Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Tu-tu-tusindben

Hej
Tor

Min
lille datter går tit og synger ”Tu-tu-tusindben”. Ligesom jeg selv gjorde i den
alder, tror jeg. Men så er jeg blevet nysgerrig. Hvem/hvad har lavet den mærkelige
børnesang?

Kh
Helene

Hej
Helene

Sangen
“Tusindben” stammer fra 1983 og var med Dr. Phil, som var
kunstnernavnet for dansk-englænderen Phil Barrett. Han spillede i en periode med
Kim Larsen, var tekniker for bl.a. Snapshot og producerede for flere grupper,
men han fik altså også egen mærkværdige succes i 1983 med nummeret om det
forelskede tusindben.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Gasolins halve århundrede

Det
er svært at sætte en bestemt dato på, men i denne tid er der grund til at
markere 50-året for grundlæggelsen af Gasolin’. I 1969 havnede Kim Larsen i et
øvelokale sammen med bassisten Wili Jønsson og guitaristen Franz Beckerlee, og ifølge
bogen ”Gasolin’ – Masser af succes” har Beckerlee senere sammenlignet det med
at smide en brændende tændstik i en krudttønde. Men de manglede en trommeslager,
så Beckerlee ringede til jazzmusikeren Arne Würgler for at høre, om han kendte
en. ”Jo, der står en her og er ved at male min reol, han hedder Bjørn Uglebjerg”,
svarede Würgler i den anden ende af telefonen. Uglebjerg kom med på holdet, men
blev senere erstattet af Søren Berlev – og Kim Larsen fortæller selv i bogen ”Mine
unge år”, at det ikke var selvskrevet, at han skulle være forsanger, blandt
andet fordi Jønssons kæreste Kathrine Jensenius i en periode havde set sig lun
på den plads. Men hen over sommeren 1969 begyndte bandet at finde sin form, og
50-året markeres på forskellig vis i år. Paul-Jørgens Budtz’ klassiske bog
“Gasolin” fra 1976 er netop blevet genudgivet, og til september åbner
en særudstilling om bandet på musikmuseet Ragnarock i Roskilde.

Kategorier
Musiknyheder

Debut-LP udgives med 42 års forsinkelse

Klaus
Kjellerup blev en af de bærende figurer i Tøsedrengene og Danser med Drenge. Produceren
Michael Bruun kom til at arbejde med tv-2, medvirke i Ray Dee Ohh og indspille fodboldklassikeren
”Re-Sepp-Ten”. Og Aske Bentzon blev en populær musiker og fast figur i ”Bamses
Billedbog” i tv. Men i 1977 var de alle involveret i et projekt, som endte med
at ligge 42 år i en flyttekasse. Bandet Pakhus 1 spillede fusionsmusik, og i
1977 gik medlemmerne Klaus Kjellerup, Aage Hagen, Frank Jensen, Henrik Schaltz
og Fredrik Søegaard i studiet sammen med den unge, lovende producerspire
Michael Bruun og en stribe gæstemusikere som Aske Bentzon for at indspille
Pakhus 1’s debutalbum. Alt gik efter planen, men undervejs i processen blev
pladeselskabets folk mere forelskede i pop- og reggae-gruppen Tøsedrengene, som
Aage Hagen og Klaus Kjellerup havde været med til at starte op ved siden af, og
indspilningerne med Pakhus 1 blev derfor aldrig udgivet.

Men det bliver der
rådet bod på nu, for efter båndene tidligere i år dukkede op hjemme hos guitaristen
Fredrik Søegaard, har de fem musikere besluttet, at materialet skal ud på
diverse streamingtjenester. Så fra på fredag kan man høre ekkoet af de unge
musikeres hårde arbejde på udgivelsen ”Paysano – The Lost Studio Tapes 1977”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sangen om Limfjordstunnellen

Hej Tor

Jeg har lige en en
lille svær opgave til dig. I 1969 skrev min kusine Gerda Madsen, Vildmosen, en
melodi som Vendsyssel Tidendes redakstionssekretær Bruno Hansen skrev tekst
til. Den blev vinder i en konkurrence som blev udskrevet i forbindelse med
Limfjordstunnellens indvielse. Den blev sunget af Bjørn Tideman. Jeg havde
forventet at den var blevet fremført i Lokaltv eller i Nordjyllands radio i
forbindelse med den netop afholdte 50 års jubilæum. Men nej. Så har jeg været
på nettet for at lede efter den, men uden resultat. Det er som om den er sunket
i jorden. Jeg er interesseret i såvel plade som eventuelle noder. Kan du
hjælpe?

Venlig hilsen
Helge Wittrup, fhv. erhvervschef i Sæby

Hej Helge

Den er svær at opdrive, men helt sunket i jorden er
den heldigvis ikke. Sangen hed “I Danmarks ny tunnel” og var rigtigt
nok skrevet af Gerda Madsen og Bruno Hansen – men selveste Volmer-Sørensen står
faktisk også optegnet som værende blandt ophavsmændene. På B-siden af Bjørn
Tidmand-singlen, der blev udgivet dengang i 1969, fandtes “Ned under
jorden”, der blev nr. 2 i tunnelsang-konkurrencen. Den gamle single købes brugt på nettet, f.eks. her eller her, eller den kan
bestilles hjem til dit lokale bibliotek. God tur under Limfjorden!

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Grundlovsord på gamle mindesten

I morgen onsdag er det valgdag til Folketinget, det er Fars
Dag i butikkerne, og det er grundlovsdag med alle de traditioner, det medfører.
Ved møder og grundlovsstævner landet over vil der blive sunget ”Jeg
elsker de grønne lunde”, for selvom grundlovsdag ikke nævnes med et eneste ord
i sangen, er sangen siden sin tilblivelse for knapt halvandet hundrede år siden
blevet forbundet med grundlovsdag. Johannes Helms skrev da også teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” i forbindelse med en grundlovsfest ved Eremitagen
nord for København i 1873. Dengang blev den sunget på melodien til ”I alle de
riger og lande”, inden komponisten Albert Møller nogle år senere skrev den
melodi, der bruges i dag. Men ikke kun ved grundlovsfester har Johannes Helms’
ord fået en blivende betydning.

Johannes Helms var nemlig ikke kun digter og
lærer, men også tidligere soldat, og han havde som soldat i Sønderjylland
deltaget i treårskrigen (1. Slesvigske Krig) midt i 1800-tallet, og teksten til
”Jeg elsker de grønne lunde” blev udgivet i samlingen ”Soldaterliv i krig og
fred”. Den gamle soldats nationalfølelse skinnede igennem i hans tekster, og et
uddrag af ”Jeg elsker de grønne lunde” kan ses på i hvert fald 25 af landets
mindestene
efter genforeningen i 1920 og befrielsen i 1945. Blandt andet
genforeningsstenen i Dybvad i Vendsyssel og befrielsesstenen i Ejerslev på Mors
bærer Helms’ afsluttende linjer fra hans grundlovssang: ”End er der en Gud for
oven, der råder for Danmarks sag”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Pausesang i Eurovision

Hej
Tor

I
Melodi Grand Prix forleden var der et israelsk band i en af pauserne, der
optrådte med en meget smuk sang. Der var en blind pige, en mand med downs
syndrom o.m.a. Men det var sangen jeg rigtigt bed mærke i. Hvor finder jeg den?

Kh
Helene

Hej
Helene

Bandet,
der optrådte i en af pauserne i semifinalen forrige torsdag, hedder Shalva
Band, og nummeret, de optrådte med, var ”A Million Dreams”. Sangen er ikke deres
egen, men stammer oprindeligt fra musicalfilmen ”The Greatest Showman” og
findes også i en version med sangerinden P!nk.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Elton John i biografen

Sidste
år henrykkede filmen ”Bohemian Rhapsody” om bandet Queen både biografgængere og
anmeldere, og nu er det historien om Elton John, der skal fortælles på det
store lærred. I morgen er der dansk premiere på filmen ”Rocket Man”, der har
hentet sin titel fra Elton Johns store hit fra 1972 – men den sang hentede også
sin titel fra andre værker. Elton Johns faste makker Bernie Taupin skrev
teksten ikke blot med inspiration fra datidens begejstring for rumfart og
månelandinger, men også med en gammel science fiction-novelle som oplæg. For
allerede i 1951 udgav forfatteren Ray Bradbury, der senere skulle blive kendt
for sci-fi-mesterværket ”Fahrenheit 451”, en novellesamling med blandt andet
historien ”The Rocket Man” om en astronaut, som er splittet mellem sit arbejde
i rummet og livet med kone og barn derhjemme. Når han er på rumfart, længes han
efter sin familie, og når han er hjemme på Jorden, drages han af at rejse ud
igen. Den novelle inspirerede bandet Pearls Before Swine til at udgive sangen
”Rocket Man”, og den sang gav så Bernie Taupin idéen til hans egen ”Rocket
Man”-tekst om astronauten, der gør klar til at rejse ud på en ensom færd mod
Mars.

Senere
blev ”Rocket Man” sat ind i en helt anden sammenhæng, da USA’s præsident Donald
Trump begyndte at bruge betegnelsen som øgenavn for Nordkoreas leder Kim
Jong-un: ”Raketmanden er på en selvmordmission”, sagde Trump ved FN’s generalforsamling
i 2017 med henvisning til Nordkoreas raketprøveaffyringer i tiden forinden.
Bernie Taupin var ikke vild med, at hans og Elton Johns hæderkronede sang
pludselig skulle bruges politisk på den måde, har han fortalt i et interview:
”Konteksten generede mig. Tanken om, at 3. verdenskrig kunne bryde ud på grund
af brugen af min sang, var foruroligende”, fortalte han til avisen Wall Street
Journal
sidste år, hvor han dog også erklærede sig villig til at tage æren for
det, hvis ”Rocket Man”-øgenavnet skulle ende med at sikre freden.

Den nye film ”Rocket Man” handler om Elton Johns unge år og er – naturligvis –
fyldt med gamle sange, der fremføres af hovedrolleindehaveren Taron Egerton.
Med på soundtracket er også en helt ny sang, ”(I’m Gonna) Love Me Again” som
duet mellem Taron Egerton og Elton John selv.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: The land of love

Hej Tor

Jeg leder efter en sang som jeg hørte i 60’erne (eller måske 70’erne). Jeg har ledt alle vegne, så nu er du mit sidste håb. Omkvædet lyder: ”take me to the land of love”. Teksten: “Bus come up and I don’t have a pence, But my little girl is waiting there. Driver can you help me, pleace can you help me, take me to the land of love, take me to the land of love” (forkortet, red.).

Venlig hilsen

Inge Lise

Hej Inge Lise

Der er et vist forventningspres i at være det sidste håb, men jeg kan heldigvis godt hjælpe dig. Sangen, der passer til det meste af den tekst, du husker, hedder “Land of Love”. Det var den svenske gruppe Slam Creepers, der i 1969 udgav “Land of Love” som en af deres sidste singler, inden bandet gik i opløsning, og frontmanden Björn Skifs fortsatte karrieren på en egen hånd og med stor succes. Du kan genhøre “Land of Love” på Youtube.

Med venlig hilsen

Tor Bagger