Kategori: Musiknyheder

En gammel Kim Larsen-sang er blevet trukket med ind i debatten om krigen i Gaza og den israelske hærs fremfærd i området. Nytårsaften lancerede sangeren Isam B en omskrevet nyfortolkning af Larsens klassiker ”Jutlandia”, som oprindeligt handlede om det danske hospitalsskib, der hjalp sårede under Korea-krigen ”i 1949 eller cirka deromkring”. Nu er ”Jutlandia” blevet til ”Palæstina”, og den indledende linje i den nye version lyder ”Det var i 1948 eller cirka deromkring, at Palæstina blev stjålet”. Den nye tekst og indspilning vil helt sikkert finde både tilhængere og kritikere, blandt andet fordi de letgenkendelige blæsere i Kim Larsens version er blevet udskiftet med det messende slagord ”From the river to the sea, Palestine will be free”. På sin Facebook-side kalder Isam B blandt andet situationen for ikke bare en humanitær krise, men en moralsk og juridisk falliterklæring. “Sangen er mit bidrag til at sætte fokus på de stemmeløse, der lider under en konflikt, som verdenssamfundet har undladt at tage ansvar for”, skriver han.

I 1986 gav Kim Larsen et interview til musikmagasinet MM, som citeres i bogen ”Solisten – historien om Kim Larsen”, og her fortalte han lidt om tilblivelsen af ”Jutlandia”: ”Egentlig ville jeg lave en antikrigssang, men så kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg egentlig er imod krig. Og så måtte jeg jo indrømme, at det er jeg ikke under alle omstændigheder. Hvis det havde været under besættelsen, ville jeg givet have været frihedskæmper. Så kan du ikke lave en antikrigssang, tænkte jeg, og kom så til at fundere over, hvem der er the real hero i det her spil. Og mit blivende idol, helt fra jeg var helt lille, er den barmhjertige samaritan. Dem, der kommer ind, når det hele bare er total madness, og alligevel er humanister”, forklarede Larsen. Samtidig kom han i tanke om, at selvom det er mændene, der drager i krig, spiller kvinderne altid en rolle på den ene eller den anden måde, og her begyndte idéen til Jutlandia-hyldesten at tage form:

”Er det en eller anden form for naturvanvid, en eller anden skæv form for jalousi, der gør, at de der Irma-høns får krudtet os op til at gå i krig? Pludselig kunne jeg se spillet: Når drengene drøner ud, så kommer damerne med deres hvide skibe med de røde kors på og sygeplejeruniformerne. Og samtidig sidder Lili Marleen i radioen og synger ”Auf Wiedersehn”. Og så buum, du ved: Til sidst, når drengene har gjort, hvad de skulle, og ligger og er ved at forbløde, så kommer sygeplejersken på 16 og hælder jod på. Det var bare noget omkring kvinder, som kom frem der. Den er ikke tænkt igennem, men der er en glødelampe der”.

”Jutlandia” findes på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen”, mens Isam B’s nye ”Palæstina” kan høres på blandt andet Youtube og Isam B’s Facebook-side.

De fleste vil nok mene, at ”Dejlig er den himmel blå” allerede i den seneste uges tid burde være pakket væk sammen med julepynten, men faktisk er nu på mandag det allermest passende tidspunkt at synge den. For selvom salmen nu om stunder er nært knyttet til juledagene, så er den skrevet til brug ved Helligtrekonger, som falder den 6. januar, og som historisk har markeret afslutningen på julen. Omdrejningspunktet i teksten er heller ikke blot Jesu fødsel i sig selv, men derimod historien om de tre vise mænd, der ledes til stalden i Betlehem. Teksten er af Grundtvig, og ifølge Højskolesangbogen repræsenterer den digterpræstens første bevidste forsøg på at forny den danske salmedigtning, hvilket han først for alvor fik greb om 25 år senere. Den er nemlig oprindeligt skrevet som en børnesang, der genfortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen og fødslen af en ny konge. Særligt i den oprindelige version fra 1810 med hele 19 vers kan man mærke intentionen om at bruge en salme som historiefortælling for børn, blandt andet med linjer som ”Vil I små ej også gerne se den lyse, milde stjerne”. Dette aspekt fremstår knapt så klart i Grundtvigs redigerede udgave med syv vers, som han udgav i ”Fest-Psalmer” mange år senere i 1853.

Melodien til ”Dejlig er den himmel blå”, som vi kender den i dag, er blot én blandt mange. Salmen, der på et tidspunkt hed ”En Barnesang”, har i hvert fald seks forskellige melodier, heriblandt melodier af kendte komponister som C.E.F. Weyse og Thomas Laub. Men den melodi, som i dag bruges af alle, er skrevet af Jacob Gerhard Meidell, som musikalsk ikke er kendt for andet end netop ”Dejlig er den himmel blå”. I mange år var komponisten anonym, og ifølge Det Kongelige Bibliotek skyldtes det formentlig, at Meidell som toldkontrollør var en del af embedsværket og derfor ikke ville eller burde associeres med sangskrivning. Alligevel stod han – sammen med Grundtvig – bag en af de mest elskede salmer, der bruges gennem hele juletiden, men egentlig er skabt til Helligtrekonger d. 6. januar.

Da en spillefilm om popstjernen Robbie Williams blev annonceret, var der nok ikke mange, der ville have gættet på, at hovedrollen skulle spilles af en computeranimeret abe – men sådan er det i den film, som i dag har premiere i de danske biografer. De seneste år har der været masser af såkaldte biopics om musikere, hvor en persons liv eller et bands tilblivelse præsenteres i dramatiseret form. Nogle af de mest kendte er ”Rocketman” om Elton John, ”Bohemian Rhapsody” om Queen, ”Så længe mit hjerte slår” om John Mogensen, og på vej er også film om blandt andre Bob Dylan, Bruce Springsteen, Tommy Seebach og fire film om de fire Beatles-medlemmer. Mængden af musikerfilm skubber formentlig til behovet for at præsentere historierne på en opsigtsvækkende måde, og i den nye Robbie Williams-film ”Better Man” har man således valgt ikke at hyre en skuespiller til at spille hovedrollen, men har placeret en computeranimeret chimpanse mellem de menneskelige skuespillere. Robbie Williams selv lægger fortællerstemme til filmen, og i traileren forklarer han selv valget af en abe: ”Jeg er en af verdens største popstjerner, men jeg altid set mig selv som lidt mindre udviklet”.

Filmen ”Better Man” er opkaldt efter et af numrene på Robbie Williams’ album fra 2000, “Sing When You’re Winning”, som han skrev, mens han på trods af succes, penge og masser af hits var hårdt ramt af ensomhed og depression. I forbindelse med udgivelsen af pladen fortalte han magasinet Q, at han bad til sangskrivningens højere magter om en sang, der kunne hjælpe ham med at få styr på tanker og følelser. ”Jeg sagde til mig selv: ’Jeg beder bare til John Lennon, og hvis han lytter, forærer han mig måske noget’. Se, det kan man betragte som voldsomt arrogant eller helt tosset, men så begyndte jeg at slå nogle akkorder an, som blev til verset, og det hele var skrevet færdigt på en time. Og jeg mener den sang alvorligt. Det er mig, der er ærlig. Jeg er ikke ironisk eller spiller smart, det er bare mig”. Filmen “Better Man” har premiere landet over i dag, og både computerchimpanse og mennesker er instrueret af Michael Gracey, der før har været involveret i musikfilm som “The Greatest Showman” og “Rocketman” samt Pink-dokumentaren “All I Know So Far”.

Et af julens fineste bestillingsarbejder fylder i denne tid 185 år og er stadig blandt de mest elskede julesalmer, også selvom den formentlig ikke var tiltænkt den brede offentlighed. Digteren B. S. Ingemann boede i 1839 ved Sorø Akademi, hvor han ved siden af sin forfattergerning underviste i dansk sprog og litteratur. En times gang derfra boede hans gode ven sognepræst Johannes Ferdinand Fenger, og folkekirken.dk citerer et brev, Ingemann modtag fra Fenger i efteråret 1839: ”Jeg ved nok, De ikke skøtter om bestilt Arbejde, at De ikke vil opsøge Musen, men foretrækker, at hun søger Dem. Alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede Dem om en lille Julevise eller Julesang for Børn af samme Slags som Morgensangene. Naar De vidste, hvor meget Børnene gør af Deres Morgensange – vore begynder ofte paa dem i deres smaa Senge længe før Dag – saa tror jeg vist, De vilde faa Lyst til at føje en Julesang til Deres andre Gaver”.

B. S. Ingemann fik således en klar opfordring til at skrive en julesang henvendt til børn, ligesom han i 1837 havde gjort med samlingen ”Morgensange for Børn”, der blandt andet indeholdt ”I Østen stiger Solen op”, ”Morgenstund har Guld i Mund” og ”Nu titte til hinanden de favre Blomster smaa”. I arkiverne findes endnu et brev, Ingemann modtog fra Fenger en måned senere, hvor sognepræsten blandt andet skriver: ”Julen staar for Døren, og mine Børn øver sig stærkt i Julevisen, som Sofie siger saa nydeligt, at jeg uden at lade hende mærke det ret glæder mig over det. Hanne har endnu kun tilegnet sig enkelte Linier af den, naturligvis især dem om Spurven, Duen og det lille Barn. Rundtomkring fra faar jeg Taksigelser for Deres Vise. Jeg beder Dem som rette Ejermand modtage et helt Læs”.

Selvom sangen, vi i dag kender som ”Julen har bragt velsignet bud”, formentlig bare var tiltænkt Johannes Ferdinand Fenger og hans familie, spredte Fenger den til andre præster og menigheder. Nogle år senere blev Fenger formand for en komite, som havde til opgave at sammensætte en ny version af folkekirkens salmebog, og han sørgede for, at ”Julen har bragt velsignet bud” kom med i den nye salmebog, der lå klar i 1855. Der dog ikke kun begejstring, for ifølge folkekirken.dk mente nogle teologer, at Ingemann romantiserede julefortællingen, udelod den barske side af Jesu liv og død og tegnede et alt for hyggeligt billede af Jesus i en vugge i stedet for en krybbe. Beskrivelserne af den folkelige jul med juletræ og ”Dans, lille barn, på moders skød” hørte heller ikke hjemme i kirken, mente de.

Mere end halvandet hundrede år senere må Ingemanns salme siges at have vundet over kritikerne, for i de kommende dage vil man i både kirker og private stuer kunne synge med på ”Julen har bragt velsignet bud”.

Det er de færreste, der skriver noget, som får lov til at blive stående i flere hundrede år, men de største salmedigtere lever videre gennem deres værker, og et af dem fylder denne jul 200 år. Julenat i 1824 forberedte Grundtvig den prædiken, han skulle holde ved julegudstjenesten næste dag, og i den forbindelse forfattede han den tekst, vi i dag kender som ”Velkommen igen, Guds engle små”. Højskolesangbogens hjemmeside beretter, at man tidligere mente, at salmeteksten var fra 1825, men Grundtvig-forskeren Kaj Thaning har påvist, at den må være digtet julenat 1824 under forberedelserne til juleprædikenen, som salmeteksten er tæt knyttet til. Grundtvig var i denne periode bekymret over den fornuftsprægede udlægning af Bibelen kaldet rationalismen, som for ham var en fornægtelse af den kristne tro. Linjen ”som sig med hjertet rimer” står således i modsætning til de ting, der blot er for forstanden, og bønnen om, at ”julesorgen” må slukkes, handlede for 200 år siden om hans bekymring over kirkens åndelige forfald.

Grundtvig forfattede “Velkommen igen, Guds engle små” på C.E.F. Weyses melodi til “Den signede dag”, og nogle år senere komponerede Weyse en ny melodi til teksten. I dag er det dog A.P. Berggreens melodi fra 1832, der er den mest kendte i denne sammenhæng.

En omfattende fejring kulminerer i denne uge, når bandet Moonjam fredag spiller årets sidste koncert på deres 40-års-jubilæumsturné. I princippet kunne jubilæet ligge på flere forskellige tidspunkter, for grundlaget for bandet blev egentlig lagt i 1983, og deres debutalbum udkom i 1987 – men de har selv valgt, at det er 1984, der tæller som Moonjams fødselsår. Det afgørende punkt i den sammenhæng er, at der blev afholdt en koncert i den daværende Alexandra-biograf på Strøget i København den 19. januar 1984. På plakaten kunne man dengang se, at der blev reklameret med et såkaldt “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”. Navnet var inspireret af spillestedet Månefiskeren på Christiania, men på dette tidspunkt havde brødrene Rasmus og Morten Kærså og deres venner endnu ikke fundet det endelige navn Moonjam, men debuterede i stedet det noget mindre mundrette “Moon Jam Band med Morten Kærså & venner”.

I årene, der fulgte, havde Moonjam stor succes med numre som ”Gennem ild og vand”, ”Ticket to Peace”, ”Sarai”, ”Shaida”, ”Baby du har det” og ”Midsommernat”, og nogle af de mange hits fra 1984 og frem kan høres til den afsluttende jubilæumskoncert på Bremen i København, hvor kollegerne fra Back to Back er gæstestjerner.

Gennem mange år har man hver jul kunnet høre linjerne ”Når sneen falder som krystaller på julemænd og på damer, og vinden fyger uendelig storm af tilbud og reklamer”, men fra i år findes den i to forskellige versioner. Et af de største danske julehits, ”Når sneen falder” med Søs Fenger og Thomas Helmig, udkom i 1988, hvor de var popmusikkens store kendis-ægtepar. Samme år havde de indspillet AIDS-kampagnesangen ”Den jeg elsker” sammen med Sanne Salomonsen og Anne Linnet, og de skrev deres juleklassiker sammen med Peter A.G. fra Gnags. Siden da har ”Når sneen falder” været fast decemberinventar på landets radiokanaler, men der gik lang tid, før Søs Fenger selv begyndte at optræde med den ved sine koncerter: ”Der var mange år, hvor jeg syntes, den var superpinlig, fordi vi så så dumme ud i musikvideoen”, fortalte hun til BT for nogle år siden. ”Det var jo en skidesjov tid, vi havde travlt, jeg var så småt i gang med min solokarriere og efterhånden har jeg lært at elske den (’Når sneen falder’, red.) meget højt, da jeg jo også ved, hvor meget den har betydet for andre mennesker igennem årene”.

Mange år senere er det især teksten, der taler til hende: ”Jeg er da superstolt over sangen og kan især godt lide, at den tekstmæssigt er samfundsrevsende og stikker til overforbruget. Den er jo stadig relevant i dag med for eksempel ’Black Friday’, hvor jeg synes, det kan blive helt vulgært. Sangen handler om at vise barmhjertighed overfor de svage i samfundet. Tænk på hvor rædselsfuldt det for eksempel må være at være hjemløs i julen. Der er så meget, vi kan bruge pengene på”, sagde Søs Fenger til BT i 2018 om nummeret, der efter alt at dømme er den eneste danske julesang, der indeholder ordet ”kævl”.

I år har sangeren Rasmus Walter indspillet en fin og afdæmpet version af ”Når sneen falder”, som han også skal fremføre med DR’s symfoniorkester i DR’s juleshow, der optages i denne uge.

Den er allerede begyndt at pible frem, og i de kommende uger bliver julemusikken allestedsnærværende i radioen, i butikkerne og på alverdens playlister. For 20 år siden afrundede spasmagerne fra tv-programmerne ”Drengene fra Angora” deres uhyre populære serie med musikvideoen til deres sang ”Jul i Angora”, hvor deres mange fiktive figurer hver især sang en linje eller to, og netop 20-års-jubilæet forholdt en af bagmændene sig til i et interview for mange år siden.

Esben Pretzmann fra Drengene fra Angora talte i 2008 med bladet Koda/DK om tilblivelsen af og fremtidsudsigterne for ”Jul i Angora”: ”Tiden vil vise, om den er lige så slidstærk som MC Einars ”Jul det’ cool” eller Gasolin’s ”Endelig jul igen”. Måske giver teksten ikke så meget mening om 20 år, hvis ingen kan huske programmerne. En sætning som ’Vi skal ha’ mad med lort og porrer’ er nok sjovest, hvis man har set kokken Solo Jan lave sin gourmet-sovs. Til gengæld rapper MC Einar om Dalle-Valle og andre 80’er-fænomener, men den sang må jo siges at være blevet en evergreen”, pointerede Esben Pretzmann.

Melodien bestod af et omkvæd fra Rune Tolsgaards skrivebordsskuffe og et supplerende vers fra Simon Kvamm, mens Angora-drengene fik hjælp udefra til den særlige julerocklyd: ”Vores producer Thomas Troelsen fandt på at give den et Slade-touch i stil med ”Merry Christmas Everybody” med shuffle-spade og klokker. Men sangen er i sin rene form egentlig bare en god popsang med den indbyggede melankoli eller nostalgi, som ethvert godt julehit indeholder”, har Esben Pretzmann fortalt om 20-års-jubilaren ”Jul i Angora”.