Kategorier
Musiknyheder

Willie Nelson i en box

Det er åbenbart sæson for boxset-udgivelser, for i næste uge får man en god mulighed for at kunne varme op til forårets danske koncerter med Willie Nelson. Countrylegenden fylder 75 år den 30. april, og det markeres nu med både en den firedobbelte CD One Hell of a Ride med sange fra et halvt århundrede.

Ud over de store hits indeholder boksen blandt andet sjældne optagelser fra midten af 1950’erne og Willie Nelsons eget bud på, hvordan hans sang Crazy skulle lyde, før han gav den videre til Patsy Cline. Han skrev Crazy, mens han kæmpede for at få sit gennembrud, og på grund af økonomiske problemer var han tæt på at sælge Crazy for en slik. Pengeproblemerne er overstået, men Crazy og de andre sange består – både på den nye One Hell of a Ride og ved koncerterne i Aalborg, Esbjerg, Randers og København sidst i april.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *