Kategorier
Musiknyheder

Tim og Nikolaj og Julie – Honeyburst 20 år

At genbesøge gamle album og bygge hele koncerter op om enkelte udgivelser er i de seneste år blevet et ganske populært alternativ til almindelige koncerter. I stedet for blot at præsentere lidt nyt materiale blandet med gamle hits vælger nogle kunstnere at fremføre et samlet albumværk fra ende til anden, og nu er det Tim Christensens tur til at prøve kræfter med denne koncerttendens. I morgen åbner Tim Christensen, der også er kendt som forsanger i bandet Dizzy Mizz Lizzy, turnéen ”Honeyburst 20th Anniversary Tour” for at markere 20-året for hans mest succesfulde soloplade ”Honeyburst”. Den populære plade indeholdt sange som “Whispering at the Top of My Lungs”, “How Far You Go” og “JumpThe Gun”, men det var balladen “Right Next to the Right One”, der ændrede alt for Tim Christensen i den periode. “Right Next to the Right One” var ikke bare en kærlighedssang fra en rockmusiker, men også temamelodi i DR’s populære dramaserie ”Nikolaj og Julie” med Peter Mygind og Sofie Gråbøl i hovedrollerne. Mange har nok gættet på, at “Right Next to the Right One” blev skrevet specifikt til serien, men i et interview i Gaffa i forbindelse med udgivelsen af ”Honeyburst” pointerede Tim Christensen, at der altså ikke var tale om et stykke bestillingsarbejde.

“Produceren af serien ringede og sagde til mig, at de kunne lide, hvad jeg lavede, og ville høre, om jeg havde en sang, de kunne bruge. Lige på det tidspunkt havde vi lavet demoer, hvor Right Next… var en af dem. De fortalte mig, hvad serien handlede om, og jeg sagde ‘så tror jeg, jeg har et godt bud’. Jeg synes, den passer godt til serien, men det er vigtigt for mig at fortælle, at det ikke er deres sang. Jeg har ikke taget den fra serien og puttet den på min plade; de har taget den fra min plade og puttet den i serien”, forklarede Tim Christensen i Gaffa i 2003.

“Selvfølgelig synes jeg, det er en skidegod sang, ellers ville jeg ikke have præsenteret den for DR, men det andet aspekt, den magt, de muskler, som tv har søndag aften kl. 20, det kan ikke være vildere. Jeg bliver stoppet af alt fra femårige børn til 60-årige damer. Den helt brede befolkning har nu fået sat ansigt på, hvem jeg er”.

Senere blev sangen indspillet og udgivet internationalt af selveste Celine Dion, og nu får den atter en central placering, når Tim Christensen spiller sine ”Honeyburst”-jubilæumskoncerter. Turnéen begynder torsdag og bringer ham allerede lørdag til Nordjylland med en koncert på Skråen i Aalborg, hvorefter turen går landet rundet i de kommende måneder. Desuden er der blevet genudsendt en remasteret udgave af ”Honeyburst” på både streaming og vinyl, endda med en stribe bonusnumre, hvoraf fire aldrig tidligere har været udgivet.

Kategorier
Musiknyheder

Motown-legende i Danmark

I morgen får Danmark besøg af en sangerinde, som har været en superstjerne i snart 60 år, og som for tiden er ude på en turné med den passende undertitel ”Celebrating the Greatest #1 Hits”. For Diana Ross har haft et hav af store hits både som solokunstner og med ungdommens trio The Supremes, som oprindeligt udsendte en stribe singler i 1962 og 1963 uden nævneværdig succes, før de pludselig bragede igennem lydmuren med ”Where Did Our Love Go” i 1964. Komponisten Lamont Dozier, som var med til at skrive ”Where Did Our Love Go”, har forklaret i bogen ”Chicken Soup For the Soul: The Story Behind The Song”, at sangen blev skrevet med gruppen The Marvelettes i tankerne – men til hans store overraskelse afslog de tilbuddet. På det tidspunkt havde Dozier allerede fået indspillet musikken, så sangerinderne blot skulle supplere med sangen, og hans problem var nu, at der i Motown-pladeselskabet var en regel om, at komponisten selv måtte betale for band og studietid, hvis en sang endte med ikke at blive udgivet. For at snige sig uden om den udgift måtte han hurtigt finde et alternativ til The Marvelettes, og valget faldt på trioen The Supremes, som med otte fejlslagne singleudspil i bagagen ledte efter en chance mere. Forsangeren Diana Ross klagede godt nok over, at sangen lå alt for dybt til hendes stemme, men det skyldtes, at bandet havde indspillet musikken, så den ville passe godt til The Marvelettes. Det viste sig dog at klæde sangen, og ”Where Did Our Love Go” blev det første af en lang række store Supremes-hits som ”Baby Love”, ”Stop In the Name of Love” og ”You Can’t Hurry Love”. Som solokunstner føjede hun senere numre som “Upside Down”, “Why Do Fools Fall in Love”, “Chain Reaction” og “I’m Coming Out” til sin imponerende række af hits.

I morgen optræder den nu 79-årige Diana Ross med alle de største sange i Royal Arena i København som en del af turnéen ”The Music Legacy Tour”.

Kategorier
Musiknyheder

Shu-bi-duas røde tråd i bogform

Gennem 2023 er Shu-bi-dua blevet fejret på forskellig vis i anledning af, at det er 50 år siden, debutsinglen ”Fed rock” udkom. Det er blandt andet blevet til jubilæumskoncerter med Hardinger Band, som endda er blevet omdøbt til Shu-bi-dua 2.0, og for nylig blev sommerens store hyldestshow på havnen i Aalborg vist på TV 2. Nu er historien om det bedst sælgende band herhjemme så også kommet i bogform, stykket sammen af interviews med Shu-bi-duas mange medlemmer og nogle af de folk, der var tæt på bandet. Den afdøde forsanger Michael Bundesen er inkluderet via forfatternes adgang til otte timers båndoptagelser med Bundesen samt familiens scrapbøger. Bogen hedder ”Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua”, og titlen henviser naturligvis til det store hit ”Den røde tråd”, hvis tilblivelse også forklares i bogen. Bassisten Kim Daugaard havde foreslået, at de lavede noget i stil med Eric Clapton-sangen ”May You Never”, og Michael Hardinger, som skrev de fleste af gruppens melodier, tog idéen op. I løbet af ingen tid havde han et udkast til en ny Shu-bi-dua-sang: ”Det tog to sekunder, og så var der en melodi”, siger Hardinger i bogen, hvor han også fortæller, at de blev enige om, at sangen skulle ”handle om livet og sådan noget der”, og ti minutter senere lå også teksten klar.

Michael Bundesen husker forløbet på samme måde: ”Det kørte bare. Det må være den hurtigste tekst, vi nogensinde har lavet. Skrive ned – det og det. Vende tilbage og rette det. Bum, bum og så var den færdig. Vi var slet ikke i tvivl, og det er jo skægt at prøve”.

Historien om sangene og pladerne, bandets røde tråd gennem et halvt århundrede, opture, nedture, festligheder og skænderier udkom i sidste uge i ”Den røde tråd – 50 år med Shu-bi-dua”.

Kategorier
Musiknyheder

50 år: Tillykke, Yellow Brick Road

En af de bedst sælgende plader nogensinde blev til i en kortvarig arbejdsrus i 1973, men resultatet var særdeles langtidsholdbart og runder i morgen 50 år. Sangeren, musikeren og komponisten Elton John havde allerede opnået pæn succes på forhånd, men det var i 1973, at karrierens store værk ”Goodbye Yellow Brick Road” kom på gaden efter en intens skrive- og indspilningsproces. For nogle år siden samlede BBC en stribe interviews og udsagn om tilblivelsen af ”Goodbye Yellow Brick Road” fra ikke bare Elton John og hans faste tekstforfatter Bernie Taupin, men også fra nogle af de musikere og teknikere, der var tættest på processen. Taupin beskrev det som en kreativ fabrik, hvor han om morgenen skrev sine tekstudkast og afleverede dem til Elton John, mens bandet spiste morgenmad. Herefter gik den musikalske del i gang. ”Jeg skrev under morgenmaden siddende ved bordet. Bandet blandede sig, og når morgenmaden var overstået, havde vi fået skrevet og øvet to sange, og så gik vi i studiet og indspillede dem”, forklarede Elton John selv om det kunstneriske samlebåndsarbejde, der fandt sted på det franske Chateau d’Herouville-slot med eget pladestudie. Når Elton John gik i seng om aftenen, blev der indspillet kor, og næste morgen kunne de starte forfra med nye sange. ”Jeg kan se tilbage på det nu og tænke, at det handler meget om ung adrenalin, og man har kun den adrenalin i en bestemt del af sin karriere”. Hos BBC afslørede Elton John også, at han ikke er en komponist af den slags, der konstant skriver ny musik, men at han generelt kun komponerer to gange om året, for hvis han ”sulter sig”, skriver han bedre, mener han.

I 1973 fungerede det i hvert fald upåklageligt og hen over nogle uger fik han skrevet og indspillet sange som “Candle in the Wind”, “Bennie and the Jets”, “Saturday Night’s Alright for Fighting” og titelnummeret “Goodbye Yellow Brick Road” til det dobbeltalbum, som i morgen har 50-års-jubilæum.

Kategorier
Musiknyheder

Der var magi i luften i 1983

For nylig var seks erfarne musikere samlet for at markere 40-års-jubilæet for en af de mest kendte popsange nogensinde, for det var i november 1983, at gruppen Halberg Larsen udgav albummet ”Transit” med kæmpehittet ”Magi i luften”. Guitarist og sangskriver Poul Halberg har i forbindelse med jubilæet fortalt, at han dengang ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at han som 64-årig fortsat skulle opleve et publikum, der skråler med på den sang, han indspillede skitsen til på et kassettebånd i sin lejlighed midt i København. Teksten blev skrevet af forsangeren Mona Larsen, og den samme forundring ligger mellem linjerne i hendes selvbiografi, der også bærer titlen ”Magi i luften”: ”Hvordan kunne man vide, at sangen blev et hit, da man gik der og levede sit liv, var blevet mor, var flyttet fra barnets far og samtidig havde indledt et nyt forhold? Godt, at man ikke kunne det. Du kan ikke vide det, før du begynder for alvor at mærke det på publikum og på kontoen. Du har heller ikke brug for at vide det. Hvis du vidste det, var du allerede gået i stå, inden du havde skrevet sangen”.

Siden november 1983 har ”Magi i luften” ikke bare været i radioen og på hitlisterne, men også i film, musicals og tv-reklamer, og man kan også stadig høre den ved koncerter. Selvom medlemmerne fra Halberg Larsen anno 1983 var samlet for nylig, er det længe siden, de har optrådt sammen, men Poul Halberg turnerer i disse år med gruppen Halberg & Friends, som blandt andet spiller nogle af de sange, han har været med til at skrive til Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og Lis Sørensen. Og ved disse koncerter kan man også være sikker på, at der er magi i luften.

Kategorier
Musiknyheder

U2, Vegas og den rappende Hitler

Rockbandet U2 har i årtier været vant til give store stadionkoncerter verden over, men på fredag begynder et nyt kapitel i deres koncerthistorie. Bandet rykker i den kommende periode til Las Vegas i USA, hvor de skal være ”husorkester” i den nyåbnede, kugleformede arena The Sphere, som har kostet 1,8 milliarder dollars at bygge og har 20.000 siddepladser. U2 har ikke givet koncert siden 2019, men fra på fredag og frem til midten af december skal de irske rocklegender give intet mindre end 25 koncerter på det samme spillested i den samme by. Det bliver dog med en anden opstilling end normalt, for selv om forsangeren Bono, guitaristen The Edge og bassisten Adam Clayton står klar i Las Vegas, så har de ikke deres faste fjerdemand med sig i denne omgang. Trommeslager Larry Mullen skal gennemgå en planlagt operation, og i stedet har U2 allieret sig med den hollandske trommeslager Bram van den Berg til deres Las Vegas-koncerter.

Showet, publikum kan opleve i The Sphere i Las Vegas, hedder ”U2:UV Achtung Baby”, og titlen refererer naturligvis til bandets store album fra 1991 ”Achtung Baby” med sange som ”One”, ”Mysterious Ways” og ”Even Better Than the Real Thing”. Ifølge bogen ”U2: The Complete Guide to Their Music” stammer det pudsige udtryk i albumtitlen fra bandets tekniker Joe O’Herlihy, som ofte brugte det under pladeindspilningen, som foregik i Hansa-studierne i Berlin. Han var dog ikke den første, der brugte ”Achtung Baby”-udtrykket, for før ham var faktisk den nazistiske diktator Adolf Hitler – eller i hvert fald en parodi på Hitler.  I forbindelse med filmen ”To Be or Not to Be” i 1983 lavede komikeren Mel Brooks også nummeret ”To Be or Not to Be (The Hitler Rap)”, som inkluderer linjen “To all those mothers in the fatherland, I said: Achtung baby, I got me a plan”.

U2 har i en fælles udtalelse pointeret, at de “har brug for at komme tilbage på scenen og se vores fans’ ansigter. Og sikke en unik scene, de bygger til os ude i ørkenen. Vi er det rette band, Achtung Baby er det rette album, og Sphere er det rette spillested for at kunne tage oplevelsen af live-musik til et nyt niveau. Det er det, U2 altid har forsøgt at gøre med vores satellit-scener og video-installationer, mest mindeværdigt på ZOO TV-touren, som sluttede i Tokyo for 30 år siden til efteråret. The Sphere er mere end blot et spillested, det er et galleri, og U2’s musik komme til at hænge overalt på væggene”.

Kategorier
Musiknyheder

Fra Gøl til Hollywood endnu engang

Der er sket meget, siden Thomas Dam fra Gøl begyndte at producere sine troldefigurer af gummi, hvorefter Gøl-troldene – eller Lykketroldene – langsomt begyndte at gå deres sejrsgang verden over. Turen fra den lille by ved Limfjorden til den internationale berømmelse fik ekstra fart, da troldene gik til filmen i 2016 i tegnefilmen ”Trolls”, som i 2020 blev fulgt op af ”Trolls World Tour”. Snart er tredje film i troldeserien klar, og undertitlen ”Sammen igen” gælder ikke kun troldefigurer som Poppy, Kvist og Calle, men også drengebandet *NSYNC. Sangeren Justin Timberlake har både lagt stemme til filmene og indspillet sange til de hidtidige to film, blandt andet kæmpehittet ”Can’t Stop the Feeling”, men til ”Trolls 3: Sammen igen” har han samlet gruppen, som gjorde ham til en stjerne sidst i 1990’erne. Forleden blev det offentliggjort, at *NSYNC har indspillet deres første single i 21 år til troldefilmen, der blandt andet handler om trolde-boybandet BroZone. ”Better Place”, som den nye sang hedder, udkommer fredag i næste uge, men allerede nu er der frigivet en lille bid af comebacksinglen fra det, der engang var et af verdens bedst sælgende boybands.

Kategorier
Musiknyheder

Gamle Fleetwood Mac-rygter på nye flasker

Gang på gang lander Fleetwood Mac-albummet ”Rumours” på lister over musikhistoriens største plader, og for de fans, der ikke kan få nok af bandets mesterværk, er der netop landet en særlig udgivelse. ”Rumours” udkom oprindeligt i 1977 i en meget speciel tid for bandets fem medlemmer, som havde været mere end bare musikalske kolleger. Christine og John McVie var blevet skilt, Stevie Nicks og Lindsey Buckingham var gået fra hinanden, og der var også skilsmisse i luften hjemme hos Mick Fleetwood, som senere på året indledte et forhold til Stevie Nicks. Men ud af følelseskaos og interne nedsmeltninger voksede et stort værk som meget passende er blevet kaldt en skilsmisse-LP, og som rummede sange som ”Dreams”, ”Go Your Own Way”, ”Don’t Stop” og ”Songbird”. Arbejdstitlen var i en periode ”Yesterdays’s Gone” opkaldt efter en linje i sangen ”Don’t Stop”, men i sidste ende faldt valget på ”Rumours” (”Rygter”, red.). Ifølge dokumentarprogrammet ”Classic Albums” var det John McVies forslag, fordi han følte, at medlemmerne skrev dagbøger om hinanden gennem deres sange.

46 år senere er ”Rumours Live” nu udkommet med en koncertoptagelse fra The Forum i Los Angeles i 1977 kun få måneder efter udgivelsen af ”Rumours”. Den nye, gamle udgivelse kan fås både digitalt, på CD og på LP og indeholder liveversioner af i alt 18 sange fra ”Rumours” og Fleetwood Macs foregående album, hvoraf kun en enkelt optagelse har været udgivet tidligere.