Kategori: Musiknyheder

Rockbandet U2 har i årtier været vant til give store stadionkoncerter verden over, men på fredag begynder et nyt kapitel i deres koncerthistorie. Bandet rykker i den kommende periode til Las Vegas i USA, hvor de skal være ”husorkester” i den nyåbnede, kugleformede arena The Sphere, som har kostet 1,8 milliarder dollars at bygge og har 20.000 siddepladser. U2 har ikke givet koncert siden 2019, men fra på fredag og frem til midten af december skal de irske rocklegender give intet mindre end 25 koncerter på det samme spillested i den samme by. Det bliver dog med en anden opstilling end normalt, for selv om forsangeren Bono, guitaristen The Edge og bassisten Adam Clayton står klar i Las Vegas, så har de ikke deres faste fjerdemand med sig i denne omgang. Trommeslager Larry Mullen skal gennemgå en planlagt operation, og i stedet har U2 allieret sig med den hollandske trommeslager Bram van den Berg til deres Las Vegas-koncerter.

Showet, publikum kan opleve i The Sphere i Las Vegas, hedder ”U2:UV Achtung Baby”, og titlen refererer naturligvis til bandets store album fra 1991 ”Achtung Baby” med sange som ”One”, ”Mysterious Ways” og ”Even Better Than the Real Thing”. Ifølge bogen ”U2: The Complete Guide to Their Music” stammer det pudsige udtryk i albumtitlen fra bandets tekniker Joe O’Herlihy, som ofte brugte det under pladeindspilningen, som foregik i Hansa-studierne i Berlin. Han var dog ikke den første, der brugte ”Achtung Baby”-udtrykket, for før ham var faktisk den nazistiske diktator Adolf Hitler – eller i hvert fald en parodi på Hitler.  I forbindelse med filmen ”To Be or Not to Be” i 1983 lavede komikeren Mel Brooks også nummeret ”To Be or Not to Be (The Hitler Rap)”, som inkluderer linjen “To all those mothers in the fatherland, I said: Achtung baby, I got me a plan”.

U2 har i en fælles udtalelse pointeret, at de “har brug for at komme tilbage på scenen og se vores fans’ ansigter. Og sikke en unik scene, de bygger til os ude i ørkenen. Vi er det rette band, Achtung Baby er det rette album, og Sphere er det rette spillested for at kunne tage oplevelsen af live-musik til et nyt niveau. Det er det, U2 altid har forsøgt at gøre med vores satellit-scener og video-installationer, mest mindeværdigt på ZOO TV-touren, som sluttede i Tokyo for 30 år siden til efteråret. The Sphere er mere end blot et spillested, det er et galleri, og U2’s musik komme til at hænge overalt på væggene”.

Der er sket meget, siden Thomas Dam fra Gøl begyndte at producere sine troldefigurer af gummi, hvorefter Gøl-troldene – eller Lykketroldene – langsomt begyndte at gå deres sejrsgang verden over. Turen fra den lille by ved Limfjorden til den internationale berømmelse fik ekstra fart, da troldene gik til filmen i 2016 i tegnefilmen ”Trolls”, som i 2020 blev fulgt op af ”Trolls World Tour”. Snart er tredje film i troldeserien klar, og undertitlen ”Sammen igen” gælder ikke kun troldefigurer som Poppy, Kvist og Calle, men også drengebandet *NSYNC. Sangeren Justin Timberlake har både lagt stemme til filmene og indspillet sange til de hidtidige to film, blandt andet kæmpehittet ”Can’t Stop the Feeling”, men til ”Trolls 3: Sammen igen” har han samlet gruppen, som gjorde ham til en stjerne sidst i 1990’erne. Forleden blev det offentliggjort, at *NSYNC har indspillet deres første single i 21 år til troldefilmen, der blandt andet handler om trolde-boybandet BroZone. ”Better Place”, som den nye sang hedder, udkommer fredag i næste uge, men allerede nu er der frigivet en lille bid af comebacksinglen fra det, der engang var et af verdens bedst sælgende boybands.

Gang på gang lander Fleetwood Mac-albummet ”Rumours” på lister over musikhistoriens største plader, og for de fans, der ikke kan få nok af bandets mesterværk, er der netop landet en særlig udgivelse. ”Rumours” udkom oprindeligt i 1977 i en meget speciel tid for bandets fem medlemmer, som havde været mere end bare musikalske kolleger. Christine og John McVie var blevet skilt, Stevie Nicks og Lindsey Buckingham var gået fra hinanden, og der var også skilsmisse i luften hjemme hos Mick Fleetwood, som senere på året indledte et forhold til Stevie Nicks. Men ud af følelseskaos og interne nedsmeltninger voksede et stort værk som meget passende er blevet kaldt en skilsmisse-LP, og som rummede sange som ”Dreams”, ”Go Your Own Way”, ”Don’t Stop” og ”Songbird”. Arbejdstitlen var i en periode ”Yesterdays’s Gone” opkaldt efter en linje i sangen ”Don’t Stop”, men i sidste ende faldt valget på ”Rumours” (”Rygter”, red.). Ifølge dokumentarprogrammet ”Classic Albums” var det John McVies forslag, fordi han følte, at medlemmerne skrev dagbøger om hinanden gennem deres sange.

46 år senere er ”Rumours Live” nu udkommet med en koncertoptagelse fra The Forum i Los Angeles i 1977 kun få måneder efter udgivelsen af ”Rumours”. Den nye, gamle udgivelse kan fås både digitalt, på CD og på LP og indeholder liveversioner af i alt 18 sange fra ”Rumours” og Fleetwood Macs foregående album, hvoraf kun en enkelt optagelse har været udgivet tidligere.

Hen over sommeren har man i auktionshuset Sotheby’s i London kunne besigtige en imponerende samling af kunst, antikviteter, kostumer og rock-relikvier, og netop i dag begynder auktionen over ca. 1500 genstande fra Freddie Mercurys liv. Forsangeren i rockgruppen Queen døde i 1991 og efterlod hus og inventar til veninden Mary Austin, som han havde kendt siden 1970, hvor hun var på date med Queen-guitaristen Brian May. Mercury omtalte Mary Austin som sin tætteste ven, og under hans AIDS-sygdomsforløb, var det også hende, der tog sig af ham. Nu er hun nået dertil i sit liv, hvor hun rydder op og rydder ud, og ifølge BBC har hun med undtagelse af nogle få meget personlige gaver fra Freddie Mercury sat det hele til salg. Det drejer sig blandt andet om dyre smykker, gamle vaser, kunstværker af Picasso, Dalí, Miro, Matisse og Chagall samt en Wurlitzer-jukebox fra 1941. For Queen-samlere er der blandt andet masser af tøj, som Freddie Mercury har optrådt i, og den håndskrevne skitse til ”We Are the Champions” med både tekst, akkorder og vokalharmonier fordelt over ni sider, som forventes at indbringe mellem 200.000 og 300.000 pund.

Hvis pengepungen er i orden, er det også muligt at erhverve sig det miniflygel, Freddie Mercury indkøbte i 1975 og efterfølgende skrev mange af sine sange ved. Mercury havde været på jagt efter et instrument, der passede bedre til hans voksende musikalske ambitioner end hans gamle klaver og samtidig kunne klemmes ind i den lejlighed, han delte med Mary Austin. Løsningen blev et Yamaha-miniflygel til ca. 1000 pund, som ved auktionen i dag forventes at blive solgt til 2-3 millioner pund.

“Freddie behandlede Yamaha-flyglet med stor respekt”, har Mary Austin fortalt til BBC. ”Han betragtede det som mere end et instrument. Det var en forlængelse af ham selv, udtryksmidlet for hans kreativitet. Han røg aldrig ved flyglet eller satte et glas på det, og han sikrede, at ingen andre gjorde det heller. Flyglet var altid uberørt”.

Det er en arbejdsom og populær sangerinde, der på fredag fylder 75 år, og oven i det rammer hun meget snart 55-års-dagen for sin debutsingle og det store gennembrud “Arrivederci Franz”. Birthe Kjær havde optrådt i flere år, da hendes pianist i 1968 opfordrede den indflydelsesrige producer og talentspejder Johnny Reimar til at lave noget med hende. En aften, hvor Johnny Reimar havde været i Randers med det nyopdagede band Savage Rose, blev han overtalt til at slå vejen forbi natklubben La Cabana i Aarhus, hvor den unge Birthe Kjær skulle optræde. I Familie Journal kunne man for nogle år siden læse en beskrivelse af forløbet, hvor Birthe Kjærs impresario efter hendes optræden greb mikrofonen og kiggede ned på Johnny Reimar og sagde: ”Nå, hvad synes du så, Johnny? Kan du bruge hende? Vil du gi’ hende en pladekontrakt?”. Birthe Kjærs aarhusianske hjemmepublikum hujede og klappede – og Johnny Reimer med de gyldne ører og de gode forbindelser svarede ja. Samme aften fortalte han Birthe Kjær, at han havde den helt rigtige sang til hende, og få uger efter drog hun til København for at indspille sin debutsingle. Den tyske schlager “Arrivederci Hans” var også var blevet et hit på svensk som “Arrivederci Frans”, og Thøger Olesen havde skrevet en dansk tekst til “Arrivederci Franz”.

Danmarks Radio havde for nylig oprettet Dansktoppen, og nogle dage efter at Birthe Kjærs debutsingle var blevet testet i programmet, ringede programmets vært Jørn Hjorting til den afdeling af Arbejdernes Spare- og Lånekasse, hvor den 20-årige Birthe Kjær var elev, for at advisere hende om, at “Arrivederci Franz” ville gå direkte ind på Dansktoppens førsteplads. Pudsigt nok skubbede Birthe Kjær på den måde Johnny Reimars sang ”De violer du plukker” væk fra førstepladsen. Birthe Kjær måtte sige arrivederci til pladsen i sparekassen for at kunne nå alle de spillejobs og indspilninger, der fulgte, og siden da har hun været en af de mest efterspurgte stjerner på dansktopscenen.

The Beatles var populære lige fra deres allerførste udgivelse i 1962, men hvis man skal gradbøje popularitet eller fastsætte milepæle i popularitetens historie, så er datoen i dag en af de mest skelsættende. Den 23. august 1963 udkom gruppens fjerde single, ”She Loves You”, som blev afgørende for, at populariteten eksploderede og udløste det fanhysteri, der blev kendt som Beatlemania. Også i teksten var ”She Loves You” en smule anderledes end deres tidligere hits som ”Love Me Do”, ”Please Please Me” og ”From Me To You”, for i stedet for at handle om ”dig og mig”, blev det en fortælling fra en tredjeperson.

”Jeg vil mene, at det mest interessante ved den var, at det var en budskabssang, det var nogen, der overbragte en besked”, fortalte Paul McCartney i bogen ”Many Years From Now”. ”Det var ikke os længere. Det ændrede sig fra ”I love you, girl” eller ”Love me do”, den var i tredjeperson, hvilket var et skift”. I det sidste store interview, John Lennon gav i 1980, som er gengivet i bogen ”All We Are Saying”, koblede han denne tilgang til sangtekster sammen med Paul McCartneys virke i tiden efter The Beatles som et udtryk for deres forskellige interesser: ”Jeg kan huske, at det var Pauls idé: I stedet for at synge ”I love you” endnu engang, havde vi en tredjepart med. Sådan en lille detalje er tydelig i hans arbejde nu, hvor han skriver en historie om nogen, mens jeg er mere tilbøjelig til bare at skrive om mig selv”.

De første dele af sangen skrev Lennon og McCartney på et hotel forud for en koncert, og resten faldt på plads i McCartneys barndomshjem. Da de havde både tekst og melodi i hus, spillede de den for Paul McCartneys far for at høre hans mening. Den 61-årige James McCartney påtalte den amerikanisering, der lå i linjen ”She loves you, yeah yeah yeah” og foreslog dem at ændre det til det gode engelske ”yes yes yes”. Paul McCartney har flere steder fortalt, at han og Lennon brød sammen af grin, fordi hans far ikke kunne afkode, at det lød smartere med ”yeah yeah yeah”. Singlen, der udkom for præcis 60 år siden i dag, blev så stort et hit, at den i mange år også stod som den bedst sælgende britiske single nogensinde.

Kort tid efter at Take That-musicalen ”Greatest Days” har haft premiere i den nye filmversion, bliver der varmet op til endnu en såkaldt jukeboxmusical med en ny historie bundet sammen af gamle hits. Fra november vil man i Storbritannien kunne opleve en ny musical baseret på musik af trioen Stock, Aitken og Waterman. De skrev og producerede sange på samlebånd i 1980’erne og skabte hits for Rick Astley, Jason Donovan, Kylie Minouge, Donna Summer, Mel & Kim, Bananarama og mange, mange andre. Forleden blev det offentliggjort, at en af producerteamets helt store stjerner selv spiller en rolle i musicalen. Selvom det er i digital form og ikke på scenen, medvirker selveste Kylie Minogue nemlig i musicalen, der har fået navn efter hendes europæiske gennembrudshit ”I Should Be So Lucky” fra 1988. Kylie Minogue var allerede populær i hjemlandet Australien, men folkene omkring hende håbede på endnu større succes via poptroldmændene Stock, Aitken og Waterman. Pete Waterman fortalte i bogen ”1000 UK #1 Hits”, at samarbejdet med Minogue nær var gået i vasken. ”Jeg var hjemme en fredag eftermiddag, da jeg fik et opkald fra Mike Stock på kontoret, som spurgte, om der var noget, jeg havde glemt at fortælle ham. Om en lille australier ved navn Kylie Minogue”? Waterman havde svedt ud, at Minogue skulle komme, og på dette tidspunkt sad hun i pladestudiets reception. I telefonen lagde Waterman derfor op til helt at droppe idéen om et samarbejde. ”Det kan vi ikke, for hun forventer at lave noget med os”, forklarede Mike Stock, hvortil Pete Waterman svarede ”She should be so lucky”, der kan oversættes i stil med ”Hun er heldig, hvis det bliver til noget”. Mike Stock greb sætningen i luften, hvorefter de via telefax hurtigt udvekslede idéer til en sangtekst. Melodien blev skrevet på ganske få minutter, og to timer senere havde den 19-årige Kylie Minogue indspillet sin del projektet i den effektive hitfabrik. Og selvom sangen blev til i lyntempo uden forberedelsestid, viste ”I Should Be So Lucky” sig at blive et af de største hits både for Kylie og for Stock, Aitken og Waterman.

Musikeren og multikunstneren David Bowie gik bort i 2016, men det er denne sommer også 50 år siden, Bowies succesfulde alter ego Ziggy Stardust måtte lade livet. I karrierens tidlige år opfandt David Bowie den fiktive Ziggy Stardust, som ankom til Jorden fra en fremmed planet og blev rockstjerne, men endte med at blive offer for sin egen succes. Figuren trak på inspiration fra blandt andet filmen ”A Clockwork Orange”, rock’n’roll-koryfæet Gene Vincent og rock-kollegaen Iggy Pop, mens navnet var delvist lånt fra Legendary Stardust Cowboy, som var en af 1960’ernes mere grænsesøgende musikere. Historien foldes især ud på albummet ”The Rise & Fall of Ziggy Stardust & The Spiders from Mars” fra 1972, og perioden med Ziggy Stardust var med til at definere glamrocken og cementere David Bowies succes som musiker såvel som hans ry som genrekamæleon. Undervejs blev det dog klart for ham, at han ikke kunne holde Ziggy Stardust-figuren kørende i årevis. I bogen “Strange Fascination – David Bowie The Definitive Story” fortæller han om arbejdet med den opfølgende plade ”Aladdin Sane” fra 1973:

”Jeg vidste på sin vis, at jeg havde sagt alt, hvad jeg kunne sige om Ziggy, og at det, jeg lavede, ville ende som en Ziggy Part 2. Jeg tænkte: Jeg er ret fristet af at gå skridtet videre med den her Ziggy-ting, ganske enkelt fordi den er så populær, men det er faktisk ikke det, jeg har lyst til”. Konsekvensen blev, at Bowie den 3. juli 1973 tog afsked med Ziggy Stardust-personaen og bandet bag ham ved en koncert i London, som blev rundet af med sangen ”Rock’n’Roll Suicide”. Det er nu 50 år siden, og i den forbindelse udkommer på lørdag en jubilæumsudgave af denne sidste koncert på ”Ziggy Stardust and the Spiders From Mars: The Motion Picture Soundtrack”. Koncertoptagelsen udkom oprindeligt i 1983, men i en forkortet version. Den nye udgave inkluderer blandt andet et medley af Bowies ”The Jean Genie”, Beatles-nummeret ”Love Me Do” og Chuck Berry-sangen ”Round and Round”, som David Bowie (eller Ziggy Stardust, om man vil) fremfører sammen med gæsteguitaristen Jeff Beck.