Musikbrevkassen.dk

I flere uger har DR’s musikkanaler varmet op til en Top 100-liste over de bedste danske sange nogensinde. Lytterne har kunnet nominere deres yndlingssange til at komme med på den omfattende stemmeseddel, og i sidste ende afgav næsten 300.000 deres stemmer, så topplaceringerne kunne blive afsløret i fredags.

I et interview med DR blev en tydeligt rørt Alberte Winding præsenteret for beskeden om, at hendes sang ”Lyse nætter” havde vundet afstemning. Her fortalte hun også, at der bliver helt stille, når hun spiller nummeret ved sine koncerter: ”De har en historie med den sang. Jeg synes altid, jeg har kunnet mærke, at det var ’en god ven’, jeg præsenterede for folk, når vi var ude at spille”.

Historien om sangens tilblivelse fortalte Alberte Winding og hendes bror Aske Bentzon i Information forrige år. Det var Aske Bentzon, der skrev melodien, mens han arbejdede på sange til tv-programmet ”Bamses billedbog”, som både han og hans søster spillede med i, men han lagde melodien i skuffen, da han kunne mærke, at det var en ”voksensang”. Længe efter var han med på holdet, da der skulle skrives sange til et nyt album med Alberte, og da han præsenterede hende for den tekstløse melodi, sagde hun straks ”Den der – den vil jeg gerne have!” Hun havde en fornemmelse af, at hun skulle arbejde med nummeret med det samme, så hun gik afsides, og en time senere kom hun tilbage med teksten til ”Lyse nætter” om en elsket person, der er kommet tilbage.

”Aske havde været ude at rejse, så dels var han kommet tilbage, men vi delte jo også det minde, at vores mor døde fra os, da vi var børn, og på en eller anden måde prøvede jeg ved at skrive det ind i sangen at dele mindet med Aske. Sådan hemmeligt. Jeg var ikke bevidst om det, det var bare et kreativt øjeblik, hvor man mærker, at noget var rigtigt, men man ved ikke, hvorfor. Der var noget, jeg havde lyst til at give tilbage til Aske. Så meget forstod jeg”, fortalte Albert Winding i Information i 2024.

De fem øverste placeringer på DR’s liste over de bedste danske sange nogensinde er Albertes ”Lyse nætter”, Gasolins ”Kvinde min”, Kim Larsens ”Pianomand”, Kim Larsens ”Om lidt” og Anne Linnets ”Forårsdag”. ”Lyse nætter” var den foretrukne sang i alle afstemningens aldersgrupper fra 30 år og op, den var nummer 1 hos både mænd og kvinder, og den fik førstepladsen i alle fem regioner. Generelt var der et meget stort sammenfald mellem, hvordan lytterne rundt om i landet stemte, men der var også regionale udsving i toppen. For eksempel stemte nordjyderne på Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” tre gange så meget som ”vælgerne” i Region Hovedstaden. Den nordjyske Top 3 var identisk med den nationale Top 3, men i Nordjylland fik ”Kald det kærlighed” en fjerdeplads.

I år har man kunnet opleve Trine Dyrholm i den islandske tv-serie ”Den danske kvinde”, hvor hun både er skuespiller og sanger, og disse to talenter skal også kombineres på en turné, som blev annonceret forleden.  I foråret 2027 tager hun rundt i landet med en koncertforestilling med navnet ”Sange jeg har sunget”, som selvfølgelig vil gribe hele vejen tilbage til dengang, hun som blot 14-årig fik sit gennembrud med ”Danse i måneskin”. Men selvom Melodi Grand Prixet i 1987 var første gang, hun kom ud til hele familien Danmark, havde hun allerede på det tidspunkt optrådt i flere år. Fra tiårsalderen var hun med i de årlige H.C. Andersen-festspil i Den Fynske Landsby, hvilket bragte hende videre til en rolle i ”Et juleeventyr” på Odense Teater. DR’s regionalradio på Fyn tog hende med på holdet, da de skulle starte en ungdomsredaktion. Her tog hun og andre store børn og unge ud i landet for at lave interview og indslag, og i magasinet Ud & Se fortalte Dyrholm i 2019, at hun ofte skrev sange, der passede til temaerne: ”Dem indspillede jeg i vildt lækre studier på DR og tvangsindlagde de fynske børn til at høre dem”.

En af sangene fik hun lov at optræde med i tv, og det medførte, at hun blev kontaktet af en sangskriver, der gerne ville have hende til audition på en sang til Melodi Grand Prix. ”Jeg var smart i skoen og svarede, at det vidste jeg ikke rigtig, om jeg var interesseret i. Det skulle i hvert fald være en sang, jeg kunne stå inde for”, fortalte Trine Dyrholm i Ud & Se. Hun tog fra Odense til København sammen med sin mor for at møde komponisten Frans Bak, som afspillede ”Danse i måneskin” i en demoversion med en anden sangerinde, og det 14-årige stjernefrø erklærede, at hun godt kunne lide sangen.

”Vi øvede en hel uge, og jeg fik min egen koreograf, der hjalp mig med trin og med, hvor jeg skulle kigge hen. Produktionen dikterede, at jeg skulle synge live, mens bandet, The Moonlighters med Frans på saxofon, kørte på bånd. For mig var det fede ellers at være en del af et orkester. Efter showet kom der hurtigt tilbud om at optræde i storcentre og på blokvogne. Men jeg krævede at få bandet med”.

Når Trine Dyrholm i jubilæumsåret for sin optræden i Melodi Grand Prix tager ud på turné, må man forvente at kunne opleve blandt andet ”Danse i måneskin” såvel som Kim Larsen-kompositionerne ”Avenuen” og ”Stille i verden”, som hun fremførte i Anders og Peter Lund Madsens forestilling ”Mr. Nice Guy” – og mon ikke også nogle af fortolkningerne af nordiske klassikere fra den nye serie ”Den danske kvinde” er med på repertoiret. Turnéen begynder den 19. marts 2027 i Randers.

Sangerinden Kylie Minogue er ikke kendt som en af de popstjerner, der deler flere personlige detaljer end højst nødvendigt, men i en ny dokumentarserie gør hun en undtagelse. På Netflix kan man nu gå ombord i serien ”Kylie”, som dels samler den fortælling, hendes fans kender i forvejen om den unge australske skuespiller, der i 1980’erne også blev popstjerne, og dels kommer meget tættere på hendes privatliv, end man er vant til. Blandt andet om det stormfulde og livsdefinerende forhold til INXS-forsangeren Michael Hutchence, om at blive ramt af brystkræft – én gang med stor mediedækning og én gang i dyb hemmelighed – om at have forsøgt at blive mor uden held og om den enorme offentlige kritik, der fulgte med at blive en stjerne gennem et engelsk producerteam, der skabte pophits på samlebånd.

Kylie Minogue fortæller i serien om flere af sine hits som ”I Should Be So Lucky”, ”Can’t Get You Out of My Head” og ”Especially For You”, men også om en sang, hun betragter som helt afgørende for, om hun kunne få karrieren tilbage på sporet, eller om hun var færdig i showbusiness. Efter et mislykket forsøg med eksperimenterende indie-rock i slutningen af 1990’erne nåede hun frem til, at hun skulle tilbage til den rendyrkede pop, men hvis ikke projektet kastede hits af sig, frygtede hun, at det ville være slut. Heldigvis fandt hun samme med de rigtige folk og fik adgang til de rigtige sange på det rigtige sange, og pop-comebacksinglen ”Spinning Around” blev et stort hit i 2000. Både på grund af sangens kvaliteter og på grund af musikvideoen, hvor Kylie Minogue optrådte i et par nu ikoniske guld-hotpants.

Sangen ”Spinning Around” var egentlig skrevet til et planlagt comeback for den amerikanske sangerinde Paula Abdul, men hun ændrede sine planer, og i stedet fik Kylie Minogue – som på det tidspunkt ikke var en stjerne i USA – mulighed for at prøve kræfter med sangen. Musikmagasinet Billboard talte på et tidspunkt med Kara DioGuardi, som omkring årtusindskiftet kæmpede for at slå igennem som sangskriver, og som havde set frem til at få sit navn på en Paula Abdul-sang: ”Jeg vidste ikke, hvem Kylie var, og jeg var knust over, at Paula Abdul ikke skulle indspille den. Jeg tænkte: Kylie Minogue? Hvem er Kylie Minogue? Jeg er nødt til at tjene nogle penge, ellers må jeg vende tilbage til mit almindelige arbejde. Men så så jeg hendes røv i videoen – hun havde de her hotpants på, og videoen var fed – og jeg tænkte: Okay, jeg kan godt lide Kylie Minogue. Jeg skal nok tjene nogle penge her”.

Dokumentarserien ”Kylie” består af tre timelange afsnit, og samtidig med at serien er blevet lanceret på Netflix, har Kylie Minogue udgivet det nye nummer ”Light Up”.

Onsdag fylder en af dansk musiks store trubadurer 70 år, men alderen betyder ikke, at han har trukket sig tilbage eller sat tempoet ned – tværtimod. Fødselaren Poul Krebs har i stedet valgt at skrue op for aktiviteterne i 2026, hvor han markerer sine 70 år med 70 koncerter rundt om i Danmark, både på store festivaler og bittesmå lokalscener. I pressemeddelelsen, der annoncerede planen om de 70 fødselsdagskoncerter, kommenterede Krebs selv det at være en af de mest vedkommende og vedholdende stemmer i dansk musik: ”Det er da en lille sensation. Og et kæmpe privilegium, at jeg stadig får lov at gøre det, jeg drømte om som dreng”.

Her henviste han naturligvis til titelnummeret på hans største albumsucces ”Små sensationer” fra 1995, hvor han allerede længe før internet, sociale medier og tv-nyheder i døgndrift efterlyste autenticitet og et mere roligt tempo. Da albummet med blandt andet hittet ”Sådan nogen som os” udkom, forklarede han i musikbladet Gaffa i april 1995, at ”Jeg er træt af action-tendensen og de store overskrifter. Lad os blive fri for bombardementet af terrorporno og orgieindtryk. Man fjerner fordybelsen og glemmer hverdagens små perler. For mig handler det om at læse mellem linierne i en søgen efter noget mere fundamentalt og finde de små sensationer”.

Poul Krebs har allerede afholdt en del af de annoncerede 70 koncerter, men fortsætter hen over sommeren og efteråret.

Hej Tor
Du ved nok allerede, at der findes mange indspilninger af Yesterday (Beatles). Jeg husker en morsom dansk indspilning om en ferietur, men ikke meget mere end det. Den kan have været med John Mogensen eller Erik Paaske eller sådan noget, men jeg husker det ikke.
Med venlig hilsen
Henning

Hej Henning
Jeg vil tro vi tænker på den samme fordanskning af ”Yesterday”, for jeg er også stødt på den spøjse oversættelse ”Fjorten dage”, som blev sunget af Gustav Winckler. Om det er Beatles-blasfemi eller kreativ bearbejdning, må være en smagssag. Den er helt tilbage fra 1966, men fik fornyet opmærksomhed, da radiosatireprogrammet ”Den Korte Radioavis” omtalte den på et tidspunkt. ”Fjorten dage” fortæller historien om en mand, der holder ferie i, ja, fjorten dage, men mest af alt er det en opvisning i, hvad man kan få til at rime på ordene ”fjorten dage”. Som for eksempel at han under de to ugers ferie ”fik nerverne i orden, ja”, eller når han på en strand møder en yndig kvinde, som ”tog skjorten af”.

Teksten var af Peter Mynte, som i virkeligheden var et pseudonym for den meget aktive tekstforfatter Thøger Olesen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hun er en af de popstjerner, man sagtens kan kalde en diva, og hun er en af dem, der ikke har brug for et efternavn, men blot kendes på ét navn: Cher. Efter at have genopfundet sig selv, sin stil og sin lyd mange gange siden debuten i 1960’erne fylder hun 80 år.

Selvom navnet Cher i dag er verdenskendt, har sangerinden bag blandt andet ”Believe”, ”If I Could Turn Back Time” og ”I Got You Babe” båret mange forskellige navne gennem tiden – og et af dem havde hun endda ikke kendskab til, før hun blev voksen. Cher er vokset op som Cherilyn Sarkisian og skiftede navn til Cheryl LaPiere, da hun i teenageårene blev adopteret af sin mors nye mand. Da hun pladedebuterede i 1964, var det under kunstnernavnet Bonnie Jo Mason, og året efter udgav hun en single som Chér. Hun giftede sig først til efternavnet Bono og senere efternavnet Allman, men det var først, da hun i 1979 ville ansøge om officielt at ændre sit navn til Cher, hun fandt ud af, hvad der havde stået på hendes navneattest siden d. 20. maj 1946. Historien fortælles i erindringsbogen ”Cher: The Memoir, Part One” og er citeret af People og flere andre medier. Efter en meget lang og smertefuld fødsel var hendes nybagte mor blevet opsøgt på hospitalet af en sygeplejerske, der spurgte, hvad barnet skulle hedde: ”Min mor havde ingen anelse om det, men kvinden insisterede, så hun svarede: Altså, Lara Turner er min yndligsskuespiller, og hendes lille pige hedder Cheryl. Min mors navn er Lynda, så hvad med Cherilyn?”, genfortæller Cher om svaret på hospitalet.

Cher voksede således op som Cherilyn, men hun stødte på en stor overraskelse, da hun bestilte en kopi af sin fødselsattest, for her stod der ikke Cherilyn, men blot Cheryl. I sin selvbiografi fortæller hun, at hun dengang konfronterede sin mor med navneforvirringen og spurgte hende: ”Kender du overhovedet mit rigtige navn, mor?”. Moren trak på skuldrene og svarede: ”Jeg var bare teenager, og jeg var i store smerter. Slap dog af”. I 1979 fik sangerinden godkendt navnet Cher som et såkaldt monomym, dvs. et navn, der ikke består af både fornavn og efternavn, men blot ét navn.

I dag fylder Cher 80 år – selvom hun egentlig helst ville være fri. De seneste år har hun flere gange fortalt, at hun ikke bryder sig om at blive ældre. For eksempel fortalte hun i et Today-interview i 2023, at det irriterer hende voldsomt, og at hun har tænkt sig at blive ved med at klæde sig og opføre sig, som hun altid har gjort. ”Jeg ved ikke, om man holder sig ung ved ikke at føle sig gammel. Jeg følger med i trends. Jeg har mange unge venner. Jeg har også gamle venner. For at være ærlig, jeg prøver ikke at føle mig ung, jeg prøver ikke at være ung. Jeg hænger bare i”.

For første gang i mange år er Danmark blandt bookmakernes favoritter i det internationale Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, som afholdes i denne uge. Tirsdag aften blev den første semifinale afholdt, og torsdag aften forventes det danske bidrag at kunne kvalificere sig til lørdagens finale uden problemer. Søren Torpegaard Lund og hans sang ”Før vi går hjem” har i flere måneder holdt sig omkring en samlet tredjeplads i bookmakernes forudsigelser, og det vil i så fald blive første gang siden 2018, at Danmark ender i Top 10.

Grundlaget til sangen ”Før vi går hjem” blev til på rekordtid, har Torpegaard Lund fortalt til det britiske Youtube-medie Culture Fix. Han var sammen med et hold af sangskrivere for at lave ny musik i fællesskab, men de var under tidspres, fordi han også havde travlt med andre projekter:

”Vi havde ikke meget tid til vores skrive-session. Aftenen før blev vi en smule fulde, og jeg sagde til en af sangskriverne på mit hold: Vi kunne også bare gøre noget andet hele aftenen, før vi går hjem”, fortalte Søren Torpegaard Lund til Culture Fix for nylig. Sangskriveren bremsede ham med det samme, tændte for optageren i sin mobiltelefon og nærmest improviserede sangens hovedtema. Så sagde hun Torpegaard Lund: ”Vi kunne også lave en sang om alt det, vi gør, før vi går hjem”, og herefter gik arbejdet med det nye nummer for alvor i gang.

I første omgang var det ikke Eurovision-potentialet, der fyldte i arbejdet, men derimod natklub-potentialet – både stemningen fra undergrundsscenen for homoseksuelle og et mere almen oplevelse fra nattelivet: ”Vi har alle den side af os selv som et møl, der drages mod lyset, hvor vi opsøger nogle destruktive ting, selvom vi ved, at det er destruktivt, og vi vil bare give slip på alle vores forpligtelser. Det kan være en forelskelse, det kan være en gruppe personer, og det kan også bare være klubben i sig selv som et billede på det”, forklarede Søren Torpegaard Lund til Culture Fix om baggrunden for ”Før vi går hjem”.

Først efter sangen havde fundet sin form, var de på sangskriverholdet enige om, at den kunne passe godt til Melodi Grand Prix og Eurovision, og det har indtil videre holdt stik: ”Før vi går hjem” vandt det danske Melodi Grand Prix i februar, og indtil videre har både Eurovision-fans og bookmakere taget meget godt imod årets danske bidrag.

27-årige Søren Torpegaard Lund er uddannet musicalperformer, og han deltog også i det danske Melodi Grand Prix for tre år siden med balladen ”Lige her”, men nåede dengang ikke videre til finalerunden. Som musicalsanger og -skuespiller har han haft hovedroller i blandt andet ”West Side Story” og Gnags-teaterkoncerten ”Vilde kaniner”.

Hej Tor
Nu må du lige hjælpe mig. Jeg husker en vrøvlesang fra mine barndomsår i 80érne, som ”handlede om” Coca Cola (i gåseøjne, fordi teksten ikke betød noget, men der var genkendelige ord).
Kh. Bettina

Hej Bettina
Det lyder grangiveligt som ”Coca Cola – Seven Up – Fanta Fanta”, som duoen Cirkus Montebello havde et lille, fjollet hit med i 1988. Bag navnet Cirkus Montebello stod de to skuespillere og komikere Niels Olsen og Thomas Mørk, som har arbejdet sammen nu og da siden deres unge dage. Du kan se en kort udgave af nummeret i en noget senere optræden på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger