Musikbrevkassen.dk

Det er sket flere gange, at bandet Gnags har begivet sig ud i julemusikkens svære disciplin, og i et enkelt tilfælde har de skabt noget, der godt kan betragtes som et langtidsholdbart julehit. I 1982 blev de populære musikere af DR bedt om at levere en sang til en tegnefilm af Peder Bundgaard, som skulle vises i fjernsynet ved juletid, og forsanger Peter A.G. Nielsen har for nogle år siden fortalt til bladet KODA/dk, at han for at komme i gang med sangen begyndte med at spørge, hvad julen handler om. Han er selv decemberbarn med en stor forkærlighed for julen, som han betragter som en magisk tid, der virker for dem, der tror på den, og hans eget svar, hvad julen handler om, var håb. Ud af det opstod historien om de to mus, der falder ned i en spand med mælk og er ved at drukne. Men den ene mus indgyder et håb i den anden, og de svømmer så vedholdende, at mælken til sidst bliver til smør, og musene kan kravle op og ønske hinanden glædelig jul.

Egentlig var sangen om musene planlagt som en hurtig rocksang, men efter Gnags-medlemmerne som et forsøg havde afspillet deres tidlige optagelser i meget lavt tempo, fik de idéen om en langsomt vuggende reggae-version i stedet. Trommeslager Mads Michelsen tilføjede på egen hånd olietønder, hvilket satte en tyk streg under den caribiske stemning i ellers en dansk sang til vintermørket. Nummeret, der nok af mange kendes som ”To mus i en spand med mælk”, hedder blot ”Gnags’ julesang”, og den blev et hit, men ikke fra den ene dag til den anden: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”, fortalte Peter A.G. i KODA/dk i 2010.

Det er ikke ofte, man kan fejre to runde fødselsdage på én gang, men det kan en af julens mest kendte figurer i år, nemlig Rudolf med den røde tud. Først og fremmest er det i år 80 år siden, at historien om rensdyret med den lysende næse så dagens lys. Stormagasinet Montgomery Ward i Chicago havde gennem flere år uddelt børnebøger til de julehandlende, men det var blevet en bekostelig affære, så chefen fik idéen om, at de selv skulle producere en lille bog med en julefortælling – og han gav sin reklametekstforfatter Robert L. May frie hænder til at skrive historien. Mays kone havde fortalt om, hvordan hun i barndomsårene havde været meget genert og af den grund var blevet holdt udenfor, og The Washington Examiner fortæller, at det gav May idéen om en historie om en ”underdog”, der ender som triumfator. Og deres datters begejstring for rensdyrene i byens zoologiske have fødte idéen om, at julefortællingen skulle have et rensdyr i hovedrollen. Men hvordan gør man et rensdyr til først en udstødt sjæl og derefter til helten, der redder julen? Det spekulerede Robert L. May over, mens han stirrede ud i den tåge, der hang over Lake Michigan-søen – og så kom idéen om en lysende næse, der kunne hjælpe Julemanden gennem den tågede julenat. Bogen blev en bragende succes, ikke kun i december 1939, men også i de efterfølgende år.

Populariteten medførte flere bøger og tegnefilm, og den ledte også frem til decembers anden runde fødselar: Sangen, der for alvor gjorde Rudolf kendt og elsket over det meste af verden. Robert L. Mays svoger Johnny Marks gik nemlig i gang med at skrive en sang baseret på historien om Rudolf, og den landede hos countrysangeren Gene Autry, som egentlig ikke var særligt vild med den, men som ifølge The Washington Examiner gav efter for talrige opfordringer fra sin hustru, som godt kunne lide sangen om ”Rudolph the Red-Noed Reindeer”. Hans singleplade udkom i 1949, og sangen kan i år derfor fejre 70 års-fødselsdag i den engelske version. Allerede året efter dukkede Poul M. Jørgensens nu så velkendte danske tekst op på Sid Merrimans Danseorkesters udgivelse af ”Kender De den om Rudolf?”, og siden da har børn i alle aldre sunget med på sangen om ”et gammelt rensdyr, som så højst mærkværdigt ud”.

Hej Tor
Det var en gang en revysang, som jeg mener handler om ”den tørste mand” fra de gamle Tuborg plakater. Den minder en del om ”Jeg har boet ved en landevej”, som du måske kender, men det er altså ikke den. Kan du hjælpe?
Venlig Hilsen Jens Erik

Hej Jens Erik
Ja, ligheden med Bjørn Tidmands ”Jeg har boet ved en landevej” fra 1968 er slående, men det var ikke helt den samme sang, Gustav Winckler optrådte med i Cirkusrevyen i 1977, da han udklædt som Tuborg-manden sang om længslen efter en kold øl. Det var Ulrich Ravnbøll og revyens kapelmester Poul Godske, der skrev sangen, som går under navnet ”Tuborg-manden (Jeg har stået ved en landevej)”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej!
Jeg har her på det sidste dykket ned i (hvad der for mig i hvert fald er) nogle dejlige danske klassikere. Her bliver jeg ved med at støde på sange hvor jeg genkender melodien fra engelske hits. fx. Peter Thorup og Anne Grete Skibe Uden Sejl, Teddy Edelmann Rasmussen Jeg vil bo på Vesterbro og de fleste af Otto Brandenburgs. Mit spørgsmål er så hvad det kaldes, og om det er muligt at finde en liste over flere af den slags. På forhånd tak.
Anders H.J.

Hej Anders
Det er ikke så sært, at du støder på danske udgaver af udenlandske sange, hvis det især er sange fra Dansktoppens guldalder og de omkringliggende år, du lytter til. For helt utroligt mange af de sange, vi i dag betragter som danske popklassikere, var i virkeligheden oversættelser af svenske, tyske, engelske og amerikanske sange, og i nogle tilfælde franske eller spanske sange – og da grupper som Bamses Venner og Shu-bi-dua kom på banen, var der ofte tale om “undersættelser” frem for oversættelser. I den første uge med radiohitlisten “Dansktoppen” i 1968 var tretten af de femten afspillede sange danske versioner af sange fra især Sverige, Tyskland og USA, men også Italien og Brasilien. Det har ikke en særlig betegnelse udover genindspilninger eller coverversioner, men det var særligt udbredt i 1960’erne og 1970’erne, som musikforsker Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelige Bibliotek også udreder i mange af sine skriverier om popmusikkens historie, bl.a. i artikler om den første udgave af Dansktoppen, om Keld & the Donkeys’ svenske forbindelse og om Bamses Venners undersættelser.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Selvom fans af musikeren og sangeren Prince stadig begræder hans død for tre år siden, har Princes bortgang dog den fordel, at der er åbnet for masser af udgivelser med hidtil uhørt materiale og genudgivelser af de største værker i nye forklædninger. I denne uge gælder det nye, udvidede versioner af en af Princes mest kendte plader, ”1999”. Op gennem 1980’erne og 1990’erne sang mange med på ordene ”Tonight we’re gonna partly like it’s 1999”, og ved årtusindskiftet var hittet ”1999” en slags uofficiel kendingsmelodi for millennium-festlighederne. ”1999” blev dog ikke bare skabt af festlige årsager, men også ud med udgangspunkt i en bekymring, Prince havde observeret.

I 1999 fortalte han i et interview på CNN, at han sammen med andre havde set et tv-program om forventningerne til, hvordan verden kunne eller ville se ud ved årtusindskiftet, og han bemærkede, at hans venner gruede en del mere for fremtiden, end han selv gjorde. Han ville gerne indgyde håb mellem de mange bekymringer, og sangen ”1999” refererer derfor både til bomber, krig og dommedag, men også til behovet for at danse og feste, mens man stadig har chancen. Albummet ”1999” udkom i 1982, og udover titelnummeret indeholdt det blandt andet ”Little Red Corvette” og ”Delirious”. På fredag udkommer ”1999” i tre forskellige versioner, herunder en Super Deluxe Edition med ti LP’er med ikke tidligere udsendte studieindspilninger og en koncertoptagelse samt en DVD med en koncertfilm fra 1982.

Hej brevkasse!
Det er ikke lykkedes mig at finde melodien til en sang, som vi kender som “Pibesangen”. Min fætter har sunget den til slægtsfester i min familie før i tiden, og efter en pause på mange år hørte jeg den så igen forleden til et arrangement i Aaby Lokalhistorisk, hvor den blev sunget af Jens Grøn fra Aabybro. Han mener sangen oprindelig er skrevet af forfatteren Thomas Olesen Løkken, men han kendte heller ikke melodien. Nu håber jeg I kan hjælpe.
Mvh. Jens Kærvad

Hej Jens
En munter fællessang om ulyksalighederne ved at ryge pibe for første gang har jeg med sikkerhed aldrig hørt før, så her kommer jeg til kort. I stedet inviterer jeg Musikbrevkassens læsere til at byde ind, hvis de kender til baggrunden for ”Pibesangen”, og for at få hukommelsen på gled viderebringer jeg første og sidste vers fra den tekst, Jens har sendt mig.

Første vers:
“Nær mæ æ tretten fjowten or
Å int så let forknøt
Så vil mæ prøw ålwærdens ting
Det hår a åltier tøt
A hower som det hænt i gor
Da føst a ha min pib
De var en streng å sjællen daw
Få da kam a i knib”.

Sidste vers:
”Å mens a lo å var så syg
Å mu hun var så stræng
A lower ålle mir og røg
Men vær e vakker dræng
Men hår a holt de?
Ja, hvem ve, no tijen gor å gor
Mæ hætter på så monne ting
Ja, mæ or for or”.

Med venlig hilsen
Tor Bagger

OPDATERET: Blandt Musikbrevkassens årvågne læsere findes Peter Wendelboe, der betegner sig som “multikunstner, lokalhistoriker, redaktør, forfatter mm.”. Han har stort kendskab til Thomas Olesen Løkken og hans virke, som han også udfolder på wikiblokhus.dk, og fra sin egen barndom i Blokhus husker han Olesen Løkken som historiefortæller. Thomas Olesen Løkken var en af landets mest populære forfattere i første halvdel af 1900-tallet, men han skrev ikke kun romaner og filmmanuskripter, hvilket “Pibesangen” er et eksempel på. Peter Wendelboe er også selv stødt på “Pibesangen”, men for at være sikker på melodien fortæller han, at han forleden kontaktede forfatterens barnebarn Lotte Løkken, og der var enighed om melodien. ”Pibesangen” kan nemlig synges på den folkemelodi, som også “En sømand har sin enegang” er skrevet på (eller “Vi kommer li’ fra Svendborg af” om man vil).

Selvom ”Last Christmas” med Wham er en af de mest populære julepopsange nogensinde, kan man godt argumentere for, at den ikke rigtigt handler om julen, men blot nævner julen undervejs i en tekst om ulykkelig kærlighed. Men der bliver skruet op for julestemningen i filmen ”Last Christmas”, som har dansk premiere på torsdag, og som er en viderebearbejdning af historien fra Wham-klassikeren. George Michaels bandmakker i Wham, Andrew Ridgely, fortalte for et par år siden til The Daily Mail, at George Michael skrev sangen hjemme hos sine forældre, som de begge var på besøg hos. Mens resten af flokken så fjernsyn, var George Michael listet op på sit gamle værelse og havde sat sig ved sit keyboard, og da han en times tid senere hentede Ridgely, var han fuld af begejstring: ”Han spillede indledningen og de forførende, vemodige omkvædsakkorder til Last Christmas for mig. Det var et mirakuløst øjeblik. George havde udrettet musikalsk alkymi og omsat essensen af jul til musik”, forklarede Andrew Ridgely året efter George Michaels død.

Nu får den elskede sang fra 1984 fornyet liv gennem filmen af samme navn om Kate, der arbejder i en helårs-julebutik uden at være i julestemning i december, efter hun har været alvorligt syg – men så møder hun Tom. Emma Thompson har skrevet manuskriptet og spiller også selv en af rollerne, og danske Peter Mygind er også med i den engelske film. Soundtracket rummer naturligvis titelmelodien ”Last Christmas”, men også en perlerække af andre sange med Wham og George Michael, heriblandt “This Is How (We Want You to Get High)”, som ikke tidligere har været udgivet.