Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Vil du ikke se mit drivhus

Hej Tor
Fra lokalradioernes barndom kan jeg huske en virkelig underlig sang, ”Vil du ikke se mit drivhus”, men det er evigheder siden jeg har hørt den. Jeg kan huske, at det lød lidt som Lars Lilholt (altså stemmen), men det tror jeg nu ikke det var. Jeg håber, det siger dig noget.
Mvh Benni

Hej Benni
Tænk at noget, der har været pakket væk i min hukommelse i årtier, står helt klart for mig, når du bringer det på bane i et spørgsmål. For jeg kan godt huske den underlige sang om drivhuset, Lille Karen og Steen med stikkelsbærben. Kunstneren kaldte sig Velo Vagn, og selvom omkvædet (eller hvad man nu skal kalde det) i hans sang fra 1989 lægger op til, at nummeret burde hedde ”Vil du ikke se mit drivhus”, så var titlen faktisk ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”. Velo Vagn udgav to singler med i alt fire sange, og på Youtube kan du se en slags kortfilm om Velo Vagn og hans musikalske univers, inkl. ”Har do lyst te’ å bli’ kyst”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *