Kategori: Brevkasse

Hej Tor

Jeg vil gerne finde frem til et rap nummer fra mine teenage år (1996? 1997? 1998?) Den kan bedst kendes på at den er lavet hen over noget klassisk musik, jeg er ret sikker på, at den også begynder med nogle violiner. Kan du regne den ud?

Mvh Lars

Hej Lars

Der kan være andre numre, der er bygget op over en lignende skabelon, men jeg vil tro, at du leder efter Coolios ”C U When You Get There” fra 1997. Den er bygget over ”Kanon i D-dur” skrevet af komponisten Johann Pachelbel engang omkring år 1700.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Hej Tor

Jeg husker en sang fra 1970’erne med en virkelig lang trommesolo. Jeg mener, den starter jazzet og så bliver heavy metal, kan det passe?

Venlig hilsen

Henning

Hej Henning

Det er en besynderlig sag, du er kommet i tanke om, for det må være Sweets udgave af ”The Man With the Golden Arm”. Den er bygget over temaet til 1955-filmen af samme navn, hvilket forklarer det indledende jazzede element. Herefter tager glamrocken over, inden der bliver plads til en ca. fem minutter lang trommesolo. Den stammer fra albummet ”Desolation Boulevard”, som Sweet udgav i 1974.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Hej Tor
Da Bill Haley and his Comets indspillede Rock Around the Clock og andre dejlige numre i maj 1954, udkom de på 78-omdrejnings lakplader beregnet til afspilning på mekaniske grammofoner med tragt og nåle. Kort efter kom den nye tidsalder med vinylplader i 33 og 45 omdrejninger til afspilning på nye pladespillere med safir og højttaler. Man må formode, at den unge generation ret hurtigt kastede sig over de nye former for musikgengivelse. Men i mit hjem har holdt tragtgrammofon og nålestifterne sig længe efter. Jeg har stadig Rock Around the Clock og de andre på 78-plader, og betragter dem som meget sjældne, da de kun spiller tre minutter på hver side og derfor nemt bliver anbragt i sofaen under pladeskiftet ved en ungdomsfest, hvorefter andre sætter sig oven i dem og ødelægger dem. Mit spørgsmål drejer sig om en rytmisk figur, som Bill Haley og hans saxofoner laver over 12 takter før sidste kor i Rock Around the Clock. Hvor har Bill Haley den fra? Er det en figur, der var oppe i tiden? 
Venlig hilsen
Peter Wendelboe, hvis ungdomsorkester selv i halvtredserne slog sig på rockmusikken

Hej Peter
Dit spørgsmål har ført mig ned i et dybt kaninhul af Bill Haley-anekdoter og -analyser om de letgenkendelige tolv takter, hvor hele orkestret på én gang følger den samme rytmefigur (se bl.a. rockabillyhall.com). Man kan pege på mange forskellige ting, der minder om den omtalte figur, så det er i hvert fald ikke én, de har opfundet uafhængigt af andre. “Rock Around the Clock” blev oprindeligt indspillet af Sonny Dae and His Knights nogle måneder før Bill Haley and His Comets, og heri indgår den samme figur, dog i en noget kortere udgave under en guitarsolo. Og helt tilbage i 1941 bruger vokaltrioen The Andrews Sisters en lignende figur i slutningen af hittet “Boogie Woogie Bugle Boy”. Hos Bill Haley fremstår den dog meget mere markant, fordi hele orkestret og ikke mindst saxofonisten er sammen på anslagene. Et fint eksempel på, hvordan musikkens udvikling altid er nye idéer, der bygger videre på gamle idéer. 
Med venlig hilse
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg hørte ”Blackbird” i radioen (tror det var P8 Jazz), men ikke med Beatles/Paul Mccartney, men en kvinde. En slags blød jazz-version. Hørte ikke hvem det var. Siger det dig noget?
Mvh Hannah

Hej Hannah
Der findes mange indspilninger af The Beatles’ ”Blackbird”, men ud fra din beskrivelse er det nok, Josefine Cronholm, du har hørt. Hun er svensk jazzsangerinde med en del danske aktiviteter, og hendes indspilning af ”Blackbird” findes på albummet ”Ember” fra 2018.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Omkring årtusindskiftet var der en sang (lidt discoagtig), hvor musikvideoen var computeranimeret, så det skulle se ud, som om alting var lavet af bølgepap, også pigen deri. Jeg kan se den for mig, og jeg kan “fornemme” lyden, men ikke huske titel, tekst osv.
Mvh. Helene

Hej Helene
Gruppen DB Boulevard havde i starten af 2002 et pænt hit med sangen “Point of View”, og den passer fint på din beskrivelse. Sangerinden, der lagde stemme til “Point of View”, hedder Moony, og som solokunstner fik hun også succes med “Dove (I’ll Be Loving You)” samme år.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej!
Er det ikke alkohol Hot Chokolate synger om i You sexy thing?
Mvh J. Kristensen, Hobro

Hej J.
Nej, så subtil er “You Sexy Thing” slet ikke, vil jeg mene. Der er måske nok linjer i sangen, som med lidt god vilje vil kunne tolkes som en ode til alkohol, men den holder ikke hele vejen igennem. For eksempel synes jeg, det giver nogle aparte billeder på nethinden, når der synges “Now your lying close to me, making love to me”. Historien fortæller i øvrigt også, at det er hans hustru Ginette, der er hovedperson i sangen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg er i gang med at se serien ”Normal people” på DR, som jeg også har læst som roman (stor anbefaling til begge). Et af afsnittet slutter med en firsersang, som jeg er ret sikker på er Erasure, men jeg kan ikke finde den på nogen af deres plader. Kan du genkende den?
Mvh. Jeanne  

Hej Jeanne
Jeg har fundet det afsnit, du henviser til, og jeg kan godt forstå, at du tænker på Erasure. Sangen hedder ”Only You” og er fra 1982 med duoen Yazoo, som bestod af sangerinden Alison Moyet og sangskriveren Vince Clark. Efter de to indstillede samarbejdet, dannede netop Vince Clarke Erasure sammen med Andy Bell. Tidligere havde Vince Clark været med i Depeche Mode, og efter sigende havde han faktisk tilbudt dem at indspille ”Only You”, hvilket de dog takkede nej til.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor Bagger
Efter at have hørt Beatles i uge 36, har jeg fundet denne opsamlings lp med en plakat i gemmerne, jeg vil høre om den er noget værd.
Mvh. Ole

 

Hej Ole
Det er nu ikke en opsamlings-LP, du har sendt mig et billede af, men omslaget til dobbeltalbummet “The Beatles”, normalt omtalt som “The White Album”. Hvis det er den originale udgivelse fra 1968, du har, vil der altid være et marked for det, men eftersom det trods alt er en sjældenhed, men en af de almindelige og dermed ganske udbredte LP’er, findes der masser af eksemplarer rundt omkring – og det påvirker naturligvis prisen. En søgning viser, at den slags som udgangspunkt sættes til nogle hundrede kroner, men heller ikke mere end det. Spørgsmålet er derfor, om den ikke er mere værd at have stående i samlingen, end den vil være som salgsvare?
Med venlig hilsen
Tor Bagger