Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Ukendt start på “Loveletters in the Sand”

Hej Tor
Det handler om det gamle Pat Boone hit “Loveletters in the Sand”. I hans – og stort set alle andres versioner – starter sangen med omkvædet: “On a day like today” etc. Men på en udgave med Gary Lumpkin & Connie Lee Stich, fra albummet “Mississippi Memory” der kom i ’92, starter sangen med et vers, som ikke findes på andre versioner, jeg har hørt: ”The sunbeams kissed the sand, my fate was in your hand, the day I met you, dear, and though I find you’re gone your memory lingers on, I can’t forget you, dear”. Iflg.pålidelig kilde (pladeselskabet) er det sådan sangen oprindeligt er skrevet. Sådan som den fremstår på det, de kalder “sheetmusic”. Jeg har fundet originalversionen fra 1931 med Gene Austin, hvor første vers er med. Mit spørgsmål er så, i al sin enkelthed; findes der andre versioner, hvor dette “ukendte” første vers er med?
Venlig Hilsen
Per Kammersgaard

Hej Per
Ja, dengang var det almindeligt med sådan en lille optakt til den egentlige sang, men i senere indspilninger er denne introduktion ofte sorteret fra. Så vidt jeg har kunnet opspore, var det ikke Gene Austin, men Ted Black’s Orchestra, der første gang gjorde sangen populær. En anden version, hvor den lille optakt også er inkluderet, er Lee Morses fra 1931.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.