ryggen til land, et søfolkssted”, forklarer Olsen og fortsætter: ”Og det er et sted, hvor enhver kontorist går rundt med sådan en lille… under sin lillefinger har han en sådan et lille sømandskromosom. En trang til at rejse væk, men bliver mange gange alligevel”. Sangeren fortæller, at Norlan for ham er det sted, han er vokset op og den baggrund, han har valgt at lave en plade om, men at vi alle sammen har et Norlan.

I dag fylder sangeren fra Norlan 70 år, og i samme måned har hans søn, billedkunstneren

Marco Blix, 30-års-fødselsdag. Far og søn har derfor slået sig sammen om en 100-års-fejring, som finder sted i kulturhuset Fængslet i Horsens med titlen ”100 år inde – en fejring i musik og kunst”. Her lokker de to fødselarer med en kombination af udstilling, koncert og overraskelser lørdag den 28. marts. Senere på året drager Allan Olsen ud på turné i hele landet med sit nye band Det Sidste Slæng.

I de amerikanske præsidentvalgkampe er det meget almindeligt, at kandidaterne igen og igen bruger udvalgte sange ved valgmøder, i kampagnefilm osv. Og det er nærmest lige så almindeligt, at musikere klager over på den måde at blive sat i forbindelse med den ene eller anden kandidat. I weekenden dukkede der et dansk eksempel op. Det var i mindre skala end i USA og med en fredsommelig håndtering af klagen, men ikke desto mindre frabad en kunstner sig at blive blandet ind i en politisk kampagne. Søndag berettede tv2.dk, at Birthe Kjær havde kontaktet Socialdemokratiet, fordi flere S-kandidater havde brugt ”Vi maler byen rød” som underlægningsmusik på videoer på sociale medier. Til tv2.dk sagde Birthe Kjær: ”Jeg er forundret over, at de misbruger vores sang. Der burde jo sidde nogle mennesker på de poster, som kender reglerne. Ingen har spurgt”. Hun tilføjer: ”Ingen forbyder dem at bruge udtrykket ”at male byen rød”, men de kan ikke tage vores indspillede sang”.

”Vi maler byen rød”, som vandt Melodi Grand Prix i 1989, er ikke blot et af Birthe Kjærs allerstørste hits. Sangen har også en særlig plads i hendes hjerte på grund af den aften, hvor den fik en tredjeplads ved Eurovision-finalen. ”Det er et af de lykkeligste øjeblikke i mit liv. Både på grund af den oplevelse, det er at repræsentere sit land, og på grund af den overraskelse, det var, også for os selv, at vi kom så højt op, og også på grund af den eufori, jeg aldrig havde oplevet magen til”, fortalte hun til Ugebladet Søndag i 2019. ”Der er noget særligt ved at tage ud og repræsentere sit eget land og så komme hjem med en flot placering i stedet for at vende hjem uden at have fået nogen stemmer overhovedet”.

Efter Birthe Kjær henvendte sig til Socialdemokratiet, slettede partiformand og statsminister Mette Frederiksen et opslag, hvor ”Vi maler byen rød” var blevet anvendt. Ifølge tv2.dk har partiet bedt alle kandidater om at gøre det samme.

Den største succes – og måske også største overraskelse – på den danske pop- og rockscene sidste år var bandet Apacha, som Apacha væltede sommerfestivalerne, gav stemme til unge drømmere og fik store hits som for eksempel ”En drøm om et menneske”, som også blev fortolket af DR Pigekoret på tv nytårsaften ved midnat. I fredags udkom bandets nye album ”Vild ungdom”, som mellem linjerne også sender hilsener til forsangerens egen slægt af musikere. Rumle Hueg Kærså er søn af Rasmus Kærså, som er en af de tre Kærså-brødre fra popgruppen Moonjam, og hans farmor var Lotte Kærså, som blandt meget andet var komponist, tekstforfatter og musikpædagog.

I 1990 udgav Moonjam albummet ”Bag de blå bjerge”, og der er et ekko af denne udgivelse på det nye Apacha-album, som indeholder det allerede populære nummer ”Et sted hvor vi de første”. Her lyder en del af omkvædet: ”Meter under solen, bag ved de blå bjerge, der bygger vi på ny jord, og starter med freden”. Farmor Lottes formentlig mest kendte nummer var børnesangen ”Her bor jeg”, hvor Lotte Kærså & Græsrødderne blandt andet synger ”Bor du sammen med mange mennesker i et kollektiv på Fyn, eller bor du i en lejlighed der ligger midt i byen”. Det velkendte omkvæd var ”Her bor jeg, du kan kigge ind til mig, jeg sidder her på puden og trykker næsen flad mod ruden”. Også her sender Apacha en hilsen til sin slægt på det nye nummer ”Flyver som fugle” med tekstlinjerne ”Bor du i et hus på Fyn, en lejlighed i byen? Trykker du næsen flad ind mod ruden?”

Torsdag er 100-års-dagen for en lidt speciel begivenhed i musikhistorien. Mange steder kan man læse, at den 26. februar er årsdagen for introduktionen af det, der kaldes scat eller scat-sang. Den særlige sangstil uden egentlig tekst forbindes især med jazzmusikken, hvor den bruges som improvisation eller som en ”vokalsolo” i stedet for en trompetsolo, en guitarsolo eller lignende. Den 26. februar 1926 indspillede Louis Armstrong nummeret ”Heebie Jeebies”, og historien fortæller, at Armstrongs tekstark faldt på gulvet undervejs, men i stedet for at standse optagelsen og begynde forfra improviserede han en melodisk vrøvlesekvens, som blev en del af ”Heebie Jeebies”-singlepladen.

Nogle steder præsenteres den specielle begivenhed, som om den var den dag, scat blev opfundet, men det er mere korrekt at sige, at scat blev præsenteret for den brede offentlighed ved, at netop superstjernen Louis Armstrong inkluderede scat-sang på en plade. Der findes nemlig også indspilninger med scat fra årene forinden og beskrivelser af scat som et velkendt element i blandt andet musikmiljøet omkring New Orleans. Gennem 1910’erne havde sangeren Gene Greene scat med på flere af sine indspilninger, og i 1923 gav musikeren med kunstnernavnet Ukulele Ike plads til en mærkværdig scat-variant på nummeret ”Old Fashioned Love”. Som en artikel i tidsskriftet The Mississippi Rag pointerede for nogle år siden: Louis Armstrong opfandt ikke scat-sang, men han var både innovativ og integrerende i sin musik, og med hans brug af scat rykkede den eksisterende vokalteknik til et helt nyt niveau.

I lørdags blev årets Melodi Grand Prix afholdt i Frederikshavn, men udover at finde det danske bidrag til Eurovision Song Contest blev der også plads til en god portion nostalgi. Dels blev Keld Heick hyldet for sine mange Grand Prix-sange, dels optrådte stjernefrøet Sofie1998 med en tidligere Eurovision-vindersang. Den er flere steder blevet omtalt som en ny, dansk version af den vesttyske vindersang fra 1982, ”Ein bißchen Frieden”, men reelt er ”En smule fred” lige så gammel. Da sangerinden Nicole vandt det internationale Melodi Grand Prix med ”Ein bißchen Frieden”, havde folkene bag hende sørget for, at den lå klar på mange forskellige sprog. Nicole udgav således denne sin fredssang under den kolde krig på engelsk som “A Little Peace”, på fransk som “La paix sur terre”, på spansk som “Un poco de paz”, på italiensk som ”Un po’ di pace”, på hollandsk som ”Een beetje vrede”, på russisk som “Немного мира” samt versioner på tysk/engelsk/hollandsk og tysk/engelsk/italiensk. Og mest væsentligt i denne sammenhæng indspillede hun også en version med dansk tekst af den meget aktive sangskriver Fini Jaworski, ”En smule fred”, og det var denne tekst, Sofie1998 fremførte i Arena Nord i Frederikshavn.

Sofie1998, der indtil nu er mest kendt for sange som ”Alene og in love”, ”Horsens” og ”Marianne og Henrik”, fortalte i Jyllands-Posten op til grand prixet, at hun selv er ”temmelig germanofil” og har været det, siden hun som barn gjorde stop på tyske campingpladser med familien. Derfor er hun også glad for ”Ein bißchen Frieden”, som hun fremførte lørdag:

”Det er en kærlighedssang, men den er også storpolitisk. Den kalder på fred, og jeg kan lide naiviteten i den. Der er en insisteren på, at naiviteten er nødvendig for at kunne tænke radikalt i en krisetid”, fortæller hun til avisen.

”Vi står over for det amerikanske imperies fald. Der er tale om ret store forandringer. Det er, som om vi venter på katastrofen, selvom katastrofen er indtruffet. I Ukraine. I Mellemøsten. Og andre steder. Jeg er ikke dum nok til at tro, at Donald Trump hører mig synge den her sang, men jeg håber, at den kan minde os om, at vi skal stå sammen i Europa”.

”Ein bißchen Frieden” er i øvrigt skrevet af en komponist, der kan få selv Keld Heicks Grand Prix-karriere til at blegne. Tyske Ralph Siegel har bidraget med 78 sange i 12 lande, og hele 24 gange har han haft en sang med i selve Eurovision Song Contest, blandt andet ”Dschinghis Khan” fra Vesttyskland i 1979, ”Papa Pingouin” fra Luxembourg i 1980 og ”Lass die Sonne in dein Herz” fra Vesttyskland i 1987. Han var senest repræsenteret i 2017 med en sang fra San Marino, og da han i efteråret fyldte 80 år, fortalte han i et interview, at han ikke har sluppet tanken om at tage en tur mere i manegen.

På lørdag afholdes det årlige Melodi Grand Prix, hvor den danske deltager til Eurovision Song Contest i maj skal findes. Efter en årrække med dårlige danske resultater lykkedes det sidste år sangerinden Sissal at kvalificere Danmark til Eurovision-finalen for første gang siden 2019. For 25 år siden skulle man finde en sang, der skulle følge op på Brødrene Olsens Eurovision-sejr året forinden. Vinderen blev Rollo & King, som bestod af de to mænd Søren Poppe og Stefan Nielsen, men i deres vindersang ”Der står et billede af dig på mit bord” spillede en ung kvinde en meget vigtig rolle.

Signe Svendsen har fortalt til Femina, at det var et tilfælde, at hun kom til at arbejde med Rollo & King, både på deres gennembrudshit ”Ved du hvad hun sagde” og på deres Grand Prix-sang:

”En bekendt havde anbefalet mig som korsanger til duoen Rollo & King, som indspillede deres plade i et studie lige i nærheden af, hvor jeg boede. Og jeg kunne da godt tænke mig at være sådan én, de ringede til, når de skulle bruge en sangerinde i studiet, så jeg sagde ja tak”, fortalte hun.

En dag kom forbi studiet, mens Søren Poppe og Stefan Nielsen var i gang med at indspille en sang til Melodi Grand Prix, og hun sagde ja til at synge kor på omkvædet, når hun alligevel var der. Mens hun gjorde det, blev resten af holdet enige om, at det kunne være fint, hvis hun også ville synge andet vers i sangen. Det var ikke, før sangen skulle afprøves med koreografi i DR’s studier, at hun forstod, hvad hun havde rodet sig ud i:

”Først der gik det op for mig, at jeg spillede en eller anden frontfigur-rolle. Ret sent og helt blondineagtigt. HVAD? Skal jeg komme gående dér HELT ALENE? Nå! Det kom fuldstændig bag på mig, det var bestemt ikke noget, jeg havde sigtet imod”, fortalte Signe Svendsen til Femina.

”Der står et billede af dig på mit bord” var tæt på at gøre Brødrene Olsens ”Fly On the Wings of Love” kunsten efter, for den fik en andenplads ved det europæiske Melodi Grand Prix i Parken i København senere samme år.