Kategorier
Musiknyheder

Lille Bo og ”negermanden”

På torsdag er
det 45 år siden, en familie fra Hobro satte gang i en sjældent set hitlistebedrift.
Familien Andersen var i august 1970 blevet kåret som vindere af Ekstra Bladets ”Danskpopkonkurrence”,
på en tur til København fik de ikke blot
indspillet en single i Johnny Reimars studie, de fik også lov til at optræde i det
populære tv-program ”Musikalske venner”. Her tog Familien Andersen og ikke mindst
den 4-årige Bo hele landet med storm, da de optrådte med deres sang ”Jeg har
set en rigtig negermand”. Den 8. oktober 1970 strøg singlen ind på
førstepladsen på salgslisten, og den blev på toppen i intet mindre end 23 uger.
Først i november 1971 gled ”Jeg har set en rigtig negermand” helt ud af
hitlisten ifølge Det Kgl. Biblioteks gennemgang af sangen, som egentlig handler
om ikke at lade hudfarven spille ind i mødet med fremmede folkeslag, men som med
årene har fået en mere fordomsfuld aura omkring sig – blandt andet efter en
scene i filmen ”Festen” og den ændrede opfattelse af ordet ”neger”.

I øvrigt
var det en nærmest historisk aften i ”Musikalske venner”, for som man se på dr.dk/bonanza, var det samme aften, som Trille fremførte sin
kontroversielle sang om ”Øjet i det høje”, og Eddie Skoller sang ”En lille sang
om frihed” (“Jeg har set en rigtig negermand” starter 40 min. inde i programmet).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *