Kategorier
Musiknyheder

Cliffs congratulations til dronning Margrethe

Dronning Margrethe fylder 70 år på fredag, og i den anledning er der arrangeret flere festligheder for regenten, blandt andet det tv-transmitterede gallashow på TV2 i morgen tirsdag. For et par uger siden annoncerede TV2, at sir Cliff Richard skulle optræde for dronningen, og allerede dengang var der nok mange, der automatisk nynnede ”Congratulations” i forventning om at høre den som en del af lykønskningsshowet.

Oprindeligt var det planen, at ”Congratulations” skulle have heddet ”I Think I Love You”, men det blev ændret, inden den blev valgt som Storbritanniens bidrag til Det Internationale Melodi Grand Prix i 1968. I dag tror mange, at Cliff Richard vandt, men selvom han førte i pointafgivningen helt frem til næstsidste runde, blev han overhalet af det spanske bidrag. I dag er der dog ingen tvivl om, hvilken sang der huskes bedst 42 år efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *