Musikbrevkassen.dk

Der er masser af sange, der handler om sex, og enkelte af dem er ligefrem i stand til at lytteren lyst til sex. For nylig skrev det irske medie Independent om en ny undersøgelse på musikstreamingtjenesten Deezer, hvor brugerne blandt andet svarede på hvilke sange, der gav dem mest lyst til sex. Topscoreren blev en klassiker i sovekammergenren, Marvin Gayes ”Let’s Get It On” fra 1973.

Teksten er i sig selv alt andet end dydig, men det sidste niveau af ægte seksuel energi blev tilført ved lidt af et tilfælde. Da Marvin Gaye skulle indspille vokalen til ”Let’s Get It On”, havde hans producer besøg af en veninde i studiet, og hun havde medbragt sin smukke datter Janis. Så Marvin Gaye sang ikke til studiemikrofonen, men til den unge skønhed i lokalet, og de to blev ikke blot kærester, men allerede året efter også forældre til deres første barn og senere gift.

Den næstmest populære sang i den lumre musikundersøgelse var Donna Summers ”Love to Love You”, efterfulgt af nyere hits som ”Skin” med Rihanna og ”Drunk In Love” med Beyonce.

Jeg
leder efter en sang muligvis fra 60’erne. Teksten er: “Duddi duddi duddi my love, I think of you when I see
sunshine in the morning, I think of you when stars are bright, that’s right.
Duddi duddi my love I left my heart what
can I do, Duddi oh what a night I need to hold you tight”.

Med
venlig hilsen

Inge
Lise Hyllested

Hej
Inge

Det
er ikke helt galt, men heller ikke helt rigtigt. Nummeret, du søger, er fra
1972 med gruppen The Rotations. Det er måske ikke et stort fodaftryk, de har
efterladt sig i musikhistorien, men når man først har hørt “Goody My
Love”, som sangen hedder, er den nu svær at få ud af hovedet igen lige med
det samme. Du kan genhøre den på Youtube.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Da
statsminister Lars Løkke Rasmussen søndag holdt den årlige nytårstale, var der
ikke kun politik og nytårshilsener på programmet. Mellem linjerne var der også
en reference til et af de største danske hits i 2016. Statsministeren havde
nogle dage i forvejen via Facebook opfordret alle til at komme med forslag til,
hvad der skulle med i talen. Et af de mere kuriøse forslag kom fra
Radio24syv-journalisten Kristoffer Eriksen, som ikke mente, at Løkke kunne
komme uden om Gulddreng – en sanger, som har fået sit gennembrud i det forgangne
år, og som balancerer mellem at være seriøs musiker og en slags karikatur af en
popstjerne. Statsministeren tog udfordringen op, og i en passage om fremtidens
teknologiske muligheder sagde han, at man kan “få det lidt, som om man
prøver at følge med, men at det er så svært at gennemskue”. Linjen stammer
fra hittet “Se mig nu”, hvor Gulddreng synger “Se mig lige nu, se
mig lige nu, I prøver at følge med, men jeg er så svær at gennemskue”.

Det
er ikke første gang, en statsminister giver plads til poptekster i sin
nytårstale. Den 1. januar 1977 indledte Anker Jørgensen sin nytårstale med
ordene “Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og
fryser”, direkte citeret fra Kim Larsens sang fra 1976.

Hej Tor
I julen synger vi ”Jeg så julemanden kysse mor”. En niece har
arbejdet i London. Her synger man ”Mummy kissing Santa Claus”. Hvem er det
egentlig, der kysser på hvem, og hvorfor denne forskel”?

Henning

Hej Henning

Sjov observation. Den danske journalist og tekstforfatter
Susanne Palsbo er død for mange år siden, så vi kan desværre ikke spørge kilden
selv. Men mit bud er, at det handler om noget som simpelt og halvkedeligt som
versefødder – at det på dansk simpelthen har fungeret bedre at lade julemanden
kysse mor i stedet for omvendt. Og husk nu på, at ”hun blev ikke vred, nej ikke
spor”, så mon ikke de to kyssende parter var lige gode om det, uanset hvordan
man vender sætningen.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Søndag
aften kunne DR2-seere følge en temaaften om Kim Larsen, hvor man ikke blot fik
fortalt historierne om henholdsvis Gasolin’ og Kim Larsen gennem to
dokumentarfilm, men også fik en stribe nye fortolkninger af nogle af Larsens
mest populære sange. DR’s brugere havde i en afstemning samlet en Top 10 over
Kim Larsen-sange, og på førstepladsen som den mest elskede lå ”Om lidt”.

Afskedssangen fra pladen ”Forklædt som voksen” er med tiden blevet en
efterspurgt sang ved begravelser og bisættelser som en slags folkeligt
supplement til salmerne, men den har også medfødt kirkelig debat. Nogle forsøgte
at få den optaget i den nyeste udgave af salmebogen, men uden held, og i 2003
blev en sognepræst meldt til Kirkeministeriet, da han ved afslutningen af en begravelse
i Aars Kirke forbød de pårørende at spille ”Om lidt” på CD, da kisten skulle
til at bæres ud.

Den kirkelige modstand mod ”Om lidt” går især på, at sangen
måske nok har et åndeligt aspekt, men på ingen måde et teologisk udgangspunkt,
og at tvivlen i en linje som ”Om lidt er vi borte, vi ses måske igen” ikke
harmonerer med troen på det evige liv. Når ”Om lidt” nogle gange alligevel
fremføres i kirker, sker det som regel, efter selve den kirkelige handling er
afsluttet.

Juledag
gik endnu et af popmusikkens ikoner bort, og endnu et navn blev tilføjet den overraskende
lange liste af stjerner, vi har mistet i 2016. Som søn af en græsk far og en
engelsk mor var hans fødenavn Georgios Kyriacos Panayiotou, men da
musikkarrieren begyndte at tage fart, følte han, at han måtte finde et mere
mundret kunstnernavn.

Da hans duo Wham havde indspillet debutsinglen ”Wham Rap
(Enjoy What You Do)”, forsøgte han at få den helt rigtige idé til et
navneskift. Hans gode ven og senere sangskrivermakker David Austin havde en far
ved navn Michael, og han havde både en græsk farbror og en græsk klassekammerat
fra skoletiden ved navn Michael, så ved at forkorte sit rigtige fornavn og
kombinere det med Michael fandt han et kunstnernavn, der både var mundret og
rummede en smule af hans græske baggrund. I portrætbogen ”Bare” fortæller han,
at han var så sent ude med sit navneskift, at de første 20.000 eksemplarer af ”Wham
Rap”-singlen bærer hans oprindelige navn.

George Michael blev blot 53 år
gammel.

Kære
Tor

I
denne tid synger vi en masse julesange og -salmer. Ved en julesammenkomst kom
vi til at diskutere, hvilken julesalme, der fik engelske og tyske soldater til
at indstille skydningen, hvor soldaterne på begge fronter trådte op af skyttegravene
og alle sang med på julesalmen. Men hvilken?

Henning,
Brønderslev

Hej
Henning

Der
findes masser af historier om den uautoriserede våbenhvile i julen 1914, men forestillingen
om, at én bestemt salme afbrød krigen for en stund, holder nok ikke helt,
blandt andet fordi frontlinjen jo var ganske lang, og der var ikke én stor, men
mange små våbenhviler. Den korte julefred var heller ikke et helt spontant
initiativ, for dels havde paven opfordret til våbenhvile i juledagene, dels
havde man tidligere set eksempler på “god krigs-etikette”, hvor man
indstillede skydningen for at få begravet de døde eller måske endda købe
cigaretter i fjendens lejr. Men hvis soldaterne har kunnet finde sammen på
tværs af sproggrænser, er det let at forestille sig et soldaterkor omkring den,
vi herhjemme kender som “Glade jul, dejlige jul”, som findes på snart
sagt alle sprog.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Også
en elsket dansk julesalme som “Dejlig er den himmelblå” er blevet modereret og
omskrevet. Teksten er af Grundtvig, men den version vi i dag synger, er ikke hele
den oprindelige sang. I 1810 skrev han nemlig sin første udgave, som blev
optrykt med hele 19 vers under titlen ”De hellige tre konger”. Først i 1953 tog
han atter salmen op og redigerede den, så den fremstod med de syv vers, vi
synger den dag i dag.

Desuden findes der i hvert fald hele seks forskellige
melodier til ”Dejlig er den himmel blå”. Komponisten til den i dag mest kendte
melodi var i mange år anonym, ifølge Det Kongelige Bibliotek formentlig fordi
han var en del af embedsværket og derfor ikke skulle associeres med
sangskrivning. I dag ved vi dog, at det var den norskfødte toldkontrollør Jacob
Gerhard Meidell, der komponerede den melodi, som på lørdag vil blive sunget i
kirker og stuer i hele landet.