Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Godthåbsvej

Hej Tor
Der er en sang på P3 eller P4 nogle gange (en ret ny sang på dansk), der handler om at møde en, forelske sig, måske stifte familie og den slags overvejelser oveni hinanden. Kan du afkode det?
Mvh. Linda

Hej Linda
Det lyder til at kunne være ”Godthåbsvej” med sangeren, der kalder sig Uro. Måske har du også hørt hans duet med sangerinden Mekdes, som hedder ”Føles godt”, og som må betragtes som hans største hit hidtil.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

“Danmark” for dronningen

Før Danmark fik sin nye konge, bliv sagt tak til den afgående regent ved et stort show på DR1 og TV 2 fredag aften. På Kongens Nytorv i København optrådte blandt andre Anne, Sanne & Lis, Scarlet Pleasure og Mads Langer, og som et af de sidste indslag fremførte Peter A.G. den danmarkssang, han udgav med Gnags i 1986. Hen mod slutningen af ”Danmark” dukkede Søs Fenger op på scenen som korsanger ligesom i den originale version på albummet ”Plads til begejstring”. Sangen udkom fjorten år inde i dronning Margrethes regeringstid efter en periode, hvor tonen nogle steder var blevet hårdere over for flygtninge og indvandrere, og hvor der i 1985 endda havde været et angreb med blandt andet brandbomber mod et asylcenter i Kalundborg. Dronningen påtalte det allerede i sin nytårstale i 1984: ”Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt”.

Som musiker og sangskriver reagerede Peter A.G. Nielsen på udviklingen på sin egen måde, og resultatet blev ”Danmark”. Han fortalte for nogle år siden til Kristeligt Dagblad, at begivenhederne i Kalundborg forfærdede han, ”men jeg forstod også godt, at de mennesker, der var så vrede, måtte føle sig meget oversete, uelskede og ensomme – ligesom den fortabte søns storebror. For forsmåethed og griskhed er altid et skrig efter kærlighed. Men jeg forstod altså også de fremmede, fordi jeg selv har prøvet at være fremmed. Da jeg kom til København fra Vestjylland, følte jeg mig meget fremmed, så jeg genkendte godt den følelse af ikke at føle sig velkommen, men udenfor. Hvordan tror du, at det er at komme ind i kunstens verden i København, når man kommer fra Vestjylland? Jeg ved sandelig godt, hvad det vil sige at være underhund. Og det var derfor lige så meget en sang til den forskellighed mellem udkant og centrum”.

”Danmark” blev et bud på en moderne fædrelandssang med en løftet pegefinger og et ønske om at holde fast i den side af den svært definerbare danskhed, som nogle steder kaldes humanisme. ”Danskhed er ligesom et parforhold. Det giver kun mening for mig, hvis det ikke lukker sig om sig selv, men tværtimod giver nye kræfter til at være noget for andre”, forklarede Gnags-sangeren til Kristeligt Dagblad i 2015.

Fredag aften fik han lejlighed til at genoplive det gamle budskab, og han fik publikum på Kongens Nytorv og tv-seere i stuerne til at synge med på det kendte omkvæd ”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Beautiful brown eyes

Hej Tor
Når man “i gamle dage” hørte ”Beautiful, beautiful brown eyes, I’ll never love blue eyes again”, hvem var det så?
Venlig hilsen Ulla

Hej Ulla
Det er et spørgsmål med potentielt mange forskellige svar. Internationalt er den mest kendte version af “Beautiful Brown Eyes” nok Rosemary Clooneys fra 1951, men herhjemme indspillede Sir Henry and His Butlers den i 1966, og det kan meget vel være den, du tænker på. Derudover har kunstnere som Solomon Burke, Chet Atkins og Gene Vincent indspillet “Beautiful Brown Eyes”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Frederik bli’r meget snart majestæt…

Der er mange ting, vi endnu ikke ved om tronskiftet på søndag. Musikkens rolle er en del af det, men vi kan dog godt forvente, at kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast” vil dukke op i løbet af dagen. Det er også sandsynligt, at de kongelige marcher spiller en rolle, før og efter den nye regent viser sig på balkonen på Christiansborg Slot. De kongelige marcher er en særlig dansk musiktradition fra midten af 1800-tallet med marcher, der er komponeret særligt til monarken og andre medlemmer af kongefamilien. Ved dronning Margrethes tiltræden i 1972 blev den allerede eksisterende ”Prinsesse Margrethes Honnørmarch” den nye regents officielle honnørmarch, og nogle år senere fik hun også en såkaldt parademarch. Kronprins Frederik har også allerede ”H.K.H. Kronprinsens Honnørmarch”, som komponisten Jens Vilhelm Pedersen – bedre kendt som Fuzzy – udviklede sammen med kronprinsen.

Et interessant tvist kunne være at inddrage en sang fra Disney-tegnefilmen ”Løvernes konge”, som løveungen Simba synger: ”Jeg bli’r meget snart majestæt”. Det første udkast til historien om tronarvingen i dyreriget inkluderede en sang, hvor Simbas far Mufasa belærer sin søn om en konges opgaver, men den blev undervejs i filmens tilblivelse udskiftet med den noget mere barnligt muntre ”I Just Can’t Wait To Be King” med melodi af Elton John. Teksten handler om det sjove i at kunne få lov til at bestemme over alt og alle, men tænker man tanken til ende, handler den reelt samtidig om sønnen, der muntert ser frem til sin fars død. Tekstforfatter Tim Rice har til mediet Vulture dog fortalt, at udgangspunktet bare var den form for sjov, børn laver med hinanden, og at den skulle være munter og let for børn at synge: ”Som konge bli’r jeg verdenskendt, den største vi har haft, jeg øver mig i fornem gang og i et brøl med kraft”.

Og i kronprins Frederiks tilfælde er det endt med, at han kan nynne sangen og øve sig i et brøl med kraft, uden at det samtidig handler om, at hans mor skal dø, før han kan blive majestæt.

Kategorier
Musiknyheder

Daisys nytårsbombe

Dronning Margrethe overraskede alle, da hun nytårsaften annoncerede sin afgang, for efter mere end et halvt århundrede har hun været regent, og mange husker ikke et Danmark uden dronningen. Den slags sætter naturligvis også spor i populærkulturen med både hyldester og kærlige parodier, og blandt de mest kendte er Shu-bi-duas sang ”Sorgenfri”. Det skete kun sjældent, at Shu-bi-dua i deres satiriske tekster skrev om navngivne personer, men i ”Sorgenfri” fra 1980 var der ingen tvivl om, at det handlede om den unge dronning. Teksten blev til i forsanger Michael Bundesens forældres sommerhus på Sjællands Odde, hvor musikerne ofte tog hen for at skrive nye sange. Kun få havde telefonnummeret til huset, så der var ikke mange afbrydelser, når de stak af til Sejerøbugten. I bogen ”Alting har en ende” forklarede Bundesen, at der ofte var skrevet nogle melodier hjemmefra, og rundt om bordet i sommerhuset kom alle på skift med idéer, rim og tekstbidder. “Vi begyndte ofte med et klart emne for en sang, og så arbejdede vi stille og roligt ud fra det: Okay, hvis sangen skulle handle om Daisy, der var blevet dronning i 1972, så måtte vi tegne et billede af alternativet – det kunne være en præsident. Hvad rimer på præsident? Det blev til følgende linje i sangen ‘Sorgenfri’: ‘Hva’ sku’ vi med en præsident, sådan en folkepolitibetjent, med støvler og hjelm og skrårem på, som stikker sin næse i alt’. Vi var meget inspirerede af revytekster. Jeg havde hørt dem gennem min opvækst og på P3, og jeg havde altid været vild med opbygningen af de gode gamle viser.”

Men blot fordi melodien og teksten var på plads, var det ikke ensbetydende med, at en sang ville fungere i den sidste ende. For nogle år siden var komponist og guitarist Michael Hardinger gæst i podcasten Mediano Music (ca. 57 min. inde), hvor han blandt fortalte om kvalerne med netop ”Sorgenfri”. Han havde selv skrevet musikken til sangen, men når bandet spillede den, lød det fladt og uden nerve: ”Det er det tætteste, jeg har været på en depression i min tilværelse. Vi spillede, og den gik sådan tra-la-la-la, og det lød simpelthen som Lis & Per på en dårlig dag”, fortalte Hardinger. Derhjemme lyttede han igen og igen til et kassettebånd med deres optagelser, og da han næste dag mødtes med de andre i studiet, sagde han: ”Der er kun én måde, vi kan gøre det her på: Vi lytter til Beatles! Vi tager ‘It’s getting better all the time’, dak-dak-dak-dak, og så kører vi op i dét tempo der og laver dén rytme i gulvet. Så fungerede det”.

Der er halvanden uge tilbage af dronningens 52 år lange regeringsperiode, hvorefter kong Frederik d. 10. overtager posten. Herefter må vi se, om Shu-bi-dua havde ret, da de i ”Sorgenfri” sang, at ”hele folket ville være på’en fra Dronningmølle lige til Kongeåen, hvis hun en dag faldt ned af tronen, åh Daisy”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: In the/a Barbie world

Hej Tor
Jeg har en fortløbende diskussion med min søn på 12 år, som jeg har brug for hjælp til at få afsluttet (læs: vinde!). Han siger, at Aqua synger ”I’m a Barbie girl in the Barbie world”, mens jeg holder på, at det er ”in a Barbie world”. Jeg anerkender, at det med lidt god vilje godt kan lyde som ”the Barbie world”, men jeg mener stadig, det er ”a Barbie world”. Problemet er, at der findes masser af lyrics-sider på nettet, der giver ham ret. Men de kan jo også være forkerte (det ved jeg fra andre sange). Hvordan får jeg skovlen under ham?
Kh. den anonyme Ken

Hej ”Ken”
Jeg forstår problemet. Og jeg forstår behovet for, at den generation, der var til stede under Aqua-bølgen, kan hævde sig som en autoritet på dette felt og ikke blot overlader det hele til dårligt redigerede tekstbaser på nettet. Jeg har altid taget for givet, at det var ”in a Barbie World”, men efter at have nærlyttet til sangen, forstår jeg også godt, at der kan være forskellige meninger. Jeg mener dog at have fundet det afgørende bevis, der kan afslutte sagen til din fordel: I coverhæftet fra CD-udgivelsen i 1997 er alle sangteksterne trykt, og det må tælle som et sandhedsvidne fra sangskriverne selv – længe før nettet svømmede over med tekstsider af tvivlsom karakter. Heri står der ”in a Barbie world”! Held og lykke med håneretten.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Tak for alt i det (70 år) gamle år

En af de sange, der dukker op mange steder ved nytårstid, fejrer i år sit 70-års-jubilæum i det lille udvalg af mindeværdige nytårssange, der findes. Julen og andre højtider og årstider har et rigt udvalg af tilhørende sange, men trods nytårets store symbolske betydning er viften af sange og salmer til årsskiftet ikke voldsomt stor. Men en af nytårssangene stod ægteparret Grete og Claus Walter for i 1953. Parret blev gift i 1943 og prøvede begge kræfter med en lang række opgaver i det danske kultur- og underholdningsliv. Grete Walter var skuespiller på flere teatre, og Claus Walter blev blandt andet kendt for sit samarbejde med Arne Myggen i den populære radioquiz ”Hvornår var det nu, det var”. Sammen optrådte de også i en revy på det navnkundige forlystelsessted Ambassadeur i Aalborg i begyndelsen af 1950’erne.

Men derudover stod de også i fællesskab bag en smuk og efterhånden ganske sejlivet nytårssang, som Grete Walter komponerede, mens Claus Walter skrev teksten. De indspillede selv ”Tak for alt i det gamle år” i 1953, og senere har blandt andre Otto Brandenburg og Kim Larsen & Kjukken udgivet deres fortolkninger af sangen. Ordene ”Nu når rådhusets klokker slår, er en ny dag på vej, tak for alt i det gamle år, tak for alt, tak for dig” er måske oprindeligt Claus Walters ord til sin kone, men i dag er de også en fælles nytårshilsen danskere imellem.

Kategorier
Musiknyheder

Nattevagten går igen

For snart 30 år siden var Ole Bornedals film ”Nattevagten” ikke bare en biografsucces, men et decideret fænomen, der påvirkede dansk filmindustri, skabte nye stjerner og gav et ekstra rygstød til et stort rockband. Gyserfilmen om Martin, der får job som nattevagt på Retsmedicinsk Institut og vikles ind i en sag om bestialske kvindemord havde unge skuespillere som Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Sofie Gråbøl på rollelisten samt Ulf Pilgaard som kriminalkommissæren, der efterforsker mordsagerne. Et andet vigtigt navn på ”rollelisten” var bandet Sort Sol, der leverede flere sangen til filmen, ikke mindst den mørke ballade ”Let Your Fingers Do the Walking”. Mens filmen var i produktion blev et par af musikerne inviteret til at overvære en visning af den endnu ufærdige film, og de var begejstrede for dette danske bidrag til gysergenren. Derfor gav de Ole Bornedal tilladelse til at bruge musik fra deres kommende plade i den endelige film.

”Han bruger de numre, vi har færdigindspillet på det tidspunkt. Det er derfor, det er de numre. Der er ikke nogen anden årsag”, fortalte guitarist Lars Top-Galia i ”P6 Beat Elsker” for nogle år siden. Sangene blev lagt ind i nogle scener, der allerede var filmet. Det betød også, at i scenen, hvor Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Martin rocker til sangen ”Popcorn”, virker det ifølge Top-Galia ”skævt og lidt ubehjælpeligt”, ganske enkelt fordi musikken først er valgt længe efter filmoptagelsen.

Også når det gjaldt valget af det store hit ”Let Your Fingers Do the Walking”, handlede det først og fremmest om, at den var færdigindspillet, da filmen skulle færdiggøres. Den første demo-optagelse af sangen havde mere instrumentering, trommer og kor, men senere valgte de en mere skrabet model med guitar og mandolin som de bærende elementer, og allerede mens indspilningen fandt sted, fornemmede de, at det var noget helt særligt. Senere drøftede medlemmerne af Sort Sol, hvordan de nogensinde skulle kunne lave en sang af den kaliber igen. Ikke for at lave endnu en sang i stil med ”Let Your Fingers Do the Walking”, men en sang med samme styrke og gennemslagskraft.

”Vi har aldrig overvejet at ligesom at sige: Findes der en 2’er? Det har vi ikke. Sådan tænker det her band for øvrigt slet ikke, men vi har da reflekteret over, hvad i Himlens navn, der lige skete der”, har Lars Top-Galia fortalt til P6 Beat.

Mens Sort Sol modstod fristelsen af at lave en 2’er af deres store hit, har filminstruktøren Ole Bornedal nu valgt at genbesøge sin store gennembrudsfilm fra 1994. I torsdags var der biografpremiere på ”Nattevagten 2: Dæmoner går i arv”. Og Sort Sol dukker også op i den nye film, da datteren til Martin, der var hovedperson i den første film, finder hans gamle walkman og lytter til den, mens hun forsøger at forstå, hvad der var, hendes far oplevede og stadig plages af.