Kategorier
Musiknyheder

Sweet, Slade og Sweet & Slade

Gennem tiden
har man over flere omgange oplevet dueller mellem tidens største rockstjerner,
hvor fans skulle vælge side: Oasis eller Blur? Cliff eller
Elvis? Beatles eller Rolling Stones? I 1970’erne gik spørgsmålet på, om man var til Sweet
eller Slade, men hvis der nogensinde var en reel strid mellem de to bands, er
stridsøksen for længst begravet. De to store bands fra glamrockens guldalder
turnerer nemlig sammen i disse år, og i weekenden kommer de også til
Nordjylland.

Både Sweet og Slade har skiftet ud i bemandingen over flere
omgange, så det er ikke helt samme holdopstillinger som i 1970’erne, men flere
af de væsentlige personer fra dengang er stadig på scenen. Og en af musikerne
har endda optrådt begge steder. Malcolm McNulty trådte ind i Sweet som både
bassist og sanger i 1985 og var en del af bandet i næsten ti år. Og da Slade
stod og manglede en guitarist i 2005, sprang McNulty også til. På lørdag spiller
han med Slade, når begge bands er på scenen i Aalborg
Kongres & Kultur Center med hits som ”Far Far Away”, ”Wig-Wam Bam”
og ”Fox On the Run”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *