Kategorier
Musiknyheder

Estefan – fra Miami til Broadway

Når nye musicals skrives hen over kendte sange, kæmper
forfatterne nogle gange med at skabe en historie, der kan sammenkæde sange, som
ellers ikke er beslægtede. Men når der om nogle dage er verdenspremiere på musicalen
”On Your Feet!”, er det ikke kun musikken, men også historien, der har Gloria
Estefan som omdrejningspunkt.

Den nye musical fortæller nemlig historien om hendes
liv med inspiration fra hits som ”Conga”, ”Rhythm Is Gonna Get You”, ”Get On
Your Feet” og ”Coming Out of the Dark”. Gloria Estafan blev født på Cuba, men da
hun var blot 16 måneder gammel, flygtede hendes forældre til USA som følge af
revolutionen i landet. I bandet Miami Sound Machine fandt hun sammen med
orkesterlederen Emilio Estafan, som hun har beskrevet som sin første og eneste
kæreste, og det er i høj grad parrets fælles historie, der fortælles i ”On Your
Feet!”.

Musicalen har premiere torsdag på Marquis Theatre i New Yorks kendte
Broadway-kvarter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *