Kategorier
Musiknyheder

Ugens julesang: Rudolf og den kræftsyge mor

Historien
om en af de bedst kendte julesange i hele verden tog sin begyndelse, da man i stormagasinet
Montgomery Ward i Chicago fik den idé at uddele et lille juleeventyr som en
gave til de handlende.

Den amerikanske radiovært Mark Steyn har fortalt
historien
om, hvordan chefen bad firmaets reklameforfatter Robert L. May tage
sig af opgaven, og handlingen måtte han selv finde på. Mays lille datter spurgte
ham en dag, hvorfor hendes mor var anderledes end de andre børns mødre, og May måtte
lede efter en forklaring på sin svækkede hustrus fremskredne kræftsygdom, som
datteren kunne bruge til noget. Han ville forklare, at nogle mennesker er
anderledes, og at der ikke er noget i vejen med det – og det gav han idéen en
julehistorie med en lignende lektie. Han opfandt rensdyret Rudolf med den røde
tud, og hans historie blev trykt og uddelt til mere end to millioner Montgomery
Ward-kunder i 1939.

Med årene blev fortællingen om Rudolf mere og mere populær,
og for at bygge videre på succesen gik Robert L. May til sin svoger Johnny
Marks, som formåede at omsætte den opbyggelige børnebog til den i dag så
velkendte julesang. Det blev endda begyndelsen på en hel serie af julehits for
Johnny Marks, som også skrev blandt andet ”Rockin’ Around the Christmas Tree”, ”Have
a Holly Jolly Christmas” og ”Run Rudolph Run”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *