Kategorier
Musiknyheder

Lennons 75-års-dag markeres

Som man vil
kunne se i disse dage, er der mange måder at markere en 75-års-dag på. I New
York forsøger Yoko Ono
sig tirsdag med et rekordforsøg, hvor tusindvis af mennesker i
Central Park skal forme et gigantisk fredstegn forud for fredag, hvor John Lennon kunne
være fyldt 75 år.

I Thy går man anderledes til værks. Her tager fødselsdagen
nemlig udgangspunkt i Lennons besøg på ”Æ verdensuniversitet” i Skyum i januar
1970. Med ved besøget var også Politikens fotograf Jørn Kjær Nielsen, og et af
hans markante billeder af Lennon og Ono er i anledning af 75-års-dagen blevet
trykt som plakat, nogle af dem endda signeret af Yoko Ono. For at holde det
hele inden for de lokale rammer, kan plakaten ikke købes andre steder end på
turistbureauet i Thisted, og byen tager endda også en ekstra runde til ære for den
afdøde musiker med en hyldestkoncert på Thisted Musikteater lørdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *