Musikbrevkassen.dk

For 25 år siden blev rockmusikken ramt af en regulær revolution. Tre unge
mænd fra Seattle i USA rystede en – efter manges opfattelse – hensygnende
rockscene med deres stil, da gruppen Nirvana udsendte albummet ”Nevermind”, som
både blev kendt for numre som ”Smells Like Teen Spirit” og ”Come As You Are” og
for det let genkendelige pladecover med en baby, som under vandet svømmer efter
en pengeseddel. På forhånd var der naturligvis diskussioner om hvorvidt en
meget synlig baby-tissemand ville kunne støde nogen, og pladeselskabet foreslog
derfor en Plan B med et klistermærke, som kunne sættes over dette den fire
måneder gamle drengs kønsdele, hvis det blev nødvendigt. Forsanger Kurt Cobain
ville dog kun være med til denne kompromis-løsning, hvis teksten på
klistermærket lød ”Hvis dette støder dig, må du være skabs-pædofil”. Planen
blev droppet.

På lørdag er det 25 år siden, ”Nevermind” udkom, og pladeselskabet
havde håbet, at de måske ville kunne sælge 250.000 eksemplarer, men albummet,
der for alvor definerede de tidlige 1990’eres grunge-bølge, har for længst
passeret 30 millioner solgte på verdensplan.

Hej
Tor

Vi
ser Toppen af poppen herhjemme. Og normalt kigger man jo på sangerne/sangerinderne,
men jeg holder også lidt øje med guitaristen i bandet. For jeg ved jeg har set
ham før, men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvem han er. Ved du det?

Mvh.
Torben

Hej
Torben

Guitaristen
hedder Jonas Krag, og han har gennem flere årtier været en af de mest benyttede
studiemusikere herhjemme og har spillet med i bandet på mange kunstneres turnéer.
Han har for eksempel været guitarist for Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Anne
Linnet, Jette Torp og sågar Take That-forsanger Gary Barlow.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Det
lignede måske en sjov idé med en kort levetid, da Four Jacks blev genoplivet i en
slags teaterkoncert i 2008, men kopi-bandet med Stig Rossen, Keld Heick, Jesper
Asholt og Jesper Lohmann har vist sig at være en sejlivet succes, og More Jacks,
som de af og til kalder sig, er atter på landevejen med sange som ”Oh Marie”, ”Æselsangen”
og ikke mindst ”Mandalay”.

Sidstnævnte trækker tråde meget længere tilbage end
Four Jacks, for ”Mandalay” udspringer af et langt digt af den kendte forfatter
Rudyard Kipling fra 1890. I 1907 satte den amerikanske komponist Oley Speaks
melodi til Kiplings fortælling om en britisk soldats forelskelse i en burmesisk
kvinde. Oprindeligt var ”On the Road to Mandalay” en march-melodi med en
operettesanger, mens swing-versionen med Four Jacks fra 1961 lagde sig en del
tættere op ad Frank Sinatras fortolkning fra 1958.

På søndag kan forestillingen
”Four Jacks for altid” opleves i Aalborg Kongres & Kultur Center.

En
af de sange, som i den forgangne uge fik masser af omtale og blev delt utallige gange
på Facebook, er ”Når jeg bliver gammel”. Anledningen var naturligvis
sangerinden Ida Corrs smukke fortolkning af Gnags-klassikeren i TV 2-programmet
”Toppen af poppen”, som sangens ophavsmand Peter A.G. Nielsen også deltager i.

Peter
A.G. var i 1988 på ferie med sin kæreste, og da de kom til San Sebastian på den
spanske nordkyst, bemærkede han, at byens ældre borgere sad ved havnen og delte
”rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”, som han senere formulerede
det. Til musikbladet Gaffa fortalte han i 1990, at han længe havde haft en idé
om at ville skrive en sang om at blive gammel, så han begyndte at tage noter om
stemningen og oplevelserne, og da han igen landede i Danmark, havde han hele
fem vers med i kufferten. Sammen med resten af Gnags indspillede han ”Når jeg
bliver gammel”, inden han blev enig med sig selv om, at et helt vers skulle
klippes ud, fordi det blev for sydlandsk til en dansk eller almengyldig
filosoferen over alderdommen: ”Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en
bænk, som de sidder på bænke i syden, og være bare et lillebitte stænk af alt,
som der syder i gryden”.

Siden da er han selv blevet 28 år ældre, og som 63-årig
fejrer han i år 50-års-jubilæum med Gnags.

Den 7. september 2011 – for 15
år – siden troppede den amerikanske sanger og sangskriver Ryan Adams – ikke at
forveksle med Bryan Adams – op til optagelsen af en musikvideo i New York. Han
havde ikke været tilfreds med de oprindelige optagelser, som tog udgangspunkt i
en taxitur, og i stedet havde han foreslået at lave en simpel video med
billeder af bylivet i New York, med inspiration fra indledningen til hans
yndlings-tv-serie ”Venner”. Sangen hed ”New York, New York” – ikke at forveksle
med Frank Sinatras klassiker – så optagelserne af Ryan Adams selv blev lavet
med byens skyline og World Trade Center-tårnene i baggrunden.

Blot fire dage
efter optagelserne styrtede tårnene sammen ved det store terrorangreb 11.
september 2001, og videoen blev derfor dedikeret til angrebets ofre og dem, der
kæmpede for at redde folk. ”New York, New York” blev en af de sange, som i den
efterfølgende tid blev brugt i mange sammenhænge for at mindes ofrene og styrke
sammenholdet i USA.

Hej
Tor

Har
du set den nye reklame for Kenzo parfume, hvor en dame danser og laver ansigter
(åndssvag forklaring, men hvis du har set den ved du hvad jeg mener). Musikken
er ret vild. Ved du hvad det er?

Kh.
Kathrine

Hej
Kathrine

Ja,
den nye Kenzo-reklame har tiltrukket sig en del opmærksomhed. Den er instrueret
af Spike Jonze, som også har lavet musikvideoer tidligere, blandt andet Fatboy
Slims ”Weapon of Choice”, som har visse lighedstræk med den nye reklame. Kenzo-musikken
er med Sam Spiegel & Ape Drums og hedder ”Mutant Brain”. Du kan se hele
reklamen her.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Dele af den
amerikanske hiphop-scene har gennem perioder været plaget af vold og skyderier,
og på onsdag den 7. september er det 20 år siden en af de mest omdiskuterede episoder fandt sted.
Rapperen Tupac Shakur, også kendt som 2Pac, blev skudt i sin bil efter at have
været til en boksekamp i Las Vegas og døde seks dage senere – mindre end et år
efter udgivelsen af hans største hit, ”California Love”, der udgjorde en slags
comeback for rapperen efter et fængselsophold.

”California Love” er også herhjemme
2Pacs bedst kendte single, og som flere andre hiphop-numre er det bygget op med
hjælp fra brudstykker af andre sange. Grundlyden med bas og klaver var samplet fra
Joe Cockers ”Woman To Woman” fra 1972, og selve omkvædet med linjen ”California
knows how to party” var en genindspilning af et funknummer fra 1982, ”West
Coast Poplock” med Ronnie Hudson & The Street People.

Selv tyve år senere
er mordet på Tupac Shakur ikke opklaret.

Hej
Tor

Jeg
leder efter en sang fra firserne, som er lidt speciel. Jeg kommer altid til at
tænke på den, når jeg hører Selfcontrol med Laura Branigan, for det er lidt
samme stil. Men det mest genkendelige ved den er en sample eller en kopi af
Søren Spætte-lyden fra tegnefilmene. Giver det mening? Kunne være sjovt at
finde frem til den, men jeg er ikke selv lykkes med det.

Med
venlig hilsen

Dion

Hej
Dion

Spørgsmålet
er selvfølgelig, om det er pinligt eller gavnligt, at en godt gemt del af min
hukommelse straks kunne stille med et svar – men jeg hjælper dig gerne. Det må
helt klart være ”Woody Boogie” med italienske Baltimora fra 1985, og du kan
genhøre den via musikbrevkassen.dk. Det var denne single, der forsøgte at følge
op på den massive succes, Baltimora havde haft med nummeret ”Tarzan Boy”. At Laura
Branigan får dine tanker i den retning, er heller ikke så sært, da ”Self
Control” er fra 1984 og ”Woody Boogie” fra 1985.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger