Værsgo, her er Larsens plader

Hvert år op til jul er der interessante musikbøger og nye bandbiografier, der kan finde vej til ønskesedlerne, og en af årets decemberudgivelser rummer en komplet gennemgang af Kim Larsens musik. Bogen af Klaus Lynggaard og Søren E. Jensen, der kan føje nye facetter til allerede kendt materiale eller give blod på tanden til at gå ombord i mere ukendte udgivelser, hedder ”Værsgo – Den ultimative guide til Kim Larsens plader”, og titlen er naturligvis inspireret af Larsens første solo-LP fra 1973, ”Værsgo”. Mange kender i forvejen historien om, hvordan Kim Larsen fik lov til at indspille en soloplade med en helt anden type sange end dem, Gasolin’ hittede med, blandt andet som en slags nødventil for at modvirke stridigheder i bandet. Men den nye bog fortæller også, at ”Værsgo” oprindeligt var tænkt som en slags rockopera med titlen ”Sylvester”, og at Kim Larsen havde sange nok til at kunne have fyldt et dobbelt-album, før produceren fik barberet det hele ned. Selvom den samlede fortælling blev skrinlagt, kan man i teksterne til både ”Sylvesters drøm” og sangen om ”De fjorten astronauter” høre resterne af det science fiction-tema, der skulle have været omdrejningspunkt for rockoperaen.

Spørgsmål: Ø-rådet i Robinson Ekspeditionen

Davs Tor
I serien Robinson Ekspeditionen på TV 3 spilles der noget der ligner kormusik, når deltagerne går til stemmeurnerne i ørådet for stemme en deltager ud. Jeg har en lille ide om at det kunne være noget munkekor, men har ikke kunnet finde det. Måske kunne du hjælpe på en eller anden måde. På forhånd tak, også for den lille bagsidehjælp som du yder.
Poul Sørensen

Hej Poul
Når det handler om store tv-koncepter, der udbydes på tværs af landegrænser, er musikken ofte skabt til programmet og derfor ikke udgivet i traditionel forstand, men lige præcis “korværket”, der bruges i forbindelse med ø-rådet i “Robinson Ekspeditionen” er hentet udefra. Det er nemlig en bid af nummeret “Lost Soul” med den danske gruppe Bliss, som stammer fra Bliss’ debutalbum “Afterlife” i 2001. Så vidt jeg kan se, har “Lost Soul” været brugt i “Robinson Ekspeditionen” siden 2003, og du kan høre den på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

To mus i en spand med mælk

Det er sket flere gange, at bandet Gnags har begivet sig ud i julemusikkens svære disciplin, og i et enkelt tilfælde har de skabt noget, der godt kan betragtes som et langtidsholdbart julehit. I 1982 blev de populære musikere af DR bedt om at levere en sang til en tegnefilm af Peder Bundgaard, som skulle vises i fjernsynet ved juletid, og forsanger Peter A.G. Nielsen har for nogle år siden fortalt til bladet KODA/dk, at han for at komme i gang med sangen begyndte med at spørge, hvad julen handler om. Han er selv decemberbarn med en stor forkærlighed for julen, som han betragter som en magisk tid, der virker for dem, der tror på den, og hans eget svar, hvad julen handler om, var håb. Ud af det opstod historien om de to mus, der falder ned i en spand med mælk og er ved at drukne. Men den ene mus indgyder et håb i den anden, og de svømmer så vedholdende, at mælken til sidst bliver til smør, og musene kan kravle op og ønske hinanden glædelig jul.

Egentlig var sangen om musene planlagt som en hurtig rocksang, men efter Gnags-medlemmerne som et forsøg havde afspillet deres tidlige optagelser i meget lavt tempo, fik de idéen om en langsomt vuggende reggae-version i stedet. Trommeslager Mads Michelsen tilføjede på egen hånd olietønder, hvilket satte en tyk streg under den caribiske stemning i ellers en dansk sang til vintermørket. Nummeret, der nok af mange kendes som ”To mus i en spand med mælk”, hedder blot ”Gnags’ julesang”, og den blev et hit, men ikke fra den ene dag til den anden: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”, fortalte Peter A.G. i KODA/dk i 2010.

Skål for de røde næser siden 1939

Det er ikke ofte, man kan fejre to runde fødselsdage på én gang, men det kan en af julens mest kendte figurer i år, nemlig Rudolf med den røde tud. Først og fremmest er det i år 80 år siden, at historien om rensdyret med den lysende næse så dagens lys. Stormagasinet Montgomery Ward i Chicago havde gennem flere år uddelt børnebøger til de julehandlende, men det var blevet en bekostelig affære, så chefen fik idéen om, at de selv skulle producere en lille bog med en julefortælling – og han gav sin reklametekstforfatter Robert L. May frie hænder til at skrive historien. Mays kone havde fortalt om, hvordan hun i barndomsårene havde været meget genert og af den grund var blevet holdt udenfor, og The Washington Examiner fortæller, at det gav May idéen om en historie om en ”underdog”, der ender som triumfator. Og deres datters begejstring for rensdyrene i byens zoologiske have fødte idéen om, at julefortællingen skulle have et rensdyr i hovedrollen. Men hvordan gør man et rensdyr til først en udstødt sjæl og derefter til helten, der redder julen? Det spekulerede Robert L. May over, mens han stirrede ud i den tåge, der hang over Lake Michigan-søen – og så kom idéen om en lysende næse, der kunne hjælpe Julemanden gennem den tågede julenat. Bogen blev en bragende succes, ikke kun i december 1939, men også i de efterfølgende år.

Populariteten medførte flere bøger og tegnefilm, og den ledte også frem til decembers anden runde fødselar: Sangen, der for alvor gjorde Rudolf kendt og elsket over det meste af verden. Robert L. Mays svoger Johnny Marks gik nemlig i gang med at skrive en sang baseret på historien om Rudolf, og den landede hos countrysangeren Gene Autry, som egentlig ikke var særligt vild med den, men som ifølge The Washington Examiner gav efter for talrige opfordringer fra sin hustru, som godt kunne lide sangen om ”Rudolph the Red-Noed Reindeer”. Hans singleplade udkom i 1949, og sangen kan i år derfor fejre 70 års-fødselsdag i den engelske version. Allerede året efter dukkede Poul M. Jørgensens nu så velkendte danske tekst op på Sid Merrimans Danseorkesters udgivelse af ”Kender De den om Rudolf?”, og siden da har børn i alle aldre sunget med på sangen om ”et gammelt rensdyr, som så højst mærkværdigt ud”.

Spørgsmål: Den tørstige mand

Hej Tor
Det var en gang en revysang, som jeg mener handler om ”den tørste mand” fra de gamle Tuborg plakater. Den minder en del om ”Jeg har boet ved en landevej”, som du måske kender, men det er altså ikke den. Kan du hjælpe?
Venlig Hilsen Jens Erik

Hej Jens Erik
Ja, ligheden med Bjørn Tidmands ”Jeg har boet ved en landevej” fra 1968 er slående, men det var ikke helt den samme sang, Gustav Winckler optrådte med i Cirkusrevyen i 1977, da han udklædt som Tuborg-manden sang om længslen efter en kold øl. Det var Ulrich Ravnbøll og revyens kapelmester Poul Godske, der skrev sangen, som går under navnet ”Tuborg-manden (Jeg har stået ved en landevej)”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Spørgsmål: Gammel dansk på udenlandsk

Hej!
Jeg har her på det sidste dykket ned i (hvad der for mig i hvert fald er) nogle dejlige danske klassikere. Her bliver jeg ved med at støde på sange hvor jeg genkender melodien fra engelske hits. fx. Peter Thorup og Anne Grete Skibe Uden Sejl, Teddy Edelmann Rasmussen Jeg vil bo på Vesterbro og de fleste af Otto Brandenburgs. Mit spørgsmål er så hvad det kaldes, og om det er muligt at finde en liste over flere af den slags. På forhånd tak.
Anders H.J.

Hej Anders
Det er ikke så sært, at du støder på danske udgaver af udenlandske sange, hvis det især er sange fra Dansktoppens guldalder og de omkringliggende år, du lytter til. For helt utroligt mange af de sange, vi i dag betragter som danske popklassikere, var i virkeligheden oversættelser af svenske, tyske, engelske og amerikanske sange, og i nogle tilfælde franske eller spanske sange – og da grupper som Bamses Venner og Shu-bi-dua kom på banen, var der ofte tale om “undersættelser” frem for oversættelser. I den første uge med radiohitlisten “Dansktoppen” i 1968 var tretten af de femten afspillede sange danske versioner af sange fra især Sverige, Tyskland og USA, men også Italien og Brasilien. Det har ikke en særlig betegnelse udover genindspilninger eller coverversioner, men det var særligt udbredt i 1960’erne og 1970’erne, som musikforsker Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelige Bibliotek også udreder i mange af sine skriverier om popmusikkens historie, bl.a. i artikler om den første udgave af Dansktoppen, om Keld & the Donkeys’ svenske forbindelse og om Bamses Venners undersættelser.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Tonight we’re gonna party like it’s … 1982

Selvom fans af musikeren og sangeren Prince stadig begræder hans død for tre år siden, har Princes bortgang dog den fordel, at der er åbnet for masser af udgivelser med hidtil uhørt materiale og genudgivelser af de største værker i nye forklædninger. I denne uge gælder det nye, udvidede versioner af en af Princes mest kendte plader, ”1999”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne sang mange med på ordene ”Tonight we’re gonna partly like it’s 1999”, og ved årtusindskiftet var hittet ”1999” en slags uofficiel kendingsmelodi for millennium-festlighederne. ”1999” blev dog ikke bare skabt af festlige årsager, men også ud med udgangspunkt i en bekymring, Prince havde observeret.

I 1999 fortalte han i et interview på CNN, at han sammen med andre havde set et tv-program om forventningerne til, hvordan verden kunne eller ville se ud ved årtusindskiftet, og han bemærkede, at hans venner gruede en del mere for fremtiden, end han selv gjorde. Han ville gerne indgyde håb mellem de mange bekymringer, og sangen ”1999” refererer derfor både til bomber, krig og dommedag, men også til behovet for at danse og feste, mens man stadig har chancen. Albummet ”1999” udkom i 1982, og udover titelnummeret indeholdt det blandt andet ”Little Red Corvette” og ”Delirious”. På fredag udkommer ”1999” i tre forskellige versioner, herunder en Super Deluxe Edition med ti LP’er med ikke tidligere udsendte studieindspilninger og en koncertoptagelse samt en DVD med en koncertfilm fra 1982.

En hel symfoni med fede basuner og engle i

På en sensommerdag i august 1977 sagde Shu-bi-duas forsanger Michael Bundesen og hans kæreste Ninka ja til hinanden i Taarbæk Kirke i Nordsjælland og kunne forlade kirken som ægtefolk sammen med deres førstefødte Nanna, som var blevet døbt ved samme lejlighed. I biografien ”Alting har en ende” fortæller Michael Bundesen, at de fik en overraskelse med på vejen, for hans gymnasiekammerat og keyboardspiller i Shu-bi-dua Jens Tage Nielsen havde arrangeret, at kirkekoret sendte dem videre ud i livet med en flerstemmig fremførelse af bandets egen sang ”Basuner og engle”, der begynder med linjerne ”I en helt ny verden fuld af gode ting går vi, du og jeg, og den er pingeling. Der har været så mange, de var kun til pynt, først med dig er det hele begyndt”.

Den lille Nanna blev mange år senere manager for Shu-bi-dua, og hendes lillebror Nicolaj endte med at gå samme vej. Han har i de seneste år været manager for Rasmus Seebach, og da Nicolaj Bundesen sidste år selv skulle giftes, var det Rasmus Seebach, der kastede sig ud i en fortolkning af ”Basuner og engle” til ære for sin gode ven – og med Michael Bundesen blandt tilhørerne. Resultatet blev så vellykket og så godt modtaget, at Rasmus Seebach nu er gået skridtet videre og har været i et studie for at indspille ”Basuner og engle”. Den findes ikke på hans netop udsendte album, men er blevet til som en del af serien Spotify Singles og er derfor kun tilgængelig på musikstreamingtjenesten Spotify.