Spørgsmål: Lunar-reklame

Hej Tor
Der kører en reklame for banken Lunar (efter en date har en kvinde en ung mand med hjem, og i hendes lejlighed sidder en gammel mand, der skal forestille hendes bank). Undervejs kører en sang på fransk (tror jeg). Kan du sige, hvad det er?
Kh Isabella

Hej Isabella
Af grunde jeg ikke helt har gennemskuet benytter bankreklamen sig af sangen ”Ca plane pour moi”. Den findes i flere versioner, men dette er den originale med Plastic Bertrand fra 1977.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Mindesmærke for krigshelt og sweetheart

Hun var 103 år gammel, da hun gik bort sidste år, og siden da har der været snak om at skabe en blivende hyldest til Vera Lynn og hendes betydning for briterne. Sangerinden var voldsomt populær i Storbritannien i 1940’erne, og hun blev blandt andet kendt som ”the Forces’ Sweetheart” på grund af sin støtte til de britiske tropper under 2. verdenskrig. Hendes radioprogram ”Sincerely Yours” bragte hilsener og musik til de udsendte tropper, og hun var også i Indien, Burma og Egypten for at optræde på de britiske militærbaser. Hendes to mest kendte sange fra den periode er også på hver sin måde en hilsen til de udsendte soldater, ”We’ll Meet Again” og ”The White Cliffs of Dover”, og den sidstnævnte er omdrejningspunkt for en indsamling, som begynder senere i år, men som forleden fik et markant rygstød. Den succesfulde klassiske sangerinde Katherine Jenkins, tekstmageren og musicalforfatteren Tim Rice samt det tidligere Beatles-medlem Paul McCartney bakker bakker ifølge independent.ie alle tre op om et initiativ, der skal rejse et mindesmærke for Vera Lynn. Ønsket er, at det skal stå i Sydengland ud mod Den Engelske Kanal ved netop Dovers hvide klipper, som hun sang om i 1942.

”The White Cliffs of Dover” er faktisk skrevet af to amerikanere og blev indspillet af blandt andre Glenn Millers orkester i 1941, hvor USA endnu ikke var gået ind i krigen, men hvor tyskerne udførte bombetogter over England, og i sangen drømmes der om en tid, hvor krigen er slut, og det er fuglesang i stedet for bombefly, der kan ses over de karakteristiske hvide klipper ud mod kanalen. Den mest kendte linje i sangen afslører dog, at det er amerikanere, der står bag briternes elskede sang: ”There’ll be bluebirds over the white cliffs of Dover”. På dansk kaldes bluebird for hyttesanger, og det er en nordamerikansk drosselfugl, som slet ikke lever i England, og derfor skal man næppe forvente at se dem ved Dovers hvide klipper. Til gengæld kan der i løbet af nogle år blive rejst et mindesmærke for Vera Lynn, og den egentlige indsamling, som alle kan støtte, sættes i gang på årsdagen for Lynns død18. juni. Det vil dog ikke være første gang, Vera Lynn mindes på stedet. På hendes 100-års fødselsdag i 2017 havde pladeselskabet Decca arrangeret, at et billede af hende blev projiceret op på de hvide klipper.

Spørgsmål: Jeg er så glad for dyr

Hej Tor
Jeg leder efter en sang om at gå på jagt. De skyder forskellige dyr, og ender vist også med at skyde en mand. Jeg ville mene, det var De Gyldne Løver, men har ikke kunnet finde en sådan sang på deres plader.
Mvh. Eriksen

Hej Eriksen
Regionen er rigtig, men bandnavnet forkert, for det var Slåbrock Band, der sang, at ”jeg er så glad for dyr, så lukker altid øjnene, når jeg skyder”. Nummeret “Jagten går ind” stammer fra Slåbrock Bands debutalbum “Provins Punk” fra 1977. De originale album kan være svære at opdrive, men opsamlingen “Bundskrab” findes på flere streamingtjenester. Her bærer sangen dobbelttitlen “A er så glå ve dyjr/Jagten går ind”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Verdens mest kendte tunge fylder 50

Det er blevet kaldt verdens mest kendte rock-logo, og den letgenkendelige røde mund, der rækker tunge, har været en del af Rolling Stones’ udtryk gennem et halvt århundrede nu. Bandet slog ganske eftertrykkeligt igennem i 1960’erne, men logoet så først dagens lys i 1971, og i modsætning til hvad mange nok tror, udspringer motivet ikke af forsanger Mick Jaggers karakteristiske mund, men af noget mere guddommeligt. Bandet havde tidligere fået designet en turnéplakat af John Pasche, som var afgangselev på kunstskolen Royal College of Art i London, så da de fik idéen om et symbol, der skulle kunne bruges på alt fra notesblokke til koncertprogrammer, tog Mick Jagger en snak med Pasche. I de år var der meget opmærksomhed om indisk kultur og spiritualitet, og Jagger introducerede Pasche til den hinduistiske gudinde Kali, der altid bliver afbilledet med tungen ud af munden. Den unge illustrator kunne godt se idéen i både de antiautoritære og de seksuelle referencer, der kan ligge i mund og tunge, men hvis planen var at anvende logoet i mange år fremover, var han bange for, at det indiske element risikerede at gå af mode for hurtigt. I stedet skabte han sit eget bud på en mund, der rækker tunge, og den illustration blev han betalt 50 pund for, hvilket i dag ville svare til lidt over 6000 kroner. For et logo, der stadig står stærkt et halvt århundrede senere, lyder det måske ikke af meget, men senere kom der lidt ekstra i kassen for John Pasche. I midten af 1980’erne solgte han sin copyright på logoet for 26.000 pund, og i 2008 købte The Victoria and Albert Museum i London hans originaltegning for 51.000 pund, selvom den tegning, der i dag er bedst kendt, faktisk er en version, der er justeret en smule af en anden illustrator.

På fredag er det præcis 50 år siden, tungelogoet blev brugt for første gang på VIP-kortene til en koncert på Marquee Club i London. Senere samme år dukkede det for første gang op på en Rolling Stones-plade, da albummet ”Sticky Fingers” udkom, og siden da har det været fast inventar på musikudgivelser, plakater, t-shirts og snart sagt alt andet, der har med Rolling Stones at gøre. 

Spørgsmål: I’m a nut – jeg er skør

Hej Tor
Der findes en gammel skør sang, som vist hedder ”I’m a nut” (Finn Nørbygaard sang den også i et show). Men jeg kan huske at der også kom en dansk oversættelse. Kan du finde den til mig?
Mvh. Carsten

Hej Carsten
Den besynderlige countrysang ”I’m a Nut” fra 1966 var med Leroy Pullins, og i 1974 udkom den rigtigt nok også på dansk. Det var Flemming Antony, der udgav den som ”Jeg er skør – med min trillebør”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Mette F. og Michael F.

Da Danmark lukkede ned for et års tid siden, var musikeren Michael Falch egentlig i gang med en turné med bandet Malurt, men som så meget andet måtte deres kombinerede jubilæums- og afskedsturné aflyses i 2020. I stedet har Falch brugt tiden på at færdiggøre sin nye erindringsbog. I 2017 udkom hans barndoms- og ungdomserindringer i bogen ”Til grænsen”, og i fredags landede opfølgeren ”Over stregen”, som er fuld af, hvad Michael Falch selv kalder ”umodne manddomserindringer”. Han fortæller om oplevelser i voksenlivet og om både dannelsen og gendannelsen af Malurt, men han forholder sig også til corona-periodens kvaler og til en politisk optræden. De fleste, der fulgte Socialdemokratiets kongres i Aalborg i 2017, vil formentlig kunne huske nogle meget specielle sekunder under en Michael Falch-optræden. Han var hyret til at optræde i løbet af kongressen og spillede blandt andet ”I et land uden høje bjerge”, fordi den er optaget i Arbejdersangbogen. I sin nye bog husker Falch tilbage på perioden, hvor en enkelt linje og hans fremførelse af den blev bemærket:

”Det var lige på det tidspunkt, partiformand Mette Frederiksen for alvor var begyndt på sine tilnærmelser til Dansk Folkepartis udlændingepolitik, især på området for såkaldte kvoteflygtninge. Da jeg nåede til linjen ’Og kommer du som fremmed’, stoppede jeg op og holdt mit livs længste kunstpause. Jeg ventede så længe, at der opstod forvirring i salen. Mange klappede, nogle buhede, og Mette Frederiksen rejste sig og forlod salen, uden at det muligvis havde noget at gøre med min demonstrative kunstpause. Så fortsatte jeg endelig sangen med linjen ’så bare slå dig ned’. Det var jo Socialdemokratiets nye akilleshæl. Hvor langt skulle man gå for at tækkes Dansk Folkeparti”, skriver Michael Falch i ”Over stregen”.

Om Mette Frederiksen skriver han også, at hun ”genvandt også min respekt” på grund af hendes ”alvor og beslutsomhed”, da pandemien ramte. Alligevel satte pandemi og nedlukning en stopper for 40-års-jubilæet og den endelige afsked med Malurt, men sidst i bogen afslører Falch, at idéen stadig lever. Bandet har dog besluttet, at en afskedsturné skal kunne være uden afstand og andre begrænsninger, så lige nu er der ikke et nyt tidspunkt i kalenderen, men at de tålmodigt venter på, at det atter er muligt at holde traditionelle rockkoncerter.

Spørgsmål: Tv-reklamesang

Hej Tor
Jeg læser med interesse dine klummer og svar på læserspørgsmål. Nu har jeg selv et: Boozt.com sender pt. en reklame på tv med en skøn glad melodi. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvem der synger den? Det kan selvfølgelig være en sang der kun er lavet til reklamen.
Venlig hilsen
Yvonne

Hej Yvonne
Sangen fra Boozts Happy Shopping-kampagne er skrevet direkte til reklamen, hvilket også forklarer, at teksten rummer linjer som “We’ll make your shopping happy” og budskaber, der handler om varer og service, som ellers ville virke underlige i en almindelig popsang. Sangerinden er Annelie Karui Saemala med kunstnernavnet Karui. Hun vandt for nogle år siden tv-talentshowet “All Together Now” på Kanal 5 og var også med i Melodi Grand Prix i 2018. I tv-reklamen synger hun sammen med Max Ulver, som både har udgivet musik og skrevet for andre, uden dog at nå frem til et egentligt gennembrud på egen hånd. Sangen findes desværre ikke i fuld længde, men kun i den reklameform, du også kan høre på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

80’erne og 90’erne vendte tilbage i DMGP

Der var 1980’er-stemning for alle pengene, da duoen Fyr & Flamme i lørdag vandt det danske Melodi Grand Prix med en sang, der lød som moderniseret Laban og med en forsanger iført en jakke, der har været Kim Schumachers. Pauseunderholdningen i showet pegede derimod tilbage på 1990’erne, for DR havde inviteret sangeren Andreas Odbjerg til at fortolke en selvvalgt Grand Prix-klassiker, og i stedet for at gå ombord i en af de mere festlige sange fra fortiden havde han valgt den afdæmpede “Fra Mols Til Skagen”. Odbjerg, der har haft succes med sange som ”Føler mig selv 100” og ”Penge ind penge ud”, har fortalt til dr.dk, at “Fra Mols Til Skagen” betyder noget for ham, fordi han har et klart barndomsminde, hvor hans mor står i soveværelset og synger med på den, og fordi sangen er mere eksperimenterende end de Grand Prix-sange, der skal sætte sig fast efter første gennemlytning.

”Fra Mols til Skagen” med sangerinden Aud Wilken vandt i 1995, hvor Melodi Grand Prixet for en kort bemærkning havde skiftet navn til Dansk Musik Event som en del af et forsøg på at forny konkurrencen. Sangen blev ikke overvældende godt modtaget som vinder, og der faldt også en del sjove bemærkninger om Aud Wilkens overraskende outfit. På scenen var hun nemlig iført en gammeldags folkedragt, og til fyens.dk fortalte hun flere år senere, at hun faktisk i havde sparet DR for udgifter til det helt store skrud, eftersom hun selv lejede folkedragten for 80 kroner hos Ballerup Folkemindesamling. Folkedragten var i øvrigt fra hverken Mols eller Skagen, men derimod fra Samsø. På trods af den i første omgang lunkne modtagelse i Danmark fik “Fra Mols Til Skagen” en flot femteplads i Eurovision-finalen og er i dag er en del af Grand Prix-sangskatten.