Kategorier
Musiknyheder

Beatles-grundsten til salg

For en ægte
Beatles-fan må det være som at finde en splint af Jesu kors, når man opdager,
at den guitar, man selv spiller på, har tilhørt både George Harrison og John
Lennon. Det skete sidste år for John McCaw i New York, da han i en artikel om Harrisons
instrumenter fik øje på en akustisk guitar, der umiskendeligt lignede hans egen
– med de samme farvemønstre og åre-aftegninger i træet.

John Lennon havde i
1962 købt sin Gibson J-160E-guitar i Liverpool, og dagen efter rejste bandet
til London, hvor de indspillede debutsinglen ”Love Me Do” og ”P.S. I Love You”
med brug af blandt andet denne guitar. I tiden herefter blev den brugt til at
skrive sange som ”She Loves You”, ”I Want to Hold Your Hand” og ”All My Loving”,
inden George Harrison i 1963 overtog guitaren. Samme år forsvandt guitaren efter
en koncert, og blev altså først genkendt igen i 2014, hvor ”Beatles-arkæologer”
sagde god for, at det rent faktisk er Lennons originale Gibson-guitar.


lørdag er det gamle rock-relikvie til salg i auktionshuset Julien’s Auctions,
hvor det forventes at indbringe mellem 4 og 5,5 millioner kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.