Kategorier
Musiknyheder

Gamle filmsange fra “O Brother…”

Da “O Brother, Where Art Thou?” gik i biograferne i år 2000, blev den en meget stor succes, men filmen med George Clooney i hovedrollen fik også betydning på andre områder. “O Brother, Where Art Thou?” skabte nemlig ny interesse for amerikansk bluegrass-musik og country fra første halvdel af det 20. århundrede. Særligt populær blev ”Man of Constant Sorrow”, der synges undervejs i filmen. Nummeret blev skrevet af den blinde sanger Richard Burnett i 1913, og er sidenhen blevet samlet op af så forskellige folk som Ralph Stanley, Bob Dylan og Rod Stewart, før den blev genindspillet til “O Brother, Where Art Thou?” i 2000.

Musikken fra filmen blev det bedst sælgende soundtrack i det forgangne årti, og i sidste uge udkom soundtracket i en ny version med adskillige sange, der aldrig blev plads til på den originale udgivelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *