Kategorier
Musiknyheder

Peter Gabriel-genbrug

Peter Gabriel er endnu engang i genbrugshumør. Sidste år udsendte han pladen ”Scratch My Back” med fortolkninger af andres numre, men nu er det hans egne sange, der bliver frisket op. Det nye album ”New Blood” indeholder nemlig udelukkende genindspilninger i skrabede arrangementer, eksempelvis ”Digging in the Dirt”, ”Solsbury Hill” og ”Don’t Give Up”.

Helt oprindeligt skrev han ikke ”Don’t Give Up” som en duet, og han måtte derfor ændre i teksten, så den passede til et par, da duet-idéen opstod. Sangen udsprang af et nervesammenbrud, Gabriel havde i midten af 1980’erne, og han har selv fortalt, at den derfor handler om noget af det sværeste, man skal lære i tilværelsen, nemlig at håndtere nederlag. På den nye version af ”Don’t Give Up” synger han ikke duet med Kate Bush som i 1986, men med den norske sangerinde Ane Brun. Pladen ”New Blood” udkom mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *