Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tanja fra Mors

Hej!
Min datter Rikke er grædefærdig. Dette skyldes, at jeg ifm. min mors død er kommet til at smide nogle gamle kassettebånd ud, hvor et af båndene har haft meget STOR betydning for Rikke. Båndet er indspillet af en pige som hedder Tanja. På båndet sang hun bl.a. Amazing grace. Rikke mener at kunne huske at der endvidere var en sang om “en mormor”. Rikke og hendes mormor hørte båndet sammen i årene omkring år 1995, måske lidt senere. Kan dette bånd findes et eller andet sted?? Jeg håber du kan hjælpe!
Mvh. Jonna

Hej Jonna
Pigen optrådte under navnet Tanja fra Mors, og på hendes anden udgivelse, Tanja fra Mors vol. 2, findes både Amazing Grace og en version af Mormors sang, som ellers er kendt med Inger-Lise Gaarde og barnebarnet Anne. Det er forsøget værd at spørge efter denne udgivelse i en pladeforretning, men det er formentlig ikke en let opgave at skaffe den hjem nu om stunder.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

4 kommentarer til “Spørgsmål: Tanja fra Mors”

Hej!
Angående båndet med Tanja fra mors, så har jeg det der hedder vol 2 – har alle båndene med hende fra dengang + en enkelt cd…
For yderligere information om båndene, kan du kontakte mig på: henrikdahlmusic@gmail.com – vi ka evt aftale, at jeg kan spille båndet over til dig.
Mvh Henrik

Prøv da at finde den som download, evt. kontakt Statsbiblioteket i Århus, som vist også gemmer alle danske audio-udgivelser.

Hejsa. Man kan downloade noget af hendes musik på nettet. Skal bare google Tanja fra Mors, så kommer der nogle muligheder. Jeg har selv nogle bånd med hende, bl. a. hvor hun synger med sin lillesøster også. Det er dejlige minder, så hent dem på nettet 🙂 MVH Anne Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *